TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideGuidet gåtur i geisha-distriktet Gion

Guidet gåtur i geisha-distriktet Gion


Kyoto er den by i Japan med flest aktive geisha-distrikter, hvor mere end 200 geishaer arbejder. Du skal i dag udforske geisha-distriktet Gion, som er det mest kendte distrikt og er et af de få tilbageværende ægte geisha-distrikter med egen skole.

Guiden henter dig på hotellet og turen starter med en slentretur gennem geisha-kvarteret Miyagawa-cho, hvor guiden undervejs vil forklare om den finkultur geishaerne i dag repræsenterer.

Selv om vi i Vesten stadig bruger ordet ”geisha, skal du være forsigtig med at bruge ordet i Japan. ”Geisha” er nemlig i dag et negativladet ord i Japan pga. fortidens prostitution, som fandt sted for mere end 100 år siden. I dag kaldes de ”meikoer” og ”geikkoer”. Meikoer er i lære fra de fylder 15 år til de er 21. Mens de er i lære, bor de hos deres værtsmor og uddannes i poesi, sang, musik, teceremoni og meget andet. Efter 6 år er de udlærte og selvstændige, og de får titlen ”geikko”.

Du fortsætter til Hanamikoji, hvor duften fra japanske restauranter og tehuse fylder gaden med sine fortryllende dufte. Her kan du være heldig at opleve meikoer og geikkoer skynde sig afsted fra det ene tehus til det andet iført flotte kimonoer.

Turen går videre til Kenninji-templet, det ældste zentempel i Kyoto fra år 1202. Templet er især kendt for sine smukke zenhaver og de imponerende Fujin Raijin-zu-malerier, som viser Vindguden og Tordenguden – en nationalskat malet af Tawaraya Soutatsu.

Til slut besøger du Yasui Kompira-gu-helligdommen, som især besøges af unge japanere, da helligdommen siges at være hjemsted for kærlighedsguderne. Turen slutter her og du skal selv finde tilbage til dit hotel.

Varighed: Ca. 4 timer

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  1.155 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14