TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideWilderness & Wildlife – halvdags vandretur fra Adelaide

Wilderness & Wildlife – halvdags vandretur fra Adelaide


Få km fra Adelaides centrum finder du et helt unikt naturområde, Morialta Conservation Park. Her er vandfald, vandrestier og vilde klippeformationer

På denne halvdagstur besøger du naturområde med en kyndig lokal guide, som både fortæller dig om den oprindelige befolknings tilknytning til stedet samt tager dig med på en fantastisk vandretur i dette naturskønne område.

Morialta er et af de bedste steder heromkring at spotte koalaer i det fri, og kænguruer og wallabier er heller ikke ualmindelige at se græsse i de tidlige formiddagstimer, hvor du besøger parken.

Selve vandreturen er ca. 6 km lang og der er afsat ca. 3 timer til at dække denne distance, så tempoet er ganske adstadigt. Enkelte steder går man i lidt ujævnt terræn, så turen egner sig primært til folk, det er sikre på benene og i almindelig fysisk form.

Turen foregår om formiddagen så man undgår den værste hede, og du er tilbage i Adelaide lidt over middag.

Bemærk at denne tur kræver et minimum antal deltagere på 4 for at blive gennemført. Hvis ikke dette antal opnås vil turen blive aflyst og du vil selvfølgelig få dine penge retur.

Pris:
Pr. person fra:  650 kr.
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille er vores Oceanien-specialist og har over 26 års erfaring med rejser i Oceanien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14