ForsideHeldagstur til Moreton Island

Heldagstur til Moreton Island


Moreton Island, også kendt som Mulgumpin, er en af verdens største sandøer og er især kendt for sine lange sandstrande, høje klitter, klare laguner og det rige dyreliv i havet omkring øen. Glæd dig til en afslappende dag, hvor du kan nyde den tropiske ø-stemning og komme helt ned i tempo.

Fra Brisbane bliver du kørt til havnen, hvorfra færgen sejler til Tangalooma Island Resort på Moreton Island. Den smukke sejltur over Moreton Bay tager ca. 75 minutter.

Udgangspunktet er Tangalooma Island Resort, hvor du kan leje snorkeludstyr, stand up paddleboards og kajakker og tage på eventyr på egen hånd. Du kan også tilkøbe guidede aktiviteter lige fra Segway- og ATV-ture til ø-rundture og snorkelture ved de gamle skibsvrag, der ligger tæt på kysten. Vragene har skabt et kunstigt rev og er hjemsted for et stort udvalg af revfisk, koralformationer og havdyr.

Alle ture og aktiviteter er med forbehold for pladssituation.

Du kan også vælge blot at nyde stranden og tage en dukkert i det klare vand eller benytte resortets swimmingpools, restauranter og barer. Din tur inkluderer en frokostvoucher på 25 AUD pr. voksen og 20 AUD pr. barn, som du kan benytte i resortets restauranter.

Uanset om du er til afslapning eller eventyr, byder Moreton Island på en perfekt kombination af strandliv og naturoplevelser i smukke omgivelser.

Sidst på eftermiddagen sejler du tilbage til Brisbane efter en dag med sol, hav og uforglemmelige oplevelser.

 

Start- og slutsted: Dit hotel eller et centralt opsamlingssted i Brisbane (se adresse og tidspunkt på din voucher).

Varighed: Ca. 9 timer.

Prisen inkluderer: Returtransport fra Brisbane til færgeterminalen, færge til/fra Moreton Island, dagspas til Tangalooma Island Resort med adgang til udvalgte aktiviteter (nogle mod tillæg) samt en frokostvoucher på 25 AUD pr. voksen og 20 AUD pr. barn, der kan benyttes i resortets restauranter.

Husk at medbringe: Badetøj, håndklæde, kasket og solcreme med høj UV-faktor – gerne en såkaldt reef-safe solcreme uden skadelige stoffer, der kan påvirke korallerne.

Pris:
Voksen Pr. person fra:  860 kr.
Barn (3-14 år) Pr. barn fra:  680 kr.
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14