Kvinde går på stranden på øen Koh Rong Samloem, Cambodia
15 dage
FRA 21.795 kr.

Det sydlige Vietnam & Phnom Penh med badeferie på Koh Rong Samloem

Oplev kontrasterne i det sydlige Vietnam og Cambodia med pulserende storbyliv, cruise på Mekong-floden, historiske Phnom Penh og afsluttende badeferie på Koh Rong Samloem.

Alle viste priser er pr. person

Antal voksne
2

Antal børn u/12 årPå afrejsetidspunktet
0

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.

Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra valgte lufthavn til Ho Chi Minh City og hjem fra Phnom Penh
  • Speedbådtransfer fra Chau Doc til Phnom Penh og mellem Sihanoukville og Koh Rong Samloem
  • 11 nætter på 4-stjernede hoteller
  • 1 nat på Bassac Cruise i Mekong-deltaet
  • 12 x morgenmad (dag 3-14)
  • 2 x frokost (dag 5 og 6)
  • 1 x middag (dag 5)
  • Lokale engelsktalende guider på transfers og udflugter
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Individuel rundrejse, hvor alle nævnte transfers og udflugter foregår sammen med andre TourCompass-gæster i internationale grupper på op til 14 personer - i sjældne tilfælde kan du være den eneste rejsende
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke:

  • Halvdagsbyrundtur i Ho Chi Minh City
  • 2 dage/1 nats cruise i Mekong-deltaet inkl. besøg ved Cai Rang flydende marked, lokalt bambusværksted samt cykel- eller gåtur
  • Besøg i en khmerlandsby og sejltur i sampan gennem Tra Su-skoven ved Chau Doc
  • Heldagsbyrundtur i Phnom Penh
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Rejsen kort fortalt

Glæd dig til en rejse gennem det sydlige Vietnam og Cambodia, hvor storbyliv, historie, lokalliv og frodig natur går hånd i hånd.

Rejsen starter i Ho Chi Minh City, hvor du oplever både byens historiske seværdigheder og moderne storbyliv.

Herfra går turen dybt ind i Mekong-deltaet, hvor du sejler med den klassiske træbåd Bassac Cruise og overnatter ombord midt i det frodige flodlandskab. Du oplever det flydende marked ved Cai Rang og den grønne Tra Su-skov, inden du fortsætter med speedbåd til Cambodias hovedstad, Phnom Penh.

I Phnom Penh kommer du tæt på både landets kultur og dramatiske historie og har også tid til at opleve byen på egen hånd.

Rejsen rundes af på Koh Rong Samloem, hvor hvide sandstrande, turkisblåt hav og afslappende øliv danner rammen om de sidste dage.

Vis rutekort

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Oplev Ho Chi Minh Citys fascinerende kontraster mellem kolonitid, krigshistorie og moderne storbyliv
  • Overnat ombord på Bassac Cruise midt i Mekong-deltaet og kom tæt på livet langs floden
  • Rejs ad vandvejen fra Vietnam til Cambodia og oplev Phnom Penhs kultur og bevægende historie
  • Slut rejsen med afslappende øliv, hvide sandstrande og turkisblåt hav på Koh Rong Samloem

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Afrejse fra valgte lufthavn

I dag flyver du fra valgte lufthavn mod Ho Chi Minh City i Vietnam med mellemlanding(er) undervejs.

Her skal du bo
Ho Chi Minh City
KiN Hotel Thi Sach Edition
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Ankomst i Ho Chi Minh City

Du lander i den internationale lufthavn Tan Son Nhat i Ho Chi Minh City, hvor du går gennem immigrationen og samler din bagage op. Din guide venter uden for ankomsthallen efter udgangsdørene. Guiden er iført en TourCompass-uniform og holder et TourCompass-skilt, så du nemt kan finde ham eller hende.

Herfra bliver du kørt til dit hotel, som ligger centralt i distrikt 1, der udgør byens hjerte. Ho Chi Minh City kaldes stadig ofte Saigon i daglig tale, og særligt det centrale distrikt 1 udgør byens historiske og kulturelle kerne.

