Løver hviler i skyggen
10 dage
FRA 44.395 kr.

Det sydlige Tanzania: fly in-safari i Nyerere & Ruaha

Fly in-safari i Nyerere & Ruaha i det sydlige Tanzania. Denne rejse er for dig, der drømmer om vilde natur- og dyreoplevelser uden ret mange andre besøgende omkring dig.

Alle viste priser er pr. person
Dato:
Lufthavn:
Antal voksne:
Antal børn u/12 år:
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra valgte lufthavn til Dar Es Salaam inkl. transfer
  • Flyrejse i mindre lokalt fly fra Dar Es Salaam til Nyerere Nationalpark
  • Flyrejse i mindre lokalt fly fra Nyerere Nationalpark til Ruaha Nationalpark
  • Flyrejse i mindre lokalt fly fra Ruaha Nationalpark til Dar Es Salaam
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 1 overnatning i Tanzania inkl. morgenmad
  • 6 overnatninger i Tanzania inkl. helpension
  • Safarikørsel (morgen-, aften- eller heldags-game drive) under opholdet i Nyerere Nationalpark
  • Sejltur på Tanzanias største flod, Rufiji River
  • Bushwalks i Nyerere Nationalpark
  • Safarikørsel (morgen-, aften- eller heldags-game drive) under opholdet i Ruaha Nationalpark
  • Kørsel i åbne biler med vinduesplads
  • Alle nationalparkafgifter
  • Mulighed for at forlænge rejsen med badeferie
  • Transfer fra indenrigsterminalen til udenrigsterminalen i Dar Es Salaam
  • Fly fra Dar Es Salaam til valgte lufthavn inkl. transfer
  • Individuel rundrejse, som foregår i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Rejsen kort fortalt

Få rejsende tager den lange tur til det sydlige Tanzania, men de, som gør, er i overhængende fare for at blive rodet ind i en livslang kærlighedshistorie.

De to nationalparker, Nyerere og Ruaha, er de to største nationalparker i Tanzania, og ligesom Serengeti er Nyerere på UNESCOs liste over bevaringsværdig natur. Alligevel er der ikke ret mange besøgende, som finder vej til de to parker – og det er virkelig en skam! Begge parker har en imponerende diversitet i flora og fauna. Denne lighed til trods er der også store forskelle på de to.

Nyerere har ”lavlands”-klima. Varmen er fugtig og solen bager næsten landskabet. Tanzanias største flod, Rufiji, skærer sig gennem parken og giver en unik mulighed for at tage på flodsafari.

Ruaha har ”højlands”-klima. Varmen her er tør, og solen brænder nådesløst. Vand er her ikke så meget af. Til gengæld kæmper elefanterne med baobabtræerne om at være mest majestætiske.

Rejsen her er en fly in-safari. Du bruger mest mulig tid på det, du er kommet til Tanzania for – nemlig safari. Alle måltider og game drives er inkluderet, og der er mulighed for selv at sætte sig præg på, hvordan dagene skal se ud.

Det er muligt at forlænge rejsen med badeferie på Zanzibar efter endt safari.

Vi anbefaler, at du undgår at rejse perioden april-maj, hvor der er regntid i det sydlige Tanzania. Områderne, du besøger på denne rejse, er langt fra alfarvej, og vejene bliver (for) nemt utilgængelige.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Oplev natur og dyreliv i Tanzanias to største nationalparker i det sydlige Tanzania, hvor få andre besøgende kommer
  • Sejl på Tanzanias største flod, Rufiji, hvor du kan se flodheste og krokodiller helt tæt på
  • Se nogle af Afrikas største flokke af elefanter og løver
  • Mulighed for afslutte dit eventyr med badeferie på eksotiske Zanzibar

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Afrejse fra valgte lufthavn

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn, og rejsen går til Tanzania i Østafrika med mellemlanding(er) undervejs.

