TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideLa Flora Khao Lak

La Flora Khao Lak

Khao Lak

Det hyggelige hotel La Flora Khao Lak ligger i forreste række til Andamanhavet på den gyldne Bang Niang-strand. Her er du aldrig mange skridt fra den ultimative feriefølelse af bare at kaste sig ud i bølgerne.

Khao Lak centrum ligger i gåafstand fra hotellet, hvis du mangler en hyggelig kaffebar, vil afprøve forskellige restauranter eller blot ønsker at gå på opdagelse i de mange boder på markedet Bang Niang, der sælger alverdens dimser og lokale småretter. Du kan også blive på dit hotel og nyde godt af La Floras egen restaurant og bar, der serverer lækre thailandske og internationale retter i strandkanten samt kolde forfriskninger og snacks.

Resortet består af hele 3 hotelfløje, der hver er udstyret med hyggelige poolområder. Desuden er der også en fantastisk infinity-pool, og her går tiden nærmest i stå, når man hviler hovedet på poolkanten til udsigten af svajende palmetræer og det smukke smaragdgrønne hav. Resortet har også et poolområde for børn med god mulighed for at plaske i vand og få sig en lille tur på vandrutsjebanen.

Indenfor er der også sørget for aktiviteter for både børn og voksne. Til de mindste er der børneklubbens legeområde med boldbassin og rutsjebane, mens de voksne kan få lov til at boltre sig i hotellets fitnessrum. Trænger du til forkælelse, kan du koble af i hotellets spa, hvor massage og diverse behandlinger kan bestilles.

Værelserne er moderne indrettet i lyse farver og med møbler i træ. Her findes både skrivebord og et lille siddeområde med sofa og sofabord. Alle værelser er udstyret med aircondition, værdiboks, tv, minibar og et lille køleskab. På badeværelset findes hårtørrer, toiletartikler, morgenkåbe samt slippers.

Afhængigt af hvilken værelsestype du vælger, kommer det med enten balkon eller en lille terrasse, der har direkte adgang til en fløjens store pools. Uanset værelse, så er det skønt at kunne afslutte dagen udenfor i den lune aftenbrise.

Pris for opgradering fra Outrigger Khao Lak Beach Resort, pr. nat:
Flora Room Pr. person fra:  150 kr.
Flora Pool Access, pr. nat Pr. person fra:  180 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14