TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
16 dage

Singapore og Australiens højdepunkter

Læg ud med et par dage i den pulserende storby, Singapore, inden turen fortsætter Down Under. Glæd dig til smukke Sydney, besøg ved Uluru i Australiens røde centrum og tropiske Cairns. Mulighed for forlængelse med badeferie eller nationalparkoplevelser.

Singapore og Australiens højdepunkter
Singapore og Australiens højdepunkter
16 dage
ForsideOceanienSingaporeSingapore og Australiens højdepunkter

Singapore og Australiens højdepunkter

Læg ud med et par dage i den pulserende storby, Singapore, inden turen fortsætter Down Under. Glæd dig til smukke Sydney, besøg ved Uluru i Australiens røde centrum og tropiske Cairns. Mulighed for forlængelse med badeferie eller nationalparkoplevelser.

ForsideOceanienSingaporeSingapore og Australiens højdepunkter
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Singapore med mellemlandinger undervejs
  • Fly fra Singapore til Sydney og hjem fra Cairns med mellemlandinger undervejs
  • Indenrigsfly fra Sydney til Uluru/Ayers Rock + Uluru/Ayers Rock til Cairns
  • 3 overnatninger i Singapore inkl. morgenmad
  • Transfer fra/til Singapore lufthavn
  • Transfer fra/til lufthavnene i Australien
  • 4 overnatninger i Sydney
  • Halvdags guidet byrundtur i Sydney
  • 2 overnatninger ved Uluru/Ayers Rock
  • Solnedgangstur ved Uluru inkl. bobler
  • Solopgangstur ved Uluru og vandretur i Kata Tjuta
  • Entré til Uluru & Kata Tjuta Nationalpark
  • 3 overnatninger i Cairns
  • Mulighed for tilkøb af div. udflugter
  • Mulighed for at forlænge rejsen med badeferie i Port Douglas eller med flere naturoplevelser i Darwin
  • Individuel rundrejse, hvor alle udflugter foregår i internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

*Det er muligt at tilføje ekstra nætter i de forskellige byer I besøger, hvis I f.eks. ønsker flere dage på egen hånd. Kontakt vores rejsekonsulent for jeres specifikke ønsker til rejsen.

REJSEN KORT FORTALT

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så ER der langt til Australien. Så hvorfor ikke bryde rejsen op med et ophold i den pulserende storby, Singapore? Oplev byens mange forskellige kulturer, smag på den lækre mad – og væn dig lidt til tidsforskellen, inden turen fortsætter Down Under mod Australiens største højdepunkter.

Velankommet til Australien lægger du ud med at besøge en af verdens smukkest beliggende storbyer, Sydney.

Herfra rejser du ind til Australiens røde hjerte. Her ser du solen gå ned og stå op over Uluru og tager på vandretur ved Kata Tjuta.

Du slutter af i det tropiske Queensland – indgangsporten til en af verdens ældste regnskove og naturligvis det enestående Great Barrier Reef.

Vi har valgt at lade nogle af dagene være fri til egne oplevelser. Der er så mange udflugter at vælge imellem, at vi synes, du selv skal have indflydelse på, hvad du ser – og hvornår.

Du kan vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold i enten Port Douglas eller hvis årstiden er til det, måske slutte UNESCO-runden af med et besøg i Darwin og Kakadu National Park.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Oplev Øst møder Vest i superlækre Singapore
  • Glæd dig til verdens måske smukkeste beliggende storby, Sydney
  • Nyd de vilde kontraster mellem Australien røde hjerte og det tropiske Queensland med regnskov og koralrev
  • Mulighed for forlængelser til Port Douglas eller Darwin

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn. Turen går mod Singapore med mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst i Singapore

Ved ankomsten til Singapore venter en chauffør og du bliver kørt til hotellet. Resten af dagen er fri til at udforske den lille ø-stat der med sine blot 721,5 km2 er Sydøstasiens mindste land. Hvad det lille veludviklede land ikke har i størrelse, har det til gengæld i oplevelser!

Det er nemt at komme rundt, og de fleste attraktioner ligger inden for rimelig afstand og kan nås enten til fods, med taxa eller metro.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 3-4: Singapore på egen hånd

Dagene er til fri disposition.