Her skal du bo
Dar Es Salaam
Hotel Slipway
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Ankomst Tanzania, overnatning i Dar Es Salaam

Ved ankomsten til Tanzania bliver du mødt i lufthavnen og kørt til dit hotel, hvor du har en enkelt overnatning. Du har fri resten af dagen til at slappe af ovenpå flyrejsen.

Her skal du bo
Dar Es Salaam
Hotel Slipway
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Nyerere Nationalpark
Rufiji River Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Afgang mod Nyerere Nationalpark – og din første safari

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og kørt retur til lufthavnen, hvorfra du flyver til Nyerere Nationalpark.

Flyveturen varer godt en time.

Nyerere Nationalpark er – med sine mere end 30.000 km2 – Tanzanias største nationalpark. Parken er mere end dobbelt så stor som Serengeti, og pga størrelsen og diversiteten i landskabet og dermed også i dyrelivet er parken på UNESCOs liste over bevaringsværdig natur. Områdets vilde og varierede natur byder på åbne sletter, sumpområder, skove og floder. Her finder du også Tanzanias største flod Rufiji, som giver liv til planter og dyr omkring sig.

Netop diversiteten i landskabet kan gøre det mere udfordrende at spotte dyrene end i f.eks. Serengeti, men du er tilgengæld garanteret helt særlige oplevelser i områdets forskellige terræner – og bedst af alt; der er ikke ret mange besøgende i Nyerere, så mange af de smukkeste oplevelser har du (næsten) helt for dig selv!

Ved ankomsten til den lille ”airstrip” i nationalparken venter en guide på dig for at køre dig til campen, hvor du skal overnatte de kommende tre nætter. Allerede på turen mod campen kan du være heldig at se de første vilde dyr.

Efter check-in og frokost er der afgang på rejsens første rigtige game drive.

Nyerere er særligt kendt for at have et af de største antal af løver i Afrika, samt ca. halvdelen af de vilde hunde, der er tilbage i verden. Derudover huser nationalparken også mange andre dyr, f.eks. bøfler, giraffer, elefanter, krokodiller, flodheste og et fantastisk fugleliv. Se f.eks. om du kan spotte den sky Pel’s fiskeugle eller hold øje med alle de andre land- og vandfugle.

Du er tilbage i campen i tide til et bad og en solnedgangsdrink, inden middagen serveres.

Her skal du bo
Nyerere Nationalpark
Rufiji River Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Nyerere Nationalpark
Rufiji River Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4–5
Safarioplevelser i Nyerere Nationalpark

Du har selv indflydelse på, hvordan dagene i Nyerere tilbringes. Om aftenen under middagen får du en snak med din guide om, hvilke aktiviteter du har mulighed for at vælge næste dag. Guiden kan rådgive dig om, hvordan dagen bedst bruges ud fra, hvordan dyrene forventes at opføre sig. Vejret spiller naturligvis en stor rolle, og dyrelivet varierer alt efter om det er varmt/koldt/vådt/tørt. Brug guidernes ekspertise. De kender bushen som deres egen bukselomme og sørger for, du får en uforglemmig safarioplevelse!

Typisk kan du vælge mellem bushwalks, game drives eller sejlture på Rufiji-floden. Sejlturene på floden er noget ganske særligt, og de er netop en af grundene til, at safari i Nyerere er så anderledes end f.eks. safari i Serengeti. Her kommer du i øjenhøjde med flodheste og krokodiller (naturligvis på behørig afstand!), og fuglelivet langs flodens bred er altid fænomenalt.

Ofte er du tilbage i campen nogle timer midt på dagen til frokost og et lille hvil, men der vil også være mulighed for en heldags-game drive, hvor du har madpakken med i bilen. Uanset hvad der venter dig, kan du godt glæde dig – Nyerere skal opleves!

Her skal du bo
Nyerere Nationalpark
Rufiji River Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Ruaha Nationalpark
Ruaha River Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 6
Nyerere Nationalpark – Ruaha Nationalpark

Fra morgenstunden er der tid til en tidlig bushwalk eller en morgen-game drive, inden der er morgenmad i campen. Efter morgenmaden er det tid til at pakke sammen og sige farvel til Nyerere Nationalpark. Der er transport til den lille ”airstrip”, hvorfra du flyver mod vest til Ruaha Nationalpark.

