Phu Quoc
Best Western Premier Sonasea

Best Western Premier Sonasea Phu Quoc ligger direkte ud til Long Beach på øens vestkyst, hvor du har det bløde sand og havet lige foran dig. Her bor du i rolige omgivelser omgivet af palmer, samtidig med at du har nem adgang til øens oplevelser. Du har ca. 20 minutters kørsel til både Phu Quocs natmarked og hovedbyen Duong Dong, mens lufthavnen ligger en kort køretur væk. Ønsker du at udforske mere af øen, kan både VinWonders i nord og kabelbanen i An Thoi i syd nås på ca. 40–50 minutter.

Best Western hører til de større hoteller på Phu Quoc med hele 566 værelser.

Rejser I 3 personer sammen, bor I som udgangspunkt i et Executive Deluxe Garden View-værelse med separat opholdsstue, dobbeltseng og mulighed for ekstra opredning samt egen balkon. Værelset er på 56 m2 og giver god plads til at slappe af i rolige omgivelser efter dagens oplevelser. Indretningen er lys og moderne, og du har adgang til faciliteter som wi-fi, aircondition, værdiboks, minibar, tv samt kaffe- og tefaciliteter og et mindre tekøkken. Badeværelset er udstyret med rainshower samt hårtørrer, badekåber og toiletartikler. 

Rejser I 4 personer sammen, indkvarteres I som udgangspunkt i en Executive Garden View Suite på 73 m2 med to separate soveværelser og en opholdsstue, der giver god plads til både afslapning og samvær. Indretningen er lys og moderne, og her finder I blandt andet minibar, wi-fi, aircondition, kaffe- og tefaciliteter, mikroovn, samt badekåber, værdiboks, strygejern og hårtørrer. Fra balkonen kan I nyde den lune brise og udsigten over omgivelserne. 

Hotellets imponerende poolområde snor sig gennem hele resortet som en ca. 300 meter lang lagune omgivet af palmer og solsenge. Herfra er der direkte adgang til Long Beach, hvor du kan slappe af eller prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter. Ønsker du lidt ekstra forkælelse, tilbyder Thala Spa behandlinger i rolige omgivelser, og der er også dampbad og fitness. For børn er der aktiviteter i hotellets Nemo’s Kids Club.

Essence Restaurant serverer både vietnamesiske retter og internationale favoritter dagen igennem. Ved poolen finder du Oasis Pool Bar, som er et oplagt sted at slå sig ned med en kold drink i løbet af dagen. På toppen af hotellet ligger C View Sky Bar, hvor du kan nyde cocktails med udsigt over havet og afslutte dagen med solnedgangen over Long Beach.

Pris for værelsesopgradering, pr. nat:
Fra Executive 2 Bedroom Suite Garden View til Executive 2 Bedroom Suite Sea View
Pr. person fra: 195 kr.
Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.