Mødet med Vietnams største storby kan godt føles overvældende. Ho Chi Minh City har ca. 10 millioner indbyggere og næsten lige så mange scootere og motorcykler. Men midt i den hektiske trafik finder du en moderne og fascinerende storby i rivende udvikling. Det mærkes tydeligt i bybilledet, hvor glasbeklædte skyskrabere står side om side med elegante, franske kolonitidsbygninger.

Efter check-in på hotellet har du resten af dagen til fri disposition. Måske trænger du til at slappe af ved poolen med en drink? Eller hvad med en kop vietnamesisk iskaffe på en af byens utallige caféer? Ho Chi Minh City har en stærk kaffekultur, og du finder både hippe kaffebarer og små lokale steder med plastikstole og kaffe brygget med den klassiske vietnamesiske drypmetode.

Er du nysgerrig på storbyens madscene, kan du gå på opdagelse i gaderne omkring distrikt 1 og 3. Her finder du alt fra pho og com tam, den populære vietnamesiske ret med knækket ris, til sprøde banh xeo-pandekager og banh mi.

Her skal du bo
Ho Chi Minh City
KiN Hotel Thi Sach Edition
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Ho Chi Minh City
KiN Hotel Thi Sach Edition
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Halvdagsbyrundtur i Ho Chi Minh City

I dag venter en spændende halvdagsbyrundtur i Ho Chi Minh City.

Din guide og chauffør henter dig på hotellet, og herfra bliver du kørt til den elegante gade Dong Khoi, en af Saigons mest ikoniske boulevarder. Gaden strækker sig gennem hjertet af det gamle koloniale kvarter, hvor fransk arkitektur, modebutikker, kunstgallerier og hyggelige caféer ligger side om side. Den emmer af atmosfære og historie og har spillet en central rolle i byens fortælling, fra kolonitidens storhedstid til krigstidens uro og videre til nutidens pulserende metropol.

Du passerer Saigon Operahus, et arkitektonisk mesterværk fra 1901 og et levende symbol på byens kulturelle arv. Fra at have fungeret som beskyttelsesrum til senere at huse det sydvietnamesiske parlaments underhus har operahuset haft en bemærkelsesværdig historie.

Herefter oplever du det Gamle Posthus, tegnet af den verdenskendte franske ingeniør Gustave Eiffel. Med sine smukke buer, elegante jernkonstruktioner og historiske atmosfære er bygningen et vidnesbyrd om franskmændenes præg på Ho Chi Minh City.

Lige over for det Gamle Posthus ligger den ikoniske Notre Dame-katedral, opført mellem 1863 og 1880. Katedralen er et imponerende levn fra den franske kolonitid med sine karakteristiske røde mursten og tårnhøje spir.

Når du står front mod kirken, har du en grå bygning i ryggen. Nogle vil måske genkende den som "Pittman Apartments" på 22 Gia Long Street fra det berømte billede taget den 29. april 1975 af den hollandske fotograf Hubert van Es i forbindelse med Saigons fald. Det var her, en helikopter landede på taget – en scene, som mange fejlagtigt troede fandt sted ved den amerikanske ambassade. Din guide fortæller den dramatiske historie om evakueringen og den skjulte rolle, bygningen spillede i krigens sidste timer.

Turen går videre til det historiske Genforeningspalads, hvor Vietnam-krigen, eller Den Amerikanske Krig, som vietnameserne kalder den, officielt fik sin afslutning. Den 30. april 1975 brød en nordvietnamesisk kampvogn gennem paladsets port og satte punktum for en blodig konflikt, der kostede omkring 58.000 amerikanere og hele 3 millioner vietnamesere livet. Her ser du blandt andet krigsrum, festsale og præsidentens kontor.

Turen fortsætter til Krigslevnsmuseet, hvor du får et gribende indblik i Vietnams nyere historie. Udstillingerne skildrer krigens barske realiteter og de menneskelige konsekvenser, den har efterladt.

Næste stop er et af Ho Chi Minh Citys mere ukendte steder, som de færreste rejsende selv finder frem til: Saigon Commandos Museum. Her får du et sjældent indblik i hverdagen under krigen, fortalt gennem historien om de mennesker, der opererede i skjul midt i byen.