Flyveturen tager godt to timer, og du kan godt begynde at glæde dig.

Ruaha er Tanzanias næststørste nationalpark, og naturen her er helt anderledes end i Nyerere. Landskabet er vildt, og det minder på mange måder om Serengeti – bare uden alle de andre gæster og med en hel del flere baobab-træer. Her er tørt, mere savanne, langt flere klipper og mindre vand, end du så i Nyerere.

Ved ankomsten til den lokale airstrip bliver du igen mødt af en guide, som kører dig til din lodge for de næste tre nætter. Du vil sikkert lægge mærke til, at luften er mere tør her end i Nyerere, og varmen vil nok føles mere behagelig. Med lidt held spotter du de første dyr på turen til lodgen, men mange dyr søger skygge midt på dagen, hvor solen står højest på himlen.

Efter check-in og frokost er der tid til et lille hvil, inden eftermiddagens game drive i parken.

Dyrelivet i Ruaha Nationalpark er fantastisk. Parken er især kendt for sine meget store flokke af elefanter og løver. Det er ikke ualmindeligt at se flokke af løver med op til 20 medlemmer. Ruaha er også en af de bedste steder i Tanzania at besøge, hvis du vil opleve den udrydningstruede vilde hund. Her er sabel- og roanantiloper og både den store og den lille kudu ( ”greater” og ”lesser”). Leoparder, geparder og krododiller lever side om side med bøfler og flodheste, og parken er hjem for mere end 530 forskellige fuglearter.
Man siger, at der findes omkring 400 forskellige plantearter i Serengeti. I Ruaha er dette tal over 1.600.

Her skal du bo
Ruaha Nationalpark
Ruaha River Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Ruaha Nationalpark
Ruaha River Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7–8
Safarioplevelser i Ruaha Nationalpark

Ligesom i Nyerere har du også i Ruaha mulighed for selv at være med til at bestemme, hvordan dine dage skal se ud. Sammen med din guide lægger du en plan for, hvad dagen skal bestå af: morgen-game drive (før eller efter morgenmaden) og /eller eftermiddags-game drive eller måske en heldags-game drive. Guiderne kender parken og rådgiver dig om, hvordan du får mest mulig ud af dit ophold her.

Husk også at afsætte lidt tid til bare at sidde på din veranda og følge med i, hvad der sker ved flodbredden. Hvem ved, om det lige er dér, løven kommer for at drikke…

Her skal du bo
Ruaha Nationalpark
Ruaha River Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 9
Morgen-game drive og afrejse fra Ruaha – hjemrejse eller badeferie på Zanzibar

Der er tid til en sidste morgen-game drive inden morgenmaden på lodgen og afgang mod airstrippen. Herfra siger du farvel til bushen og flyver retur til Dar Es Salaam.

I Dar Es Salaam står en guide klar til at køre dig til udenrigsterminalen, hvorfra hjemrejsen begynder.

Hvis du har lyst til at fordøje oplevelserne i en liggestol på Zanzibar, kan dette naturligvis også arrangeres!

Dag 10
Hjemkomst

Du lander i valgte lufthavn efter en eventyrlig rejse i det sydlige Tanzania

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
6 nætter
Badeferie på Zanzibar

Fra 7.395 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 4.895 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 1.495 kr.

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende, der alle har sat hvert deres præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
ManTirsOnsTorsFreLørSøn
28
29
30
1
2
3 44.895 kr.
4
5
6
7
8
9
10 45.495 kr.
11
12
13
14
15
16
17 44.595 kr.
18
19
20
21
22
23
24 46.695 kr.
25
26
27
28
29
30
31 45.295 kr.
1
2
3
4
5
6
7 45.395 kr.
8

Fra 44.395 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 35.795 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 4.895 kr.

Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Tanzania
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Ingun H. Nikolajsen
Afrika
Kontakt vores rejsespecialist

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.