Brasiliens højdepunkter
Tag med på en fantastisk rejse rundt i farverige Brasilien. Oplev Rio de Janeiro, Iguazú-vandfaldene, Amazon-junglens unikke økosystem og Salvador med sin livlige afro-brasilianske kultur og stemning.
Tag med på en fantastisk rejse rundt i Brasilien, hvor du for alvor oplever landets mangfoldighed og spændende kontraster.
Du lander i sambaens hovedstad, Rio de Janeiro, hvor de lokale indbyggere – kaldet cariocas – tager imod dig med åbne arme, smil og en smittende livsglæde. Byen har måske verdens smukkeste beliggenhed – bedøm selv, når du står på toppen af Corcovado-bjerget ved den berømte Kristus-statue og ser ud over byen, bugterne og de fantastiske strande.
Fra den pulserende storby går turen videre til Brasiliens imponerende natur med besøg ved et af verdens største vandfald, Iguazú, og et ophold i Amazonas-regnskoven. Her bor du i en jungle-lodge i tre nætter og oplever på nærmeste hold det unikke og sårbare økosystem.
Rejsen afsluttes i Salvador, hvor portugiserne gik i land i 1549 og gjorde byen til Brasiliens første hovedstad. Salvador er kendt for sin afro-brasilianske kultur og sine smukke kolonitidsbygninger i den farverige bydel Pelourinho, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Du har mulighed for at forlænge rejsen med badeferie ved stranden Praia do Forte, der ligger lige nord for Salvador.
Børn under 12 år fra 23.195 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 3.695 kr.

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.