Tam Coc Peaceful Nature er et nyere hotel fra 2025, der ligger midt i Tam Cocs karakteristiske landskab i Ninh Binh. Hotellet er omgivet af grønne marker og ikoniske kalkstensbjerge, der rejser sig markant i omgivelserne. Her bor du roligt og tilbagetrukket, men stadig tæt på livet i Tam Coc, og du kan gå til centrum på ca. 12 minutter.
Værelserne er lyse og rummelige på ca. 27 m² og indrettet med fokus på plads og afslapning. Alle værelser har aircondition, Wi-Fi, elkedel, gratis mineralvand på flaske, køleskab og privat balkon. Udsigten varierer mellem haven, poolområdet og bjergene, og balkonen er et oplagt sted at starte dagen med en kop te eller kaffe, mens solen står op over landskabet. Badeværelset er enkelt og funktionelt med bruser, badekåbe, hårtørrer og toiletartikler.
Hotellets pool ligger åbent i haven omgivet af grønne træer, palmer og de stejle kalkstensbjerge. Rundt om poolen findes både liggestole og loungemøbler, som indbyder til afslapning.
Morgenmaden serveres i hotellets restaurant i uformelle rammer, og byder på både kontinentale og asiatiske retter med blandt andet frisk frugt, bagværk, pandekager og juice.
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.