Singapore er en smeltedigel af forskellige kulturer, og folk lever med respekt og forståelse for hinanden. Her er buddhistiske templer, moskeer, kirker og hindutempler side om side.

Læg gerne vejen forbi de charmerende bydele Little India, China Town og det arabiske og malajiske kvarter Kampong Glam.

Det multikulturelle samfund afspejles også i de mange delikate madoplevelser rundt omkring i byen. Er du til autentisk streetfood kan du besøge et af de kendte hawker centre, eller er du mere til eksklusive Michelin-restauranter, så læg vejen forbi den særlige madgade Keong Saik Road og oplev nogle af Singapores bedste restauranter gemt i de smukke bygninger. Et sandt mekka for madentusiaster!

Andre populære og hippe kvarterer, der er et besøg værd, er det farverige Haji Lane i Kampong Glam og Art Deco-området Tiong Bahru. Begge kvarterer er kendt for sine hyggelige cafeer, spændende restauranter og butikker samt flot gadekunst.

En stor kontrast til det pulserende storbyliv er den lille ø Sentosa Island, som byder på dejlige sandstrande og et utal af seværdigheder og aktiviteter for hele familien som bl.a. Universal Studios og forskellige adventureparker.

Du skal også næsten tage en tur forbi det arkitektoniske Marina Bay Sands, som du med garanti har set billeder af. Husk også at slentre en tur i det grønne åndehul Gardens by the Bay, gå shop-amok på Orchard Road, drikke Singapore Slings på Raffles Hotel og slut en af dagene af med at tage op i det 165 meter høje pariserhjul, Singapore Flyer, hvorfra du har en fænomenal udsigt over de mange futuriske skyskrabere og havnen.

Dag 5: Afrejse fra Singapore mod Sydney, Australien

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver videre til Australien.

Dag 6: Ankomst i Australien

Velkommen Down Under!

Fra lufthavnen i Sydney er der transport til hotellet.

Dagen er til rådighed og mon ikke du allerede i dag vil søge ned til Sydneys berømte havnefront, hvor der er netop både lys og luft – og Utzons verdensberømte operahus, som fra den rette vinkel er smukt indrammet af verdens største stålbuebro; Sydney Harbour Bridge. Operahuset har siden 2007 været på UNESCOs verdensarvsliste sammen med bl.a. Taj Mahal og Den Kinesiske Mur, og bygningen tager da også pusten fra de fleste.

Sydney er bygget op omkring verdens største naturlige havn, og der er livlig aktivitet på vandet. Små buttede færger fragter ”Sydney-siders” tværs over havnen mellem forstæderne og arbejdspladserne midt i byen, ”watertaxi’s” suser frem og tilbage, store og små sejlskibe cruiser rundt med de hvide sejl sat, og måske dukker der pludselig et gigantisk krydstogtskib op.

Sæt dig på en café, bestil en ”flat white” (Australiens svar på cappuccino) og væn dig til lyden af den drævende australske accent.

Dag 7: Byrundtur i Sydney

Sydney er livlig fra den tidlige morgenstund. Folk valfarter ind til byen og arbejdspladserne i de høje kontorbygninger fra forstæderne. På vejen hasper de morgenmaden på deres stamcafe. Gør som dem og sug til dig af byens liv.
Tidlig formiddag skal du ud på en halvdags byrundtur i en af verdens smukkeste beliggende byer.
Højdepunkterne er mange, og turen giver et overblik over byen, så du nemt kan planlægge, hvad, du vil vende tilbage til og udforske nærmere. Operahuset, botanisk have, det gamle kvarter; The Rocks, Darling Harbour, Hyde Park, Chinatown m.m. er alle på listen i dag. Undervejs fortæller guiden mere om byens kultur og historie.

Resten af dagen er til rådighed. Vil du blive lidt klogere på Sydneys historie, kan vi anbefale et besøg på Museum of Sydney – et spændende interaktivt museum, som er indrettet på ruinerne af Sydneys første guvernørbygning.

Australian Museum er også et helt fantastisk museum! Det er verdens femte ældste naturhistoriske museum, og her kan du bl.a. lære mere om den oprindelige befolkning samt deres historie og kultur.

