Ræv ligger i græsset
11 dage
FRA 26.095 kr.

Malariafri safari i Sydafrika & Cape Town

Slip for malariapillerne på Eastern Cape og få en ”all inclusive” safarioplevelse, bushwalk og besøg i lokal landsby. Slut rejsen af med storbyferie i smukke Cape Town.
Alle viste priser er pr. person
Dato:
Lufthavn:
Antal voksne:
Antal børn u/12 år:
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra valgte lufthavn til Port Elizabeth
  • Transport som beskrevet i programmet med lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 4 overnatninger på Main Lodge i chalet inkl. helpension med lokale drikkevarer (også vin og øl)
  • 4 safariture i Kariegas egne åbne 4-hjulstrukne safaribiler
  • 1 guidet vandresafari
  • Besøg i lokal township
  • 1 guidet sejltur
  • Fly fra Port Elizabeth til Cape Town
  • 4 overnatninger på Premier Hotel Cape Manor i Cape Town inkl. morgenmad
  • Mulighed for at forlænge opholdet i Cape Town
  • Fly fra Cape Town til valgte lufthavn
  • Individuel rundrejse, som foregår i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

OBS! Rækkefølgen af oplevelserne ser ikke nødvendigvis ud som her beskrevet. Guiderne tager hensyn til både vind, vejr, dyreliv osv., når dagene planlægges.

Rejsen kort fortalt

Tag på safari i Sydafrikas Eastern Cape provins. Her er smuk natur, tempereret klima, et rigt dyreliv – og ingen malaria!

Det 10.000 hektar store Kariega Game Reserve er et privat vildtreservat. Du deler de store dyre- og naturoplevelser med kun få andre gæster. Da området er privat, er det desuden muligt at køre ”off-road” og tage på bushwalk – alt sammen noget, der bidrager til en eksklusiv safarioplevelse.

Skal du have familien med på safari, er Kariega også det perfekte sted. Nogle af vildtguiderne er særligt uddannede til at have med børn at gøre og ved derfor, hvordan man formidler safarioplevelser i børnehøjde. Her er legerum, formiddagsaktiviteter for ungerne og mulighed for at få sit eget ”Junior Ranger” certifikat.

Vi har inkluderet game drives hver dag. Det er jo derfor, du er taget på safari. Ud over ”Big Five” har vildtreservatet flodheste, hyæner, eland, giraffer, gnuer, impalaer, sjakaler, zebraer osv. Fuglelivet er rigt, og du kan bl.a. opleve sekretærfugle, isfugle, hejrer, storke, flodørne og mange andre. Vi har desuden inkluderet et par andre lokale oplevelser, så du får mest muligt ud af dit sydafrikanske eventyr.

Vi har også gjort safariopholdet ”all inclusive”, så alt mad og drikke er inkluderet.

Efter endt safari går turen mod Cape Town med storbyoplevelser og gode muligheder for selv at sætte dit præg på rejsen.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Du får fantastiske safarioplevelser og forkælelse på en lækker lodge, hvor alt er inkluderet
  • Du oplever et privat vildtreservat, hvor det er muligt at køre off-road og komme tættere på dyrene
  • Eastern Cape i Sydafrika er et malariafrit område
  • Slut rejsen af med storbyoplevelser og tid på egen hånd i smukke Cape Town

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Afrejse fra Danmark

I dag er der afgang med fly fra Danmark til Port Elizabeth med mellemlanding(er) undervejs.

Her skal du bo
Kariega Game Reserve
Kariega Main Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Port Elizabeth – Kariega Game Reserve

Efter ankomst i lufthavnen bliver du mødt af chaufføren, der kører dig til Kariega Game Reserve. Turen på ca. 120 km varer ca. 1½ time.

Kariega Game Reserve er et privat familieejet vildtreservat på ca. 10.000 hektar. Det svarer arealmæssigt til et område på størrelse med Samsø. Vildtreservatet blev oprettet for ca. 20 år siden i et meget naturskønt område med højdedrag, dale og to floder. I reservatet er der både buskland og åbne græsområder, der er våde engdrag og tørre bakkeskråninger. Alt sammen giver fantastiske forhold for dyrene. Og dem er der mange af, først og fremmest ”The Big 5”: Løver, elefanter, næsehorn, leoparder og bøfler. Men også mange af de andre spændende og eksotiske dyr som den smukke impala, vandbukken, der kendes på den hvide ring om rumpen, den største antilope, eland, der vejer næsten 1 ton, kuduen med de imponerende snoede horn, den sky sjakal og dem, vi måske bedre kender, såsom zebra, flodhest, giraf, gnu, vortesvin og bavianer. Der er selvfølgelig også mange spændende fugle.