Museet holder til i et beskedent hus fra 1963, der ved første øjekast ligner en ganske almindelig bolig. Men bag facaden gemmer sig en tidligere hemmelig base for Saigon Commandos, som kæmpede mod det sydvietnamesiske styre og de amerikanske styrker. Basen blev drevet af Tran Van Lai, en kommunistisk modstandsmand, der levede et dobbeltliv som entreprenør og møbelsnedker og blandt andet udførte arbejde for Uafhængighedspaladset. I al hemmelighed hjalp han Saigon Commandos med at skjule våben og understøtte deres operationer.

På museet bliver du vist rundt af en guide, som undervejs fortæller om stedets historie og livet som en del af Saigon Commandos. Gennem originale genstande, historiske billeder og skjulte gange kommer du helt tæt på en hverdag præget af nøje planlægning, risikable operationer og en konstant fare for at blive afsløret. Afslutningsvis kan du nyde en drink i museets café, hvor du har mulighed for at smage den særlige "butter beer".

Du bliver herefter kørt retur til dit hotel, hvor resten af dagen er til fri disposition. Måske trænger du til at slappe af ved poolen med en drink? Eller hvad med en kop vietnamesisk iskaffe på en af byens utallige caféer? Ho Chi Minh City har en stærk kaffekultur, og du finder både hippe kaffebarer med minimalistisk design og små lokale steder med plastikstole og kaffe brygget på den klassiske drypmetode. 

Her skal du bo
Ho Chi Minh City
KiN Hotel Thi Sach Edition
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Ho Chi Minh City
KiN Hotel Thi Sach Edition
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4
Ho Chi Minh City på egen hånd

I dag har du mulighed for at opleve Ho Chi Minh City i eget tempo.

Byen har mange ansigter, og du har hele dagen til at forfølge netop de sider, der interesserer dig mest uanset om det er historie, kreativt byliv eller lokale smage.

Vil du mærke byens moderne puls, kan du besøge Café Apartment, som ligger direkte ud til Nguyen Hue promenaden, byens brede gågade. Café Apartment er en tidligere boligblok, som i dag rummer små uafhængige kaffebarer, designbutikker og kreative værksteder. Hver etage har sin egen charme, og her får du en lokal introduktion til det unge Ho Chi Minh City.

Du kan også tage en tur over floden til distrikt 2, et hurtigt voksende kvarter, hvor moderne arkitektur, grønne områder og kreative caféer præger bybilledet. Her finder du rolige omgivelser med et miks af internationale restauranter, specialbutikker og små gallerier. Det hippe Thao Dien-område er særligt populært og har en afslappet stemning, der tiltrækker både lokale og rejsende.

Omkring skumring kan du slentre en tur ned ad Nguyen Hue-promenaden, som er omgivet af blomster, springvand og stemningsfuld arkitektur. Her kan du opleve det særlige byliv, når lokale samles med gadekunstnere, dansere og unge familier i et charmerende virvar. Atmosfæren er afslappet og livlig, og det hele kulminerer omkring byens oplyste rådhus.

En oplagt måde at afslutte dagen på er med udsigt over Ho Chi Minh Citys imponerende skyline fra toppen af en af byens skyskrabere, som for eksempel Bitexco Financial Tower eller Landmark 81. Herfra kan du opleve storbyens hav af lys brede sig, mens solen går ned, og byen for alvor vågner.

Her skal du bo
Ho Chi Minh City
KiN Hotel Thi Sach Edition
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Cai Be
Bassac Cruise
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 5
Ho Chi Minh City – Cai Be – Cruise i Mekong-deltaet

I dag forlader du Ho Chi Minh City og sætter kurs mod Mekong-deltaet.

Efter ca. 2 timer ankommer du til byen Cai Be og den lokale bådterminal. Her kan du købe lidt at drikke eller et par souvenirs, mens du venter på at gå ombord på en mindre båd, som sejler dig ud til Bassac Cruise.

Omkring middagstid går du ombord på Bassac, en klassisk træbåd, som skal være dit hjem det næste døgn. Du bliver budt velkommen med en drink og introduceret til båden og dens besætning, inden du finder dig til rette i din kahyt.

