Hoi An, Ho Chi Minh City & Mekong-deltaet
Oplev Hoi Ans stemningsfulde gader, storbyliv i Ho Chi Minh City og det frodige Mekong-delta - en rejse med kultur, kontraster og møder med det lokale Vietnam.
Omfattende udflugtspakke:
Rejsen starter i det centrale Vietnam i den charmerende by Hoi An, hvor farverige lanterner, historiske handelshuse og smalle gader danner rammen om de første oplevelser. Her er der god tid til at gå på opdagelse i den UNESCO-beskyttede gamle by, nyde stranden eller tage på udflugter i nærområdet.
Herefter går rejsen videre med fly til Ho Chi Minh City i syd, Vietnams største og mest pulserende by. Her skal du på en spændende byrundtur, hvor du oplever nogle af byens mest markante seværdigheder og får et indblik i Vietnams nyere historie. Turen giver et godt overblik over byen og fungerer som en fin introduktion til kontrasterne mellem kolonitidens arkitektur, moderne storbyliv og lokale kvarterer. Der er desuden tid på egen hånd til at udforske markeder og byens stemningsfulde gader og kvarterer.
Fra storbyen fortsætter rejsen ud i Mekong-deltaet, hvor tempoet sænkes markant. Her bor du midt i det frodige flodlandskab og oplever livet langs Mekongs mange forgreninger. Sejlture, små værksteder og mødet med lokale familier giver et autentisk indblik i dagligdagen i deltaet. Rejsen inkluderer også et besøg til vores sociale bæredygtighedsprojekt, hvor du får indsigt i, hvordan turisme kan bidrage positivt til lokalsamfundet.
Rejsen kan forlænges med en afslappende badeferie i Mui Ne eller på øen Phu Quoc eller med et ophold i Siem Reap inkl. besøg til Angkor Wat.
Børn under 12 år fra 12.295 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 2.495 kr.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.