Ayutthaya
iuDia on the River
Overnatning inkluderet i prisen

iuDia on the River er idyllisk placeret ved bredden af Chao Phraya-floden i Ayutthaya omgivet af byens historiske ruiner. Med en beliggenhed tæt på byens UNESCO-listede seværdigheder, er der en oplagt mulighed for at gå på opdagelse i Ayutthayas kulturrige historie.

Det lille charmerende boutiquehotel formår at forene traditionel thailandsk arkitektur med moderne luksus og komfort på bedste vis. Det samme vil du opleve på hotellets elegante værelser, som er indrettet med sans for detaljer i klassisk thailandsk stil. Alle værelser byder på aircondition, wi-fi, tv, kaffe- og te faciliteter samt privat badeværelse udstyret med regnbruser og diverse gratis toiletartikler.

Ved hotellets poolområde kan du, med udsigt til floden, slappe af, genoplade og nyde solen. Du kan også forkæle dig selv med en kølig drink i hotellets bar eller nyde den afslappende atmosfære i den hyggelige gårdhave.

Hotellets hyggelige restaurant serverer udsøgte retter, der spænder fra alt mellem thailandske delikatesser til internationale favoritter.

Bemærk venligst, at iuDia on the River er lukket i perioden 01.03.2026 – 30.07.2026.

Værelsesopgradering
Pris for opgradering fra Classic Kameo Hotel, pr. nat:
Courtyard View Room
Pr. person fra: 195 kr.
Poolside Room
Pr. person fra: 195 kr.
Riverview Room
Pr. person fra: 395 kr.
Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.