TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideMaehaad Bay Resort

Maehaad Bay Resort

Koh Phangan

Maehaad Bay Resort ligger på Koh Phangans nordvestlige kyst få meter fra den 800-meter lange sandstrand Mae Haad.

Resortet ligger med udsigt over havet og den lille klippeø Koh Ma. Når tidevandet trækker sig tilbage, dukker den fineste sandbanke frem og du kan gå helt over til den lille ø, som desuden er et lille snorkelparadis. Vandene omkring Koh Ma er nemlig fredet, og det betyder, at der er masser af smukke, tropiske fisk omkring klipperne og korallerne.

Maehaad Bay Resort har i alt 48 værelser på min. 30 m2, som er spredt ud over den velfriseret have med tropiske planter og majestætiske palmer. Værelserne er pæne indrettet med udsigt til haven og poolområdet. Hvert værelse er udstyret med wi-fi, aircondition, værdiboks, køleskab, tv og telefon. Der er også garderobeskab, hvor du finder badekåbe og slippers. Badeværelserne er moderne og har regnbruser samt hårtørrer og gratis toiletartikler. Når du vågner, kan du sætte dig ud på din balkon og starte dagen med en kop kaffe og lytte til fuglene, der kvidrer.

Resortet har to dejlige swimmingpools med jacuzzi og børnepool. Efter en forfriskende dukkert kan du slænge dig på en solvogn og nyde solen eller læse en god bog i skyggen under en parasol.

Som gæst på resortet har du også mulighed for at leje kano og kajak. Der er sågar også fitnessrum, hvis formen skal holdes vedlige.

Restauranten, Aim Aroy, har åbent både morgen, middag og aften. Her serveres lækre, traditionelle thailandske og internationale retter, som du kan nyde til udsigten over havet og Koh Ma.

Hvis du følger vejen uden for resortet, finder du også hyggelige cafeer, restauranter og små supermarkeder.

Om aftenen kan du gå en tur langs stranden og være vidne til den smukkeste solnedgang, der farver himlen i de flotteste varme farver, mens de stille bølger skyller ind på land.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14