Chau Doc
Victoria Chau Doc Hotel

Det stemningsfulde Victoria Chau Doc Hotel ligger helt ned til Hau-floden i hjertet af Chau Doc. Hotellet er opført i klassisk indokinesisk stil med en lysegul facade, hvide balkoner og røde tegltage, og fra hotellet har du udsigt til livet på floden, hvor bådene dagen igennem sejler forbi.

Du bor som udgangspunkt i et Superior City View-værelse på 25 m², der er indrettet i varme farver med mørke træmøbler og detaljer, der passer godt til hotellets klassiske stil. Fra din balkon kan du følge med i livet i Chau Docs gader. Værelset har enten dobbeltseng eller 2 enkeltsenge og er udstyret med aircondition, loftsventilator, wi-fi, tv, minibar samt elkedel med mulighed for at lave te og kaffe. Badeværelset har bruseniche samt hårtørrer og toiletartikler.

Efter en dag med oplevelser kan du tage en dukkert i hotellets udendørs swimmingpool. Poolen ligger på terrassen mellem hotellet og floden, så her kan du slå dig ned på en solseng og se bådene sejle forbi på Hau-floden. Trænger kroppen til lidt ekstra forkælelse, har hotellet også en spa, hvor der tilbydes forskellige massagebehandlinger.

Når appetitten melder sig, kan du spise på Bassac Restaurant, hvor der serveres specialiteter fra Mekong-deltaet samt vestlige retter. Restauranten har både indendørs og udendørs servering, og fra terrassen kan du nyde udsigten mod floden. Du kan også slå dig ned i Tan Chau Bar til en drink eller en lettere snack. Herfra er der udsigt mod både floden og swimmingpoolen, og det er et oplagt sted at runde dagen af efter dagens oplevelser i Mekong-deltaet.

Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.