Peru
1-dags-inkatrek

Find dine gode vandresko frem, og forbered dig på en dag, du aldrig vil glemme, med denne eventyrlige vandretur til Machu Picchu.

Du starter dagen tidligt med en togtur til KM 104-stationen, hvor inkatrekket starter. Du vandrer først mod inkaruinen Chachabamba i 2.170 meters højde. Det er en smuk tur, som krydser Urubamba-floden og går gennem dalen af samme navn.

Herefter starter stigningen, og du begynder så småt at kunne spotte den imponerende inkaruin Wiñay Wayna, som er placeret på en af de grønne bjergsider i 2.650 meters højde. Ruinkomplekset, som er omkranset af den frodige, mørkegrønne tågeskov, består af gamle huse, tårne og fascinerende landbrugsterrasser, der smyger sig op ad bjerget. Her har du en fantastisk udsigt til bjergene og Urubamba-floden nede i dalen.

Efter et kort frokoststop, hvor du kan spise din udleverede madpakke og hvile benene, fortsætter turen videre mod Solporten, også kaldet Inti Punku. Når du går gennem denne ikoniske port, får du første glimt af den storslåede inkaby Machu Picchu. Det er en helt magisk oplevelse at stå her og betragte inkaernes hellige by mellem de omkringliggende majestætiske bjerge.

Turen fortsætter videre til Aguas Calientes, hvor du overnatter.

Der er begrænset antal billetter til dette trek, så vi anbefaler, at du bestiller plads i god tid og samtidig med, at du bestiller din rejse. Ønsker du at tilføje turen efterfølgende, vil det være på forespørgsel, og der vil blive opkrævet et ekstra gebyr.

Distance: Ca. 12 km

Vandretid: Ca. 6 timer

Sværhedsgrad: Moderat

Turen inkluderer: Madpakke, vandflaske, guide og aftensmad

Du kan downloade vores pakkeliste her

OBS! Der vil være en kort briefing om trekket 1 til 2 dage, før turen finder sted. Du vil blive informeret om tidspunktet for dette i din travel voucher, som du modtager ved ankomst i Peru.

Pris
Pr. person fra: 1.495 kr.
Tom Søndergaard
Latinamerika
Kontakt vores rejsespecialist

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.