Snart begynder sejladsen gennem Mekong-deltaet, og Bassac sætter kurs mod Cho Lach ad Tien Giang-floden. Frokosten serveres ombord og består af forskellige lokale retter med blandt andet ris, grøntsager, kød og rejer samt frisk frugt til dessert. Imens kan du læne dig tilbage og betragte livet langs floden.

Senere sejler Bassac ind i Cho Lach-kanalen, hvor der er masser af liv på vandet. Små og store både bevæger sig gennem kanalen, mens markeder, kirker og huse langs bredden giver dig et spændende indblik i hverdagslivet i Mekong-deltaet.

Der er også god tid til bare at nyde sejladsen. Find en plads på soldækket med en god bog, læn dig tilbage og se landskabet glide stille forbi, mens Bassac bevæger sig længere ind i deltaet.

Midt på eftermiddagen lægger båden til, og du går i land for at opleve livet væk fra floden. Ombord bliver du spurgt, om du har lyst til at udforske området til fods eller på cykel. Cykelturen er ca. 7 km lang, mens gåturen er noget kortere.

Uanset hvad du vælger, kommer du tæt på hverdagslivet i Mekong-deltaet. Turen går ad små veje gennem det frodige landskab, hvor du kommer forbi grønne marker, plantager, landbrug og lokale huse. Undervejs møder du de lokale, og børn smiler, vinker og råber "hello", når du kommer forbi. Omkring dig vokser palmer, frugttræer og anden frodig vegetation, og der er hele tiden nye indtryk.

Efter turen bliver du budt på en lille forfriskning med frisk frugt fra området. Alt efter sæson kan du blandt andet smage kokos, jackfruit, mango og ananas, inden turen går tilbage til Bassac.

Tilbage ombord kan du igen finde en plads på dækket og nyde den magiske solnedgang over Mekong-deltaet, mens dagens sidste lys spejler sig i vandet.

Herefter serveres middagen, og Bassac sejler videre ad Mang Thit-floden. Senere kaster båden anker nær Tra On, hvor du tilbringer natten ombord.

Her skal du bo
Cai Be
Bassac Cruise
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Chau Doc
Victoria Chau Doc Hotel
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 6
Cruise i Mekong-deltaet – Det flydende marked i Cai Rai – Chau Doc – Tra Su-skoven

Dagen starter tidligt. Allerede kl. 6 sejler Bassac videre mod Can Tho, mens morgenlyset langsomt bryder frem over floden. Du kan stå tidligt op og nyde de rolige morgentimer fra dækket eller blive lidt længere i kahytten.

Fra kl. 7 serveres morgenmaden, mens Bassac nærmer sig Can Tho.

Omkring kl. 8 tager du afsked med Bassac og går ombord på en mindre lokal båd. Herfra fortsætter du til Cai Rang, der er kendt for sit flydende marked. Engang var floden fyldt med hundredvis af handelsbåde, men i takt med udviklingen af veje og transport på land er markedet blevet mindre. Der handles dog stadig fra bådene, og besøget giver dig et interessant indblik i en gammel handelstradition, som gennem generationer har været en vigtig del af livet i Mekong-deltaet.

Herefter fortsætter du til et lille lokalt værksted, hvor du ser, hvordan traditionelle kurve fremstilles af bambus. Turen slutter ved Ninh Kieu-molen i Can Tho midt på formiddagen.

Her venter din chauffør, og du sætter kurs mod dit hotel i Chau Doc. Køreturen tager ca. 3,5-4 timer og fører dig gennem Mekong-deltaets flade, grønne landskab med rismarker, små landsbyer og glimt af livet langs floder og kanaler. Ved ankomsten til Chau Doc checker du ind på dit hotel.

Om eftermiddagen venter endnu en af Mekong-deltaets spændende naturoplevelser, når turen går mod Tra Su-skoven. 

På vejen besøger du en lille khmerlandsby, hvor du får et indblik i den lokale kultur og buddhismens betydning for lokalsamfundet. Du besøger også det lokale kloster, hvor der vil være mulighed for at møde og tale med nogle af munkene.

Herefter fortsætter du til Tra Su, et 850 hektar stort naturområde med et rigt dyre- og planteliv. Mere end 100 forskellige arter af vandfugle holder til i området, der også huser kolonier af flagermus.

