Tag på en uforglemmelig madoplevelse i Argentina, der tager dine sanser med på et kulinarisk eventyr.
Palermo er et af Buenos Aires’ mest livlige og trendy kvarterer, hvor madkulturen er helt i top. På denne foodie-tur kommer du med på en gastronomisk opdagelsesrejse gennem bydelens stemningsfulde gader, og besøger nogle af områdets populære restauranter.
Sammen med din guide kommer du forbi lokale spisesteder og smager dig igennem klassiske argentinske specialiteter og lokale favoritter. Menuen kan variere, men byder ofte på flere af de retter, Argentina er berømt for: sprøde empanadas, røde bøffer, milanesas, og andre lækre traditionelle retter, der serveres med lokale drikkevarer inkl. en vinsmagning.
Mens du oplever alle smagene og duftene som kendetegner Argentina og især Buenos Aires fortæller din guide om områdets historie, hverdagsliv og gadekunst, så du får et unikt indblik i livet her. Turen tager dig med til flere mad- og drikkesteder i Palermo og foregår i et afslappet tempo til fods, hvor de fleste kan være med. Der tages højde for vegetariske og glutenfri kostbehov ved forudgående forespørgsel.
Dette er en gruppetur og konceptet er ”social dining”, hvor der spises ved store borde med max. 10 gæster i alt.
Varighed: ca. 3,5 timer.
Turen inkluderer: Mad, drikkervarer og guide.
Start– og slutsted: Du skal selv sørge for transport til/fra mødestedet. Du vil få den præcise adresse for startstedet i din voucher.

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.