TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideClassic Kameo Hotel

Classic Kameo Hotel

Ayutthaya

Classic Kameo Hotel tilbyder dig til et komfortabelt og dejligt ophold i Thailands gamle hovedstad, Ayutthaya.

Med en ideel beliggenhed blot få minutters gang fra byens historiske vartegn, kan du nemt udforske nogle af byens attraktioner til fods.

Værelserne på Classic Kameo Hotel er lyse og moderne indrettet. Du kan forvente rummelige værelser på min. 32 m2, som tilbyder både siddeområde og tekøkken med standardudstyr for at sikre dig et behageligt og bekvemt ophold. Derudover er der naturligvis også aircondition, wi-fi, værdiboks samt fladskærms-tv. Badeværelset har både bruser og badekar, gratis toiletartikler samt hårtørrer.

Hotellet har gode restauranter og en cafe. Lad dig fortrylle af autentiske thailandske specialiteter og internationale retter på The Orchard, mens du kan forkæle dine smagsløg med kinesiske delikatesser på Tapestry. Cafeen, Café Kantary Corner, har både udendørs og indendørs servering og her kan du nyde en god kop kaffe og lækre, friskbagte kager.

Efter en dag fyldt med sightseeing kan du slappe af og genoplade på Classic Kameo Hotel. Tag en tur i det veludstyrede fitnesscenter eller nyd en forfriskende dukkert i hotellets udendørs pool. For den ultimative afslapning kan du også forkæle dig selv med en tur i hotellets sauna og dampbad.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14