TRYGHEDSGARANTI & SPAR 2.500 KR. PÅ UDVALGTE TANZANIA REJSER
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideBintang Flores Hotel

Bintang Flores Hotel

Labuan Bajo

Bintang Flores Hotel har en fantastisk beliggenhed ved egen private strand. Her er udsigt over Floreshavet og naboøerne, og om aftenen er du vidne til den smukkeste solnedgang, der farver himlen helt rødorange.

Bintang Flores har 101 værelser, som alle er pæne indrettet i varme, lyse farver, der er med til at skabe ro i rummet. Samtlige værelser er udstyret med både aircondition, wi-fi, minibar og køleskab, værdiboks, tv, telefon samt elkedel så du har mulighed for at lave en kop te eller kaffe. På badeværelset er der hårtørrer, gratis mineralvand på flaske samt gratis toiletartikler. Værelserne har desuden fransk altan, hvor du kan nyde udsigten over haven og havet, der gemmer sig bag de store træer.

I haven finder du hotellets swimmingpool, der ligger som en lille oase blandt havens store træer og høje palmer. Tag en dukkert og hæng på poolkanten et øjeblik – stilheden og udsigten er helt magisk.

På stranden kan du frit benytte både liggestole og parasoller, så du kan ligge og slappe af og nyde den indonesiske varme.

Som gæst på Bintang Flores har du adgang til hotellets restaurant, Kelimutu, der serverer indonesiske og internationale retter. Der er mulighed for både indendørs og udendørs servering, så du kan nyde dine måltider under åben himmel, hvis det er det, du ønsker.

Ydermere findes der et fitnessrum med mulighed for både kardio- og styrketræning.

Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14