Efter ankomst bliver du indkvarteret i den 4-stjernede Main Lodge i en luksus-chalet. Efter indkvartering er resten af dagen til fri disposition.

Her skal du bo
Kariega Game Reserve
Kariega Main Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Kariega Game Reserve
Kariega Main Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Vandresafari

Formiddagen er til fri disposition, inden du i eftermiddag skal på en vandresafari, som giver dig en helt anden oplevelse af naturen og dyrene. Her er det ikke længere de store dyr, som er i fokus, men derimod de mindre dyr, planter, lyde og dufte. Måske får du øje på kamæleonen eller de utrættelige dung beetles – skarnbasser, der ruller kugler af elefantlort til deres æg. Guiden lærer dig også, hvordan du skelner mellem de forskellige dyrespor. En vandresafari giver dig en langt større forståelse for naturen, du befinder dig i. Bemærk, at børn skal være over 16 år for at komme med på denne vandresafari. Har du mindre børn med, er der hver formiddag afgang på en mere børnevenlig bushwalk – også med egen ranger.

Alle måltider i løbet af dagen serveres i restauranten på Main Lodge.

Husk at læse vores praktisk information om krav til påklædning på en bushwalk

Her skal du bo
Kariega Game Reserve
Kariega Main Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Kariega Game Reserve
Kariega Main Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4
Besøg i lokal township

På en af dagene i Kariega besøger du en lokal ”township”. Kariega har støttet en gruppe unge iværksættere, som gerne ville lave guidede ture i deres lokalområde, og takket være The Kariega Foundation er dette blevet muligt. Turen varer godt 3 timer, og undervejs besøger du bl.a. et lokalt hjem og en ”Sangoma” – en traditionel healer. Frokosten serveres i en lille lokal restaurant. Det er en rigtig spændende tur med god mulighed for at lære mere om Sydafrika og den lokale kultur.

Udover frokosten serveres måltiderne i løbet af dagen i restauranten på Main Lodge.

Her skal du bo
Kariega Game Reserve
Kariega Main Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Kariega Game Reserve
Kariega Main Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 5
Safari med sejlads på floden

Dagen starter med en morgensafari, som i dag er kombineret med en sejlads på Kariega-floden. Safari fra vandet er en helt særlig oplevelse. Nyd naturens uforstyrrede ro, mens du holder udkig efter det rige fugleliv og dyrene, der græsser nær flodens bredder. Det er safari på en helt anderledes måde, hvor du kommer tæt på dyrene på en helt anden måde.

Alle måltider i løbet af dagen serveres i restauranten på Main Lodge.

Her skal du bo
Kariega Game Reserve
Kariega Main Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Sea Point/Cape Town
Premier Hotel Cape Manor
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 6
Fly fra Port Elizabeth til Cape Town

Efter morgenmaden bliver du kørt til lufthavnen i Port Elizabeth, hvorfra du flyver til Cape Town. Her bliver du modtaget af vores lokale guide, som kører dig til dit hotel. Du har 4 overnatninger i Cape Town.

Resten af dagen er til fri disposition.

Her skal du bo
Sea Point/Cape Town
Premier Hotel Cape Manor
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Sea Point/Cape Town
Premier Hotel Cape Manor
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7–9
Oplevelser i Cape Town

Dagene i Cape Town er til fri disposition.

Cape Town er en fantastisk by! Med den smukke beliggenhed ved foden af det berømte Table Mountain kan man sagtens få flere dage til at gå med bare at spadsere rundt og se på byen og nyde havnefronten og de mange historiske seværdigheder og bygninger samt museer og gode restauranter. Besøg eventuelt District Six-museet, der fortæller om den tvangsflytning af mennesker, som fandt sted under apartheid. Er du interesseret i moderne kunst, er Zeitz Museum of Contemporary Art et absolut must. Vi anbefaler også, at du sætter god tid af til at opleve hele området omkring Waterfront. Her er caféer, restauranter, butikker og et hav af aktiviteter og seværdigheder.

