New Zealand
Hobbiton, Rotorua & Wai-O-Tapu

Tag med på en oplevelsesrig heldagstur fra Auckland, hvor du oplever nogle af Nordøens største højdepunkter – fra Hobbitons eventyrlige filmunivers til Rotoruas farverige og boblende geotermiske landskaber.

Du forlader Auckland om morgenen og kører sydpå gennem Waikato-regionens grønne, bølgende landskab. Undervejs fortæller din guide om områderne, I passerer, mens storbyen langsomt afløses af åbne marker og landlige omgivelser.

Dagens første store oplevelse er Hobbiton Movie Set, der dannede kulisse for Hobbitrup i Ringenes Herre- og Hobbitten-filmene. På en ca. 2,5 timers guidet rundvisning går du på opdagelse blandt de karakteristiske hobbithuller og grønne bakker, mens guiden fortæller om optagelserne og arbejdet med at skabe Tolkiens eventyrlige univers. Du kommer også indenfor i et fuldt indrettet hobbit-hjem, inden besøget rundes af på hyggelige Green Dragon Inn med en inkluderet drik.

Herefter fortsætter turen mod Rotorua-området og Wai-O-Tapu Geothermal Wonderland, hvor landskabet vidner om de enorme kræfter, der gemmer sig under jordens overflade. Her går du gennem det geotermiske område med dampende kratere, boblende mudderpøle og farverige søer. Blandt de mest kendte seværdigheder er den farverige Champagne Pool og den næsten selvlysende grønne Devil's Bath.

Frokost er ikke inkluderet på denne tur, men der er flere muligheder for at købe mad og drikkevarer for egen regning undervejs.

Turen fortsætter gennem Rotorua, hvor du på en guidet køretur ser nogle af byens kendte seværdigheder, bl.a. Lake Rotorua, Government Gardens og de historiske Blue Baths.

Rotorua er et af New Zealands mest aktive geotermiske områder, og flere steder kan du se damp stige op fra landskabet.

Sidst på dagen går turen tilbage mod Auckland, hvor du ankommer om aftenen.

Start- og slutsted: Centralt i Auckland (præcist mødested og tidspunkt fremgår af din voucher). Bemærk, at du selv skal sørge for transport til og fra mødestedet (start- og slutsted).

Varighed: Ca. 13 timer.

Sværhedsgrad: Let. Turen inkluderer gåture ved både Hobbiton Movie Set og Wai-O-Tapu Geothermal Wonderland.

Gruppestørrelse: Maks. 16 personer.

Prisen inkluderer: Transport, guide, entré og guidet rundvisning på Hobbiton Movie Set, entré til Wai-O-Tapu Geothermal Wonderland samt snacks og vand undervejs.

Husk at medbringe: Praktisk tøj og sko efter vejret, solbeskyttelse og kamera.

Bemærk: Turen har daglig afgang året rundt med undtagelse af 23.–26. december samt 1. januar.

Pris
Voksen
Pr. person fra: 1.995 kr.
Barn (4-14 år)
Pr. person fra: 1.495 kr.
Pernille Grøngaard Brammer
Oceanien
Kontakt vores rejsespecialist

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.