En af dagens helt særlige oplevelser venter, når du går ombord på en lille sampan og bliver sejlet ind mellem skovens smalle vandveje. Båden sejler stille gennem det grønne landskab, omgivet af tæt vegetation, mens du holder øje med fugle og andet dyreliv omkring dig. 

Efter besøget går turen tilbage til Chau Doc, hvor du har resten af aftenen på egen hånd.

Her skal du bo
Chau Doc
Victoria Chau Doc Hotel
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Phnom Penh
Baitong Hotel & Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7
Chau Doc – Speedbåd til Phnom Penh

Efter morgenmaden checker du ud fra hotellet og bliver kørt til bådterminalen i Chau Doc. Her går du ombord på en speedbåd, der skal sejle dig hele vejen til Cambodias hovedstad, Phnom Penh.

Båden sejler fra Chau Doc kl. 7.30, og foran dig venter ca. 6,5 timers sejlads. Undervejs kan du læne dig tilbage og nyde udsigten langs floden, hvor små landsbyer, grønne landskaber og lokale både passerer forbi.

På turen krydser du grænsen mellem Vietnam og Cambodia, og de nødvendige grænseformaliteter klares undervejs. Du kan læse mere om dette under vores Praktisk Information "Pas og visum". 

Omkring kl. 14 ankommer du til Phnom Penh. Ved bådterminalen bliver du mødt af din guide, som står klar med et TourCompass-skilt med dit navn. Herfra bliver du kørt til dit hotel og checker ind.

Resten af dagen er til fri disposition. Måske trænger du til en afslappende eftermiddag ved hotellets pool, eller måske har du allerede lyst til at begive dig ud og få de første indtryk af Cambodias livlige hovedstad.

Her skal du bo
Phnom Penh
Baitong Hotel & Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Phnom Penh
Baitong Hotel & Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 8
Heldagsudflugt i Phnom Penh med Kongepaladset, S-21 og Killing Fields

Med dagens heldagssightseeingtur venter en både spændende og bevægende dag, hvor du kommer tættere på Cambodias kultur, historie og en af de mørkeste perioder i landets fortid.

Efter morgenmaden starter dagen med et besøg ved Phnom Penhs imponerende kongepalads, der med sine karakteristiske tage og smukke bygninger ligger tæt ved Tonle Sap-floden. Paladset er fortsat officiel residens for Cambodias konge, og under besøget oplever du blandt andet kroningssalen og den berømte Sølvpagode. Pagoden har fået sit navn fra gulvet, som er dækket af mere end 5.000 sølvfliser.

Herefter går turen til Wat Phnom, som ligger på en lille, grøn bakketop midt i byen. Templet er tæt forbundet med fortællingen om Phnom Penhs grundlæggelse og er stadig et vigtigt religiøst sted, hvor lokale kommer for at bede og bringe ofre.

Dagens næste besøg tager dig til Tuol Sleng Genocide Museum, også kendt som S-21. Bygningerne husede oprindeligt en skole, men efter De Røde Khmerers magtovertagelse i 1975 blev stedet omdannet til Security Prison 21. Tusindvis af mennesker blev tilbageholdt, afhørt og tortureret her under Pol Pots regime. I dag fungerer stedet som museum og mindested og giver et stærkt indblik i de forbrydelser, der blev begået under De Røde Khmerer.

Du skal være opmærksom på, at besøget på Tuol Sleng kan være følelsesmæssigt krævende, og at nogle af de udstillede billeder er voldsomme.

Ca. 15 km uden for Phnom Penh fortsætter turen til Choeung Ek, et af de steder, der i dag er kendt som The Killing Fields. Mere end 17.000 mænd, kvinder og børn menes at være blevet henrettet her, og sporene efter massegravene kan stadig ses i landskabet. Centralt på området står en mindestupa, der i dag er et stærkt mindesmærke for ofrene for De Røde Khmerers regime.

Efter en dag fyldt med store kontraster og stof til eftertanke bliver du kørt tilbage til dit hotel.

