TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideLa Comarca Hotel

La Comarca Hotel

Purmamarca

For foden af det multifarvede bjerg Cerro de los Siete Colores, finder du det hyggelige hotel La Comarca. Det ligger centralt i den lille historiske by Purmamarca i bjerdalen Quebrada de Humahuaca. Området har med sin storslået natur indtaget sin plads på UNESCOs verdensarveliste.

Hotellets arkitektoniske stil er præget af netop naturen. Områdets stenformationer er inspirationskilden til den traditionelle byggestil i byen. De fleste bygninger her er opført i adobe og sten, hvilket gør byen utrolig charmerende med sine lerklinede huse og rolige udtryk.

Hotellet La Comarca er ingen undtagelse, når det kommer til udsigt. Der er rig mulighed for at fordøje dagens indtryk med et glas kold hvidvin på hotellets terrasse, mens du iagttager naturen lige foran dig.

Hotellet byder på standard værelser med eget badeværelse, samt de nødvendige fornødenheder som wi-fi og sikkerhedsboks. Hotellets restaurant serverer både retter fra det lokale og internationale køkken.

Der findes desuden en udendørs pool, hvis man får lyst til en forfriskende dukkert.

Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist og har over 10 års erfaring med rejser i Afrika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14