Tam Coc La Montagne Resort & Spa ligger i rolige omgivelser ved Tam Coc, omgivet af kalkstensbjerge, grønne haver og små søer.
Resortets 42 værelser ligger spredt i det grønne landskab. Du bor som standard i et Classic Garden View-værelse. Værelserne er indrettet i en enkel vietnamesisk stil med mørke træmøbler og store vinduer, der lukker godt med dagslys ind. Her finder du blandt andet aircondition, minibar, tv, værdiboks samt elkedel til kaffe og te. Badeværelserne er udstyret med bruser, toiletartikler, badekåber, slippers og hårtørrer.
Rejser du på vores familietur, gælder følgende værelsesfordeling: Er I 2 voksne og 1 barn, bor I som udgangspunkt i et Classic Premium Garden View-værelse på 28 m² med enten 1 dobbeltseng eller 2 enkeltsenge samt en ekstra seng. Rejser I 2 voksne og 2 børn, bor I i et Classic Premium Family Garden View-værelse på 60 m² med egen balkon, 1 dobbeltseng og 2 enkeltsenge fordelt på 2 soveafdelinger.
Når du ikke er ude at udforske området, kan du slappe af ved resortets infinity-pool med udsigt til de omkringliggende bjerge. Ved poolbaren kan du desuden bestille kolde forfriskninger.
I Lotus Lounge & Restaurant serveres både vietnamesiske specialiteter og internationale retter. Har du lyst til noget andet, kan du også besøge hotellets pizzastation.
Tam Coc La Montagne Resort & Spa er et godt valg for dig, der ønsker fredelige omgivelser og en god base for at opleve Ninh Binhs karakteristiske landskaber.

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.