Her skal du bo
Phnom Penh
Baitong Hotel & Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Phnom Penh
Baitong Hotel & Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 9
Phnom Penh på egen hånd

I dag har du Phnom Penh på egen hånd og kan bruge dagen præcis, som du har lyst til.

Måske starter du dagen med en gåtur langs promenaden ved Mekong-floden, hvor du kan følge med i bylivet langs vandet. Herfra kan du fortsætte gennem byens gader med små butikker, caféer og restauranter eller besøge Nationalmuseet og blive klogere på Cambodias historie og kultur.

Du kan også gå på opdagelse på det karakteristiske Central Market, Phsar Thmey, hvor den store art deco-bygning danner ramme om et væld af boder med alt fra tøj og smykker til souvenirs og lokale specialiteter.

Har du lyst til at opleve endnu mere af Phnom Penh og omegn, kan du vælge at tilkøbe en af vores ekstra ture.

Her skal du bo
Phnom Penh
Baitong Hotel & Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Koh Rong Samloem
Island Center Point
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 10
Phnom Penh – Sihanoukville – Speedbåd til Koh Rong Samloem

I dag tager du afsked med storbylivet i Phnom Penh og sætter kurs mod Cambodias kyst. Herfra fortsætter du ud til øen Koh Rong Samloem, hvor rejsens afsluttende badeferie venter.

Du bliver hentet på hotellet og kørt til kystbyen Sihanoukville. Køreturen tager ca. 3 timer. Herfra sejler du med speedbåd til Koh Rong Samloem, der ligger i Thailandbugten ud for Cambodias sydvestlige kyst. Speedbådsturen fra Sihanoukville til Koh Rong Samloem tager mellem 40 og 60 minutter.

Når du går i land på Koh Rong Samloem, skifter omgivelserne markant. Her venter lyse sandstrande, turkisblåt hav, svajende palmer og frodig jungle. Tempoet er et helt andet end i Phnom Penh, og de kommende dage er sat af til afslapning ved stranden.

Efter check-in på hotellet har du resten af dagen til fri disposition. Find dig til rette, tag den første dukkert i poolen eller slå dig ned på stranden og nyd, at der ikke er noget, du skal nå.

Her skal du bo
Koh Rong Samloem
Island Center Point
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Koh Rong Samloem
Island Center Point
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 11–12
Badeferie på Koh Rong Samloem

Er du tidligt oppe, kan du opleve den smukke solopgang. Ellers er der ingen grund til at sætte vækkeuret. Dagene er dine, og du kan bruge dem på afslapning, badeture og sand mellem tæerne.

Find din favoritplads på stranden, gå en tur langs vandet eller slå dig ned i skyggen med en god bog. Her er god tid til bare at nyde ølivet.

Har du lyst til at være aktiv, byder resortet også på forskellige aktiviteter som vandreture i junglen og kajakroning. Du kan også tage på en dagsudflugt med ø-hop til den større naboø, Koh Rong.

Under havoverfladen venter et farverigt undervandsliv med tropiske fisk og koralrev, som du kan opleve på en snorkel- eller dykkertur.

Her skal du bo
Koh Rong Samloem
Island Center Point
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Phnom Penh
Baitong Hotel & Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 13
Koh Rong Samloem – Phnom Penh

I dag er det blevet tid til at tage afsked med dette smukke hjørne af Cambodia. Du tager speedbåden tilbage til Sihanoukville, hvor en chauffør venter og kører dig til dit hotel i Phnom Penh.

Her kan du nyde den sidste aften og gøre de sidste indkøb, inden hjemrejsen i morgen.

Her skal du bo
Phnom Penh
Baitong Hotel & Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 14
Hjemrejsen starter

I dag er det blevet tid til at tage afsked med Cambodia. 

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver mod Europa med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 15
Hjemkomst til valgte lufthavn

Du lander i valgte lufthavn med mange oplevelser og indtryk fra din rejse gennem det sydlige Vietnam og Cambodia.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
ManTirsOnsTorsFreLørSøn
26
27
28
29
30
31
1
2
3
422.995 kr.
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
2522.495 kr.
26
27
28
29
30
1
223.095 kr.
3
4
5
6

Fra 21.795 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 15.495 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 5.695 kr.

Unikke fordele for grupper over 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Vietnam
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.