Glæd dig til en aften, hvor spændende argentinske madoplevelser venter. Når dagen er ved at gå på hæld, bevæger du dig til Palermo-kvarteret i Buenos Aires, hvor du inviteres til at tage del i en interaktiv middagsoplevelse. Her skal du ikke blot smage på al den lækre mad, du skal selv være med til at lave den.
Sammen med de øvrige deltagere tilbereder du udvalgte argentinske specialiteter, mens du får et indblik i lokale råvarer, teknikker og madtraditioner og du hører om landets stolte madkultur som tæller meget mere end bare store bøffer. I løbet af aftenen smager du på 16 forskellige retter, som ledsages af fem nøje udvalgte argentinske vine, som fremhæver smagene i aftenens menu.
Er du en foodie, er det her lige oplevelsen for dig. Du kommer til at få en hyggelig og uformel aften, hvor god mad, vin og godt selskab går op i en højere enhed. Efter middagen finder du på egen hånd tilbage til hotellet.
Varighed: ca. 3 timer
Turen inkluderer: 16-retters menu, vin og drinks.
Start– og slutsted: Du skal selv sørge for transport til/fra mødestedet, som ligger centralt ved Gorriti 4832, Palermo.

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.