Oplev det spændende dyreliv og den frodige natur, som Costa Rica er kendt for, på en kajaktur gennem Tamarindos mangrover i Las Baulas Nationalpark. Her padler du gennem et af områdets mest fascinerende økosystemer og kommer helt tæt på naturen.
Kajakkerne ligger klar ved flodmundingen, hvor du får en grundig introduktion og instruktion, inden turen begynder. Herefter padler du langs flodmundingens bredder og gennem de smalle mangrovekanaler. Undervejs kan du opleve et rigt fugleliv samt leguaner, krokodiller, aber og meget mere.
Efter cirka en times sejlads går du i land og fortsætter til fods gennem skoven sammen med guiden, som fortæller mere om områdets særlige flora og fauna – blandt andet det imponerende Guanacaste-træ, der er Costa Ricas nationaltræ.
Start- og slutsted: Dit hotel i Tamarindo (Starttidspunktet for turen varierer afhængigt af tidevandet. Du finder starttidspunktet for din tur på din voucher).
Varighed: Ca. 2,5–3 timer (ca. 1 times kajak).
Gruppestørrelse: Maks. 12 personer.
Prisen inkluderer: Transport, guide og vand.
Husk at medbringe: Tøj og sko, der gerne må blive våde, solcreme, myggespray og kamera.
Bemærk: Der kræves minimum 2 deltagere for, at turen gennemføres. Bliver dette minimum ikke opfyldt, får du naturligvis dine penge retur.
Minimumsalderen for børn er 5 år for at deltage på turen.
| Pr. person fra: 665 kr. |
Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.