Det kan også varmt anbefales at bevæge sig lidt udenfor byen. En guidet dagstur til Kap Det Gode Håb er en stor oplevelse. Undervejs stopper du ved Boulders Beach, hvor du kan se de små søde pingviner. Udsigten fra Chapman’s Peak Drive tager også altid pusten fra de fleste.

Vinlandet omkring Cape Town er verdenskendt. På en dagstur besøger du både Stellenbosch, Paarl og Franschoek – du smager naturligvis også på de gyldne dråber.

Glem heller ikke Robben Island, hvor Nelson Mandela sad i fængsel. Tidligere fanger viser rundt på øen, og det er bestemt et besøg værd.

Sidst, men ikke mindst, skal du unde dig selv at opleve byen fra toppen af Table Mountain – Cape Towns vartegn. Du kan både tage kabelbanen herop, og hvis du trænger til at få rørt benene lidt, kan vi varmt anbefale en vandretur til toppen, hvor der bliver rig mulighed for at nyde de smukke udsigter undervejs.

Herunder kan du se et udvalg af mulige tilkøbsture. Vi anbefaler, at du reserverer turene hjemmefra, så du er sikret, at der er plads. Især nogle af turene er meget populære, og der kan være rift om pladserne.

Her skal du bo
Sea Point/Cape Town
Premier Hotel Cape Manor
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Dag 10
Afrejse fra Cape Town

Du bliver hentet på hotellet i god tid før afrejsen og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen starter.

Dag 11
Hjemkomst

Du lander i Danmark efter en spændende og oplevelsesrig ferie.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
2 nætter
Sydafrikas vinland

Fra 6.295 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 6.295 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 2.595 kr.

Lækre vine, god mad, historie og smuk natur – det er, hvad du kan forvente af et besøg i Sydafrikas vinland.

Blot en halv times kørsel fra Cape Town finder du det smukke vinland. Her er bløde bakker med frodige skrænter, der hist og her brydes af forrevne klipper, små hyggelige landsbyer med huse bygget i den charmerende kap-hollandske stil – samt vinmarker og vingårde.

Dalene omkring Cape Town er ideelle til vindyrkning. Bjergene sørger for både vand og læ for vinden, jordbunden er vel-drænet og klimaet er omtrent som ved Middelhavet.

Byen Stellenbosch blev grundlagt i 1679 af guvernøren for kapkolonien og er dermed den næstældste europæiske bosættelse i Sydafrika efter Cape Town.

I 1690 bragte Huguenotterne de første vinstokke til dalen og vinproduktionen blev grundlagt.

På denne forlængelse til vinlandet, tilbringer du to nætter på det 5-stjernede Erinvale Hotel & Spa og du skal naturligvis på en guidet heldagstur til både Stellenbosch, Paarl og Franschhoek.

Her skal du bo
Somerset West
Erinvale Estate Hotel & Spa
Overnatning inkluderet i prisen
5 nætter
Badeferie på Mauritius

Fra 9.995 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 9.495 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 4.295 kr.

Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.

Dagene på Mauritius er til fri disposition.

Opholdet inkluderer halvpension.

3 nætter
Oplevelser ved Victoria Falls

Fra 6.395 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 2.895 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 4.295 kr.

Victoria Falls betragtes som et af verdens mest spektakulære vandfald. Vandfaldet er ikke blot et af verdens vildeste og mest imponerende naturvidundere, det har også en fantastisk beliggenhed midt i det tropiske Afrika.

Dagene ved Victoria Falls står til fri disposition.

Opholdet inkluderer morgenmad.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
ManTirsOnsTorsFreLørSøn
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 32.195 kr.
11
12
13
14
15
16
17 28.995 kr.
18
19
20
21
22
23
24 28.795 kr.
25
26
27
28
29
30
31 29.295 kr.
1
2
3
4
5
6
7 27.795 kr.
8

Fra 26.095 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 18.595 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 7.995 kr.

Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information. Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Afrika
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Ingun H. Nikolajsen
Afrika
Kontakt vores rejsespecialist

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.