Et stykke oppe ad bjergsiden på Sam bjerget ligger hotellet, Victoria Nui Sam Lodge. Beliggenheden garanterer den smukkeste udsigt over Mekong Deltaet med grønne rismarker, kanaler og bjerge i baggrunden mod grænsen til Cambodia.
Her er 26 bungalower bygget i sten, så de falder næsten naturligt ind i omgivelserne på bjergsiden. Alle værelser er moderne og minimalistisk indrettet, og det er især gjort brug af sten og træ i indretningen. Farverne er afdæmpede og passer til kontrasterne udenfor vinduerne. Alle værelser har eget bad og toilet, tv, minibar, hårtørrer, te/kaffe faciliteter og adgang til terrasse. Både solopgang og solnedgang er magisk fra hotellet. Lodgen har pool og egen restaurant.

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.