TRYGHEDSGARANTI & SPAR 2.500 KR. PÅ UDVALGTE TANZANIA REJSER
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideHotel Vila Ombak

Hotel Vila Ombak

Gili Trawangan

Vila Ombak har en fantastisk beliggenhed ned til den hvide sandstrand på den sydøstlige side af Gili Trawangan. Det ligger tæt på gode restauranter, hyggelige cafeer og barer og blot 8 minutters gang fra hvor du bliver sejlet i land.

Hotellet er hyggeligt og har en dejlig afslappet atmosfære. Det er opført i ægte indonesisk stil med traditionelle lumbung-hytter og bungalows.

Vila Ombak har i alt 148 rummelige og smagfuldt indrettede værelser med klassiske træmøbler og indonesisk kunst. De er alle udstyret med wi-fi, aircondition, værdiboks, minikøleskab, tv, telefon, gratis vand på flaske samt elkedel, så du hver morgen kan starte dagen med en kop kaffe eller te, der kan nydes på din private balkon eller terrasse. Alle værelser har også eget stort badeværelse med gratis toiletartikler og hårtørrer.

I haven finder du hotellets to dejlige poolområder. Det ene har tilhørende børnepool og ligger med udsigt over den stranden og naboøen Lombok med bjerget Rinjani, mens den anden er en voksenpool, der ligger mere tilbagetrukken midt i den tropiske have med palmer og plumeria. Begge poolområder har parasoller, liggestole og ”swim-up bar”, hvor du kan bestille kolde drinks, friskpressede juice og frisk kokosvand serveret i en kokosnød – et absolut must når du er på Gili!

Du kan også slappe af på den 100 meter lange, private sandstrand og tage en svalende dukkert i det turkise vand. Her er også mulighed for at leje kajak, bananbåd og snorkeludstyr.

Til frokost kan du besøge The Blue Beach, der ligger ved stranden. Her kan du nyde lette retter og snacks under åben himmel med fødderne begravet i sandet.

Hver aften (hvis vejret tillader det) forvandles stranden til udendørs biograf, hvor du, traditionen tro, kan nyde popcorn og forfriskninger fra The Blue Beach.

Hotellets hovedrestaurant, Seahorse Restaurant, har åbent fra kl. 8.00 til 23.00. Om morgenen serveres bl.a. frisk frugt, hjemmelavet yoghurt, friskbagt brød, æg og pandekager, mens der til frokost og aften serveres indonesiske og sydeuropæiske specialiteter, fisk og skaldyr samt forskellige grillede retter.

Hotellets yderligere faciliteter omfatter også lægeklinik, cykeludlejning, souvenirbutik samt spaafdeling, hvor du kan forkæle dig selv med balinesisk massage, ansigtsbehandlinger samt manicure og pedicure.

Vila Ombak har det hele!

Pris for værelsesopgradering, pr. nat:
Lumpung Terrace Room Pr. person fra:  150 kr.
Deluxe Ombak Room Pr. person fra:  200 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14