ForsideTamarindos havskildpadder (aften)

Tamarindos havskildpadder (aften)


Tag med på en spændende aftentur, hvor du har mulighed for at overvære de store havskildpadder komme op på stranden og lægge æg i sandet. Hvis du er ekstra heldig, kan du også opleve de nyudklækkede skildpadder grave sig op igennem sandet og bevæge sig ud mod havet.

Turen foregår efter solnedgang på beskyttede strande nord for Playa Grande og giver dig chancen for at opleve blandt andet den olivenfarvede ridleyskildpadde og den grønne havskildpadde i deres naturlige omgivelser. Gruppen ledsages af en erfaren guide, som giver et spændende indblik i skildpaddernes adfærd og det vigtige naturbeskyttelsesarbejde, der udføres i området for at beskytte dyrene. Der anvendes rødt lys for ikke at forstyrre skildpadderne, og oplevelsen sker på dyrenes præmisser.

Skildpaddernes æglægning og udklækning er et naturfænomen, og der er ingen garantier for, hvad der opleves på turen – hver aften er forskellig. Vær opmærksom på, at der kan være en del ventetid undervejs. Netop det uforudsigelige gør oplevelsen autentisk og mindeværdig.

Start– og slutsted: Native Ways’ kontor i Tamarindo (adresse og opsamlingstidspunkt finder du på din voucher).

Varighed: Ca. 3,5–4 timer.

Gruppestørrelse:  Maks. 20 personer.

Prisen inkluderer:  Transport, guide og vand.

Husk at medbringe: Mørkt tøj, lukkede sko og myggespray.

Bemærk: Turen gennemføres i perioden december–april.
Af hensyn til ro og koncentration er børn under 5 år ikke tilladt på turen.
Det er ikke tilladt at fotografere og bruge blitz på turen, da det kan forstyrre skildpadderne.
Der kræves minimum 6 deltagere for gennemførelse. Bliver dette minimum ikke opfyldt, får du naturligvis dine penge retur.

Pris:
Pr. person fra:  470 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14