TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerRejseberetning fra Zambia: Victoria Falls

Rejseberetning fra Zambia: Victoria Falls

09.08.2019
Vis alle indlæg

I april 2019 var vores rejsekonsulent, Pernille, på en fantastisk tur til Victoria Falls, Botswana og Cape Town. Her kan du læse om hendes oplevelser ved Victoria Falls.

Victoria Falls

I april var min kollega Marie og jeg på en fantastisk rejse til Afrika.

Turen bød blandt andet på stop ved Victoria Falls. En storslået oplevelse og absolut ikke mit sidste besøg dertil.

Vi boede på Avani Victoria Falls Resort, som ligger perfekt i forhold til vandfaldet. Der er kun 5 minutters gang dertil fra hotellet, og når man bor på Avani, er det gratis at komme ind i nationalparken.

Det betyder også, at man kan gå dertil flere gange, og en tidlig morgentur kan anbefales. Når man bor på Avani, befinder man sig på den østlige side af faldet, og her får du de flotteste regnbuer ved solopgang.

Victoria Falls 2

Vi gik ned til Victoria Falls allerede den dag, vi ankom. Ingen af os havde de store forventninger, men blev vi blev begge blæst omkuld af denne vilde, smukke og overvældende oplevelse, der mødte os.

David Livingstone ”opdagede” vandfaldet i 1855 og gav det navnet Victoria Falls, efter Dronning Victoria.  De lokale gav det navnet Mosi-oa-tunya, hvilket betyder ”the smoke that thunders”.

Og lige netop dette navn gav rigtig god mening, da vi stod foran vandfaldet og mærkede den buldrende larm og kraftige brus af regn, der rejste sig flere hundrede meter op i luften og som dermed også gjorde os drivvåde.

Der kan lånes regnslag på Avani og lad os bare sige, at dette anbefaler vi, at man lige låner med 😊

Pernille

Rundt om Victoria Falls findes flere udsigtsposter, og de er alle et stop værd.

Zambezi River er på sit højeste mellem februar og juni, hvor der ryger 5 millioner m3 vand ud over kanten hvert minut. Derfor er dette et perfekt tidspunkt at rejse dertil, hvis man vil opleve faldet folde sig helt ud. Victoria Falls er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Det er over 1,5 km bred og falder 108 meter på det højeste sted.

Pernille, TourCompass