Du kan også vælge at tilkøbe en guidet tur; f.eks. en guidet rundvisning i selve operahuset – eller hvis du trænger til det helt store overblik, måske et bridgeclimb på Sydney Harbour Bridge!

Bemærk at du selv skal komme hen til byrundturens startsted; du finder adressen på din voucher.

Dag 8-9: Sydney på egen hånd

Du har dagene til rådighed til at udforske byen.

Gå evt. ned til Operahuset og fortsæt ud til Mrs Macquarie’s Chair og gennem botanisk have til Hyde Park Barracks.

Barakkerne blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet og skulle bruges til at huse straffefanger. Hyde Park Barracks er, sammen med en række andre bygninger fra kolonitiden rundt omkring i landet, på UNESCOs verdensarvsliste.

Husk også at gå forbi Queen Victoria Building – engang et frugt- og grøntmarked, i dag et smukt (og dyrt) shoppingcenter.

Det gamle kvarter, The Rocks er altid hyggeligt. Det var her, de første europæere bosatte sig, da de ankom til Australien i 1788. Hvis du har lyst til flere kilometer i benene, kan du gå omkring Barangaroo Reserve og nyde udsigten over havnen. Området er et tidligere industriområde, der er omdannet til park, så det i dag ser ud som før, europæerne kom.

En tur til en af Sydneys mange strande er også anbefalelsesværdigt. Der er mere end 100 af slagsen, så der er nok at vælge imellem!

Tag f.eks. en tur til Manly med den lokale færge. Sørg for at sidde udenfor – et smukkere syn af Operahuset og Sydney Harbour Bridge findes næppe.

Bondi strand er også et besøg værd. Det er her, du får et godt billede af de næsten ikoniske livreddere fra tv-programmet ”Bondi Rescue”.

Har du lyst til udflugter med guide, så se vores store udvalg herunder. Vi anbefaler, at udflugterne bestilles hjemmefra sammen med rejsen, da der ofte er rift om pladserne.

Dag 10: Fly fra Sydney til Uluru/Ayers Rock - solnedgang over Uluru

Der er transfer fra hotellet i Sydney til lufthavnen, hvorfra du flyver ind til Australiens røde hjerte. Fra lufthavnen kører en gratis shuttlebus (booking ikke nødvendigt) ind til den lille by, Yulara, som er turistcentrum her i den australske outback.

Den lille by huser – udover et par hoteller – en campingplads, et supermarked, et galleri samt mulighed for en række gratis aktiviteter. Flere gange om dagen er der f.eks. gratis didgeridoo ”koncert”, og du kan også lære mere om den australske bush, og hvordan den oprindelige befolkning gennem årtusinder har fundet både mad og medicin her i den tørre, røde ørken.

Sidst på dagen venter endnu et af turens absolutte højdepunkter; solnedgangen over Uluru. Det er magisk at se, hvordan en af verdens største monolitter skifter farve, efterhånden som solen går længere og længere ned. Fra rustrød skifter stenen udseende til at være næsten lysende orange for til sidst at stå som en stor, grå sten – midt i ingenting.

Husk at læne nakken tilbage og kig mod himmelen. Stjernerne står klarere her end mange andre steder på jorden pga. minimale kunstige lyskilder.

Dag 11: Solopgangstur ved Uluru og vandretur i Kata Tjuta

I går sendte du solen ned over Uluru – her til morgen skal du tage imod den igen.

Som du står der i den tidlige morgenstund og stirrer ud i mørket, og solens langsomt stigende stråler pludselig afslører omridset af Uluru, bliver det pludseligt meget tydeligt, hvorfor stedet er meget helligt for den oprindelige befolkning, Anangu-folket.

Fra Uluru fortsætter du videre til klipperformationerne, Kata Tjuta, som ligger godt 50 km mod vest. Kata Tjuta betyder ”mange hoveder”, og på afstand er det tydeligt, hvordan de 36 runde klipper ligner isser, der stikker op i landskabet.

