TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideHalvdagstur med båd til Silkeøen Koh Dach

Halvdagstur med båd til Silkeøen Koh Dach


I båd sejler du over Mekong-floden til den charmerende ø Koh Dach også kaldet Silkeøen. I den typiske khmer landsby er husene bygget på lange stolper og indrettet med små silkeshops i det udendørs rum under huset.  Du møder lokalbefolkningen og får indblik i, hvordan den dyrebare silke gennem forarbejdning, farvning og håndvævning forvandles til kunsthåndværk, som er de fleste familiers levevej. Du ser, hvordan silketråden spindes på hjemmelavede redskaber og du får mulighed for selv at prøve det, hvis du har lyst og gøre nogle gode silkeindkøb. På gåturen gennem landsbyen er der mulighed for at stoppe op undervejs for en snak med de lokale, inden du kan nyde en picnic frokostpakke. Turen afsluttes med et besøg i et buddhistisk tempel, inden turen går tilbage til Phnom Penh.

Din guide henter dig på hotellet og bringer dig tilbage igen. Frokosten er inkluderet.

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  950 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14