TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideNyheder og rejseartiklerKør selv i Canada: alt du skal vide

Kør selv i Canada: alt du skal vide

26.08.2025
Vis alle indlæg

Bil kører på Icefield Parkway tæt på Banff

Forestil dig at køre gennem åbne landskaber med sneklædte bjerge, der troner majestætisk frem i horisonten, mens duften af fyrretræer strømmer ind gennem det åbne vindue.

På en kør selv-rejse i Canada er selve køreturen en del af oplevelsen, og hvert sving byder på nye udsigter og betagende naturscener.

Vil du opleve de canadiske landeveje? Her finder du vores bedste råd, så du er godt klædt på til dit eventyr gennem dette storslåede land.

Fordele ved at opleve Canada på egen hånd

Kigger gennem en bilrude på en motovej i Banff Nationalpark i Canada

Den største fordel ved at udforske Canada på egen hånd er uden tvivl den frihed, der følger med.

Når du sidder bag rettet, bestemmer du selv tempoet og kan tage små afstikkere undervejs. Stop og nyd den betagende natur, snup et billede eller find en hyggelig café og drik en kop varm kaffe – det er helt op til dig.

Selve køreturen er en oplevelse med fascinerende strækninger, der rummer alt lige fra glimtende gletsjere, spejlblanke søer og dybgrønne skove.

Ofte stillede spørgsmål om at køre i Canada

Lions Gate Bridge i Vancouver i Canada

Canada er et oplagt til kør selv-eventyr.

Vi har samlet svar på de mest almindelige spørgsmål om at køre i Canada.

Er det sikkert at køre i Canada?

Ja, det er sikkert at køre i Canada.

De barske vintre kan dog give udfordringer på strækninger, f.eks. i Rocky Mountains. Vi tilbyder dog kun rejser i perioden maj til oktober, så vores ruter ikke bliver udfordret af vintervejret.

Kan man køre i Canada med dansk kørekort?

Nej, det er som udgangspunkt ikke nok kun at have dit danske kørekort med, når du skal køre i Canada.

For at kunne køre lovligt i Canada er det derfor nødvendigt, at du anskaffer dig et internationalt kørekort (IDP), som du kan have med dig, når du kører i Canada. Det internationale kørekort oversætter dit kørekort til fransk og engelsk, hvilket giver dig mulighed for at køre i Canada.

OBS: Vær opmærksom på, at du stadig skal medbringe dit fysiske danske kørekort

I hvilken side af vejen kører man i Canada?

Bil kører i højre side i Canada

I Canada kører man i højre side af vejen, som herhjemme. Det kommer derfor ikke til at volde dig de store udfordringer at køre på de canadiske veje.

Hvor gammel skal man være for at køre i Canada?

Du skal som regel være mindst 21 år for at leje en bil i Canada og have minimum et års erfaring med at køre. Det er dog værd at bemærke, at leje af visse bilkategorier kræver en minimumalder på 25 år.

Hvor hurtigt må jeg køre i Canada?

Canada har 10 provinser, og hver af disse provinser har deres egne hastighedsgrænser, så hold øje med skiltningen.

Som tommelfingerregel skal du dog regne med, at du må køre mellem 40-50 km/t inden for bygrænserne, mellem 70-90 km/t på hovedveje og mellem 80-110 km/t på motorveje. Du skal dog altid følge den fartgrænse, der skiltes med.

Er der andre regler, jeg skal være opmærksom på?

Skilt, der viser, at der er skolebusstoppested længere fremme

De fleste steder i Canada – med undtagelse af Montréal-øen i Québec-provinsen – er det tilladt at dreje til højre, selvom der er rødt lys. Dette er dog kun tilladt, hvis du bringer bilen til standsning og orienterer dig om, at der er fri bane, samt at det ikke er markeret som forbudt ved skiltning.

På mindre villaveje og i villakvarterer kan der være 3-vejs- eller 4-vejs-stop, hvor alle bilister skal standse, uanset hvilken retning de kommer fra. Den, der kommer først, kører først.