Også området omkring Kata Tjuta er helligt for den oprindelige befolkning, og der er steder, du som turist aldrig kommer til at besøge. Heldigvis er der også mange steder, som er tilgængelige, og en af de mest populære vandreture gennem de smukke klippeformationer er turen gennem Walpa Gorge. Undervejs fortæller guiden mere om både geologien og den oprindelige befolknings tilknytning til dette forunderlige sted.

Resten af dagen er til fri disposition.

Dag 12: Fly fra Uluru/Ayers Rock til Cairns

Der er afgang mod det tropiske Queensland. Transferbussen retur til lufthavnen er også gratis, og er tilpasset med afgangstider i lufthavnen. Tjek med receptionen på hotellet, hvornår der er afgang.

Kontrasterne i dag kan næsten ikke blive større. Fra den røde ørken og en mere end 300 millioner år gammel sten, til verdens ældste regnskov og verdens største koralrev. Australien er i den grad rekordernes holdeplads!

Resten af dagen er til rådighed, til at finde dig til rette i det tropiske klima. Cairns er en hyggelig by med masser af butikker, restauranter og aktiviteter. Tag evt. en tur til den kunstige lagune, som er anlagt midt i byen. Her er hverken krokodiller eller brandmænd, men til gengæld en fin anlagt sandstrand.

Bemærk: Der er ofte en mellemlanding med flyet mellem Uluru/Ayers Rock og Cairns. Mod tillæg kan der nogle dage flyves direkte til Cairns. Forhør dig om pris hos din rejsekonsulent.

Dag 13-14: Cairns på egen hånd

Dagene er til rådighed til at udforske det tropiske nordlige Queensland. Nedenfor kan du se vores udvalg af udflugter. Vi anbefaler, du bestiller de ønskede udflugter sammen med rejsen, så du ikke bliver skuffet over manglende plads, når du først står i Cairns.

Nord for byen finder du Daintree Rainforest, som er på UNESCO’s liste over bevaringsværdig natur. Regnskoven menes at være mere end 135 millioner år gammel. Til sammenligning regner man med, at Amazons er ca. 10 millioner år gammel…

Et andet højdepunkt med udgangspunkt fra Cairns er naturligvis Great Barrier Reef, som også er på UNESCOs liste over bevaringsværdig natur.

Det kan også være, du trænger til et godt adrenalin-kick med en rafting tur – eller måske vil du hellere besøge det smukke landskab vest for Cairns, som byder på både vandfald og kaffeplantager. Mulighederne er mange!

Dag 15: Afrejse fra Cairns

Rejsen til Australiens højdepunkter er ved at være ved vejs ende. Det er tid til at købe de sidste souvenirs, inden turen går mod lufthavnen, hvorfra du flyver hjem til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 16: Ankomst i Danmark

Du lander hjemme i Danmark efter en dejlig og oplevelsesrig rejse.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Afslapning i det tropiske, nordlige Queensland
3 nætter

Forlæng rejsen med et par afslapningsdage i den hyggelige by, Port Douglas, nord for Cairns. Her er gode restauranter, masser af shoppingmuligheder og en afslappet atmosfære.

Nationalparkoplevelser i det tropiske nord
4 nætter

Oplev den fantastiske UNESCO-listede nationalpark, Kakadu Nationalpark på denne forlængelse til delstaten Northern Territory.

Du har fire overnatninger i Darwin, som du måske kender fra filmen, ”Australia”?

Den første heldagstur går til Kakadu Nationlparken, hvor du både skal sejle på de krokodillefyldte floder, og høre mere om den oprindelige befolknings helt særlige tilknytning til stedet.

Du besøger også den lidt mindre kendte men mindst lige så smukke nationalpark, Litchfield, hvor det er muligt at svømme i nogle af de flotte vandfald.

Denne forlængelse er især velegnet i perioden maj-oktober, da der her er tørtid i den nordlige del af Australien. Hvis du ønsker du at komme på forlængelsen i regntiden fra november-april, er det vigtigt du kontakter din rejsekonsulent inden bestilling, da turene til Kakadu og Lichtfield nationalparkerne blot afgår 1-2 gange om ugen i den periode.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille er vores Oceanien-specialist og har over 26 års erfaring med rejser i Oceanien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
KOM MED PÅ EVENTYR
Relaterede rejser
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer