Velkommen i 2400 meters højde på det charmerende bjerghotel Mammoth Mountain Inn, der ligger ved foden af Mammoth Mountain. I vintermånederne er området et af de mest eftertragtede skisportssteder for californierne, og i sommermånederne er det med sine behagelige temperaturer et oplagt valg for udendørsaktiviteter som mountainbiking og vandreture.
Mammoth Mountain Inn ligger tæt på gondolen, The Panorama Gondola, der opererer året rundt. Lige ved hotellet findes den hyggelige restaurant, Mountain Bar & Grill, der byder på et væld af typiske retter fra det amerikanske køkken og serverer både morgen- og aftensmad. Herfra kan man få en smuk udsigt over de omkringliggende bjerge. Vil du ind til selve hovedbyen, findes denne blot 10 minutters kørsel fra hotellet.
Hotellet tilbyder 213 værelser, der alle er indrettet i rustik stil med træmøbler og gulvtæppe. Værelserne er udstyret med TV, minikøleskab, te- og kaffefaciliteter og har eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler. Her er også et mindre siddeområde, hvor du kan sætte dig med en forfriskning.
Hotellet har desuden flere fællesområder, hvor man kan tage en afslappende stund i de store lænestole, eller spille skak i det hyggelige pejseområde. Prøv også den udendørs opvarmede pool eller boblebad, mens du nyder udsigten til de fantastiske omgivelser her på kanten af Sierra Nevada bjergkæden.
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.