Det er desuden vigtigt at huske, at du ikke må overhale en stoppet skolebus. Det kan give en bøde.

Skal man betale vejafgift, når man kører i Canada?

Det er gratis at køre de fleste steder i Canada, med enkelte undtagelser, hvor der er betalingsveje.

Oftest vil det ikke være muligt at betale vejafgiften på stedet, da mange betalingsveje benytter sig af et elektronisk betalingssystem, hvor vejafgiften påregnes ejeren af bilen baseret på bilens nummerplade. Hvis du kører i lejebil, vil vejafgiften typisk blive viderefaktureret til dig af udlejningsfirmaet.

Hvor kan jeg tanke min bil i Canada?

Tankstation i Canada

Det er som regel ikke noget problem at finde et sted at tanke bilen i Canada, hvis du befinder dig i nærheden af en by.

I øde områder kan der dog godt være langt imellem tankstationerne. Planlægger du at køre gennem et sådant område, anbefaler vi derfor, at du tanker din bil op på forhånd. Vi har i rejsens dagsprogram noteret specifikke steder, hvor man bør være særligt opmærksom på at tanke. Eksempelvis er det i byen Sun Peaks ikke muligt at tanke, hvorfor vi anbefaler at gøre det i Clearwater.

Derudover kan det være en god idé at planlægge dine tankstop på forhånd. Du kan med fordel bruge apps som f.eks. Google Maps til at finde tankstationer på din rute.

Hvor kan jeg parkere min bil?

I Canada er det forbudt at parkere på hovedveje.

De øvrige parkeringsregler varierer afhængigt af, hvor du befinder dig. Som regel vil skilte dog angive, hvor parkering er tilladt.

Hvordan er vejforholdene i Canada?

Vejene i Canada er generelt i god stand, men kan være udfordrende om vinteren.

Da vi kun tilbyder rejser fra maj til oktober, vil du sjældent opleve problemer med vejene, når du kører i Canada på vores rejser.

Er der dyr på vejene i Canada?

To bjørne på vejen i Canada

Især i skovområder og om natten kan du møde dyr som hjorte, elge og bjørne på vejene. Sænk farten og vær ekstra opmærksom i disse områder.

Har jeg brug for en GPS for at køre i Canada?

Det er en stor hjælp at have GPS; når du kører i Canada.

Hvis dit mobilabonnement inkluderer data i Canada, eller hvis du anskaffer dig et canadisk simkort eller et eSIM, kan du fint anvende GPS-apps som f.eks. Google Maps til at finde vej.

Mange GPS-apps giver dig desuden mulighed for at downloade ruten på forhånd, så du stadig kan anvende kortet i offline tilstand. Dette er især en fordel, når du kører i områder med dårlig dækning.

Hvad hører med, når man lejer bil?

Vores kør selv-rejser i Canada inkluderer billeje med fri kilometer, envejsleje og lovpligtige forsikringer.

Hvis du vil læse om vores billeje i Canada, kan du tage et kig på vores praktisk info-side eller kontakte vores erfarne rejsespecialister, der kan besvare dine spørgsmål.

Hvorfor skal du vælge TourCompass?

Vi ved, at det kan være nervepirrende at rejse på egen hånd. Når du booker kør selv med TourCompass får du det bedste af to verdener: friheden ved kør selv og trygheden ved at rejse med et rejsebureau, som du kan komme i kontakt med 24 timer i døgnet.

Vil du køre selv i Canada?

Mand tager billede ud af et bilvindue i Canada

Canada gemmer på et væld af unikke oplevelser, som du kan udforske i dit eget tempo, når du kører på de smukke landeveje.

Har du mod på at sætte dig bag rattet og begive dig på dit livs eventyr gennem Canadas åbne vidder?

Vores erfarne rejsespecialister står klar til at hjælpe dig med at finde den rejse til Canada, som passer perfekt til dig og dine behov!

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Se vores rejser med kør selv i Canada: