TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideSmag på Costa Ricas berømte kaffe (formiddag)

Smag på Costa Ricas berømte kaffe (formiddag)


Costa Rica er verdensberømt for sin gode kaffe, og det siges, at de kaffebønner, der dyrkes i provinsen San José, er landets mest eftertragtede. På denne tur kan du lære mere om den berømte kaffe og smage på den højtelskede drik fra en af Costa Ricas mest populære kafferegioner.

Du bliver hentet på hotellet og kørt til en kaffeplantage lidt uden for San José by. Her vil de lokale guider fortælle dig historien bag den costaricanske kaffe og give et interessant indblik i kaffedyrkningen fra såning af kaffeplantens frø, til plantens bønner er modne og klar til at blive plukket. Du lærer også om processen fra den omhyggelige håndplukning og udvælgelse af kaffebønnerne, til de er færdigristet og lavet til en kop friskbrygget, velsmagende kaffe. Undervejs kan du selvfølgelig smage på kaffe brygget på forskellige bønner.

Efter den guidede rundtur serveres din inkluderede frokost i restauranten.

Inden du bliver kørt tilbage til dit hotel, kan du gå en tur i butikken på stedet og købe nogle af de lækre kaffebønner med hjem.

Bemærk: Hvis du tilkøber denne tur, så foregår dit velkomstmøde med vores costaricanske samarbejdspartner på dit hotel inden turens start (i stedet for på deres kontor).

Varighed: ca. 4-5 timer

Pris:
Pr. person fra:  665 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14