Solnedgang over Essaouira på Marokkos kyst.
8 dage
FRA 14.695 kr.

Marokkos højdepunkter

Marrakech, Atlasbjergene, Agafayørkenen og Essaouira. En rejse gennem Marokkos kontraster – fra kultur og natur til kystliv og lokale oplevelser.

Alle viste priser er pr. person
Dato:
Lufthavn:
Antal voksne:
Antal børn u/12 år:
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra valgte lufthavn til Marrakech t/r inkl. transfer
  • Rundrejse i 8 dage i god bil/bus med lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 6 overnatninger på 3 stjernede hoteller
  • 1 overnatning i luksustelt i ørkenen ved Agafay
  • 7 x morgenmad (dag 2-8)
  • 3 x frokost (dag 3-5)
  • 4 x middag (dag 1, 3, 4 og 7)
  • Lokale engelsktalende guider på transfers og udflugter
  • Alle nævnte transfers og udflugter foregår i internationale grupper fra 1-8 personer og kun med TourCompass’ egne gæster
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Følgende udflugtspakke:

  • Guidet byrundtur i Marrakech med besøg i bl.a medinaen
  • Madlavningskursus på Amal Women's Training Center inkl. frokost
  • Guidet vandretur i Ourika-dalen
  • Besøg på Musée du Safran
  • Besøg på arganolie korporativ
  • Vinsmagning i forbindelse med frokost på dag 5
  • Guidet byrundtur i Essaouira
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Rejsen kort fortalt

Oplev Marokkos kontraster på denne rundrejse, der kombinerer Marrakech’ livlige byliv med Atlasbjergenes frodige landskaber, Agafayørkenens rå natur og Essaouiras afslappede atmosfære ved Atlanterhavet.

Rejsen byder på en god blanding af kendte seværdigheder og mere lokale oplevelser. Du går på opdagelse i Marrakech’ historiske medina og kommer tæt på livet i Atlasbjergene, hvor du vandrer gennem Ourika-dalen og oplever den lokale Amazigh-kultur.

Landskabet ændrer sig undervejs fra grønne bjergdale til Agafayørkenens golde, stenede sletter, hvor du overnatter i en stemningsfuld teltlejr. På vej mod kysten får du  et indblik i den traditionelle fremstilling af arganolie, inden rejsen fortsætter til Essaouira.

Her afrundes rejsen i et roligere tempo med en guidet rundtur i den UNESCO-fredede medina og god tid til at nyde den charmerende kystby på egen hånd. Rejsen slutter med en festlig middag i en traditionel riad.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Oplev Marokkos kontraster fra livlige Marrakech til Atlasbjergenes grønne dale
  • Kom tæt på det autentiske Marokko gennem lokale madoplevelser, traditionelle håndværk og små landsbyer i bjergene
  • Overnat i Agafayørkenen og oplev ørkenstemningen i en komfortabel teltlejr
  • Afslut rejsen i UNESCO-byen Essaouira med historisk medina, gamle bymure og Atlanterhavets friske brise

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Her skal du bo
Marrakech
Grand Plaza Hotel
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 1
Afrejse fra valgte lufthavn – Ankomst til Marrakech i Marokko

Der er afrejse fra din valgte lufthavn med kurs mod Marokko. Der kan være mellemlanding(er) undervejs. Ved ankomsten til Marokko bliver du modtaget i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner og kørt til dit hotel.

Du har dagen til fri disposition, inden du i aften bydes velkommen til Marokko med en middag på en af byens velkendte tagterrasser.

Her skal du bo
Marrakech
Grand Plaza Hotel
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Marrakech
Grand Plaza Hotel
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Guidet byrundtur i Marrakech

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet. 

Den første halvdel af dagen byder på en guidet rundtur i "Den røde by", som Marrakech ofte kaldes pga. farven på mange af byens bygninger.

Det absolutte højdepunkt for dagen er medinaen, som er byens historiske centrum. Gaderne er smalle og labyrintiske, og man siger, at medinaer oprindeligt blev bygget på den måde for, at beboerne nemt kunne gemme sig for fjenden, som med garanti ville fare vild, hvis ikke de selv var født inden for murerne.

Guiden vil typisk spørge, om du har nogle særlige ønsker til rundturen i medinaen og tilrette ruten derefter. Vi kan klart anbefale et besøg i Madrasa Ben Youssef, som med sit harmoniske og symmetriske design og udsøgte dekorationer er en arkitektonisk perle. Den store centrale plads i medinaen, Jemaa el-Fna, er også svær at komme udenom. Om dagen er pladsen måske lidt kedelig, men det er godt at vide, hvor den er, for om aftenen udspiller sig her et scenarie, som er enhver Indiana Jones-film værdig! Her er vaskeægte slangetæmmere og madboder side om side med hennatattovører og juicebarer. 

Eftermiddagen er til fri disposition til selv at gå på opdagelse i Marrakech. Måske har du set nogle souvenirs, du gerne vil have med hjem?

Her skal du bo
Marrakech
Grand Plaza Hotel
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Ourika
Aurocher Ourika
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Marrakech - Atlas Mountains

Formiddagen byder på en spændende madoplevelse, når du selv deltager i tilberedningen af din frokost. Det foregår på Amal Women's Training Center, en NGO, der arbejder for at give kvinder chancen for en karriere inden for restaurationsbranchen. Uddannede kokke vejleder både dig og de kvinder, der assisterer dig, så de hele tiden lærer mere, samtidig med at du får tilfredsstillet dine smagsløg og støtter en god sag.

Om eftermiddagen bliver du kørt til Ourika-dalen, som ligger i Marokkos Høje Atlasbjerge. Her snor Ourika-floden sig gennem et frodigt bjerglandskab med frugtplantager, terrasse-marker og traditionelle Amazigh-landsbyer, der ligger spredt op ad bjergskråningerne. 

Du ankommer til dit hotel ud på eftermiddagen, og resten af dagen er til rådighed til at slappe af og nyde den smukke natur. 

Der er middag på hotellet i aften.

Her skal du bo
Ourika
Aurocher Ourika
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Agafay
Yes We Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4
Atlas Mountains - Agafay ørkenen

Efter morgenmaden snører du vandreskoene og begiver dig ud i Ourika-dalen. Her venter en let vandretur gennem det smukke bjerglandskab, hvor stierne snor sig forbi grønne marker, små landsbyer og traditionelle huse, der klamrer sig til bjergskråningerne.

Ourika-dalen er hjemsted for mange Amazigh-familier, og undervejs får du et indblik i den kultur og det hverdagsliv, der har været tæt forbundet med Atlasbjergene gennem generationer. Her dyrkes jorden i de stejle landskaber, og landsbyerne ligger spredt langs dalen og bjergsiderne.

Sidst på formiddagen fortsætter du til den lille bjergby Setti Fatma, hvor frokosten venter.

Herefter går turen videre til safranens verden. På safran-museet kan du lære mere om det eftertragtede krydderi, der ofte kaldes ”det røde guld”, og høre om dets historie og betydning i Marokko.

Efter besøget forlader du Atlasbjergene og fortsætter mod Agafayørkenen. Her skifter landskabet igen karakter, og de grønne bjergsider og frodige dale afløses af et råt og goldt landskab med stenede sletter og tørre, bølgende bakker. Selvom Agafay ikke er en sandørken, giver det øde landskab en helt særlig ørkenstemning.

Eftermiddagen er til fri disposition. I campen kan du tilkøbe forskellige aktiviteter, f.eks. en tur på quadbike, eller måske frister poolen med en afslappende svømmetur.

Om aftenen venter middagen i campen, hvor der ofte også er forskellige former for underholdning.

Her skal du bo
Agafay
Yes We Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Essaouira
Hotel Miramar
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 5
Agafay - Essaouira

Du tager afsked med Agafayørkenens tørre landskab og sætter kursen mod Atlanterhavskysten. Undervejs gør du stop hos et kvindekooperativ, hvor du får et indblik i den traditionelle fremstilling af arganolie.

Her ser du, hvordan argankernerne gennem en tidskrævende proces forvandles til den eftertragtede olie, der bruges både i madlavning og kosmetik. Kooperativerne spiller samtidig en vigtig rolle for de lokale kvinder og deres familier og er med til at bevare en tradition, der har været en del af det marokkanske liv i generationer.

Før du når ud til kysten gøres der stop for at spise frokost med tilhørende vinsmagning.

Du ankommer til Essaouira ud på eftermiddagen, og resten af dagen er til rådighed.

Her skal du bo
Essaouira
Hotel Miramar
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Essaouira
Hotel Miramar
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 6
Oplevelser i Essaouira

Essaouira er en charmerende kystby ved Atlanterhavet og står i markant kontrast til Marrakech. Hvor Marrakech er kendt for sine travle souker, intense farver og livlige gader, byder Essaouira på en mere afslappet atmosfære med hav, brede strande og en roligere rytme.

Essaouira er også kendt som ”Vindens by” på grund af den friske atlantiske brise, som har gjort byen populær blandt wind- og kitesurfere.

Den historiske medina er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og gemmer på smalle gader, hvidkalkede huse med blå detaljer, små butikker og lokale kunsthåndværkere. Ved havnen ligger blå fiskerbåde i et sandt virvar og skaber en smuk kontrast til de gyldne sten i byens gamle mure.

Essaouira har gennem århundreder været en vigtig handelsby, og blandingen af marokkanske, afrikanske og europæiske påvirkninger kan stadig mærkes i byen i dag.

Formiddagen byder på en guidet rundtur i byen, mens eftermiddagen er til fri disposition.

Her skal du bo
Essaouira
Hotel Miramar
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Essaouira
Hotel Miramar
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7
Afslapning og oplevelser i Essaouira

Dagen er til fri disposition til at opleve byen i dit eget tempo. Gå på opdagelse i medinaen, nyd en kop myntete sammen med de lokale, eller gå en tur ned til havnen og se, hvad fiskerne lander i dag.

Om aftenen har vi inkluderet en middag i en af byens traditionelle riader med tilhørende underholdning - en perfekt måde at afslutte rejsen til Marokko på.

Her skal du bo
Essaouira
Hotel Miramar
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 8
Hjemrejsen starter – Hjemkomst til valgte lufthavn

Det er tid til at tage afsked med Marokko for denne gang.

I god tid før afrejse, bliver du kørt til lufthavnen ved Marrakech for hjemrejsen med masser af oplevelser (og måske en del souvenirs) i bagagen!

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18 14.695 kr.
19
20
21
22
23
24
25 14.695 kr.
26
27
28
29
30
1
2 14.695 kr.
3
4
5
6
7
8
9 14.695 kr.
10
11

Fra 14.695 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 11.995 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 3.095 kr.

FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Afrika
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Ingun H. Nikolajsen
Afrika
Kontakt vores rejsespecialist

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Indhent tilbud
Din rejse
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.