I dag fortsætter rejsen, og du forlader Quarzazate for at køre mod Merzouga.
Lidt uden for Ouarzazate passerer du et område, der vidner om Marokkos satsning på grøn energi. Selvom du ikke ser selve anlægget, afslører de mange elmaster, der pludselig stritter op i det ellers øde terræn, at du befinder dig nær Noor Ouarzazate-solkraftværket: et af verdens største solkraftværker. De høje master virker næsten surrealistiske i kontrast til de nøgne overflader og det gyldne støv.
Herefter fortsætter du gennem et fascinerende terræn af sten og barske klipper. Pludselig sker forvandlingen: En oase dukker op midt i alt det tørre. Grønne palmer, små marker og vandingskanaler breder sig ud i bunden af dalen. Den første oase er Skoura, hvor gamle kasbaher og lerhuse ligger spredt mellem palmerne.
Lidt længere mod øst når du Kelaat M’Gouna, også kendt som rosens by. Midt i landskabet breder marker af Damaskusroser sig, og her forvandles blomsterne til rosenvand, parfumer og æteriske olier i små lokale kooperativer.
Herefter fortsætter vejen mod byen Dades og den brede Dades-dal. Her bliver dalen endnu mere markant. Floden snor sig tydeligt gennem landskabet, og palmerne og markerne danner en tydelig grøn stribe gennem sten og sand.
Vejen fører dig tværs gennem Dades-dalen, så du både får udsigt over markerne og de mange palmetræer, samtidig med at dramatiske klippevægge nu rejser sig omkring dig. Gamle kasbaher står som små perler mellem markerne og understreger kontrasten mellem det grønne lavland og de barske klipper.
Til sidst, når du nærmer dig Tinghir, snævrer dalen sig ind, og floden forsvinder næsten mellem de stejle klippevægge. Her åbner Todra-kløften sig, og vejen følger bunden af den smalle dal, hvor sollyset kun rammer dalbunden et par timer om dagen. Du forlader bilen og går det sidste stykke helt ind i bunden af kløften. Det klare vand løber i floden ved siden af vejen, og på en varm dag er det fristende at dyppe tæerne i vandet.
Længere mod øst bliver dalbunden bredere, og den grønne vegetation bliver mere sparsom. Her mærker man for alvor, hvordan Sahara-ørkenen begynder at tage over. Sandet spiller nu en tydelig rolle i landskabet, og området er kendt for sine fossiler og traditionelle stenbygninger.
Jo tættere du kommer på Merzouga, desto mere fremtrædende bliver ørkenen. Palmetræer og oaser forsvinder, og sandklitter dukker op i horisonten. Til sidst rejser de store Erg Chebbi-klitter sig foran dig: høje, bølgende sandbjerge, der gløder i solnedgangen, og som er kendetegnet ved deres dybe orange farver og bløde former.
Her skifter du bil for en stund. Det kræver nemlig en ordentlig firhjulstrækker at komme frem til aftenens lejr. Glæd dig! Køreturen gennem klitterne er ikke lang, men den skal nok få dit adrenalin til at pumpe lidt.
Natten tilbringes i en teltlejr i ørkenen med udsigt til stjernerne. Og Saharaens sand.