Smukt lys over Torres del Paine Nationalpark, Chile
18 dage
FRA 34.695 kr.

Patagoniens højdepunkter

Tag med på en rejse gennem Chile og Argentina, hvor nogle af Patagoniens største naturvidundere venter.

Alle viste priser er pr. person

Antal voksne
2

Antal børn u/12 årPå afrejsetidspunktet
0

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.

Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra valgte lufthavn til Santiago de Chile og retur fra Buenos Aires med flyskifte undervejs
  • 1 indenrigsflyvning i Chile: Santiago de Chile – Puerto Natales
  • 1 indenrigsflyvning i Argentina: El Calafate – Buenos Aires
  • 15 overnatninger på gode hoteller inkl. morgenmad
  • Transfers mellem lufthavne og hoteller (foregår i mindre internationale grupper)
  • Individuel rundrejse, hvor alle nævnte udflugter foregår i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider - i sjældne tilfælde kan du være den eneste rejsende
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti - prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene

Omfattende udflugtspakke:

  • Halvdagsbyrundtur i Santiago de Chile
  • Heldagsudflugt til Torres del Paine Nationalpark med Cueva del Milodón
  • Heldagstur til Los Glaciares Nationalpark inkl. bådtur til Perito Moreno-gletsjeren
  • Sejltur på Beagle-kanalen i Ushuaia
  • Halvdagsbyrundtur i Buenos Aires
  • Entréer til nævnte seværdigheder

Rejsen kort fortalt

Glæd dig til at opleve nogle af Patagoniens højdepunkter på denne rundrejse, der kombinerer pulserende storbyer og storslået natur.

Rejsen begynder i Chiles livlige hovedstad, Santiago de Chile, hvor historiske seværdigheder, moderne kvarterer og en smuk beliggenhed ved foden af Andesbjergene danner rammen om dine første oplevelser.

Herefter går turen sydpå til Puerto Natales, hvor spændende oplevelser venter i Torres del Paine Nationalpark. Tag med på en heldagsudflugt gennem et af Sydamerikas mest spektakulære naturområder, hvor dramatiske bjergformationer, turkisblå søer, brusende vandfald og et rigt dyreliv præger landskabet.

I Argentina fortsætter eventyret i El Calafate, hvor du oplever den imponerende Perito Moreno-gletsjer. En sejltur på Lago Argentino bringer dig helt tæt på den mægtige isvæg, inden du udforsker gletsjeren fra nationalparkens gangbroer.

Rejsen fortsætter til El Chaltén, Argentinas yngste by og et sandt paradis for naturelskere. Her har du tid til at opleve den fantastiske natur i Los Glaciares Nationalpark, hvor vandrestier og udsigtspunkter byder på fantastiske panoramaer over de dramatiske bjerglandskaber med Fitz Roy, som områdets ikoniske vartegn.

Til sidst venter Buenos Aires, hvor elegante boulevarder, farverige kvarterer og den passionerede tangokultur skaber en helt særlig atmosfære. På en byrundtur oplever du nogle af hovedstadens mest kendte seværdigheder, inden du får tid på egen hånd til at udforske byens mange caféer, restauranter og livlige kvarterer.

Vis rutekort

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Fra storbyliv til vild natur – oplev både Santiago og Buenos Aires på én rejse
  • Udforsk Chiles ikoniske nationalpark Torres del Paine med dramatiske bjergformationer, turkisblå søer og storslåede panoramaudsigter
  • Kom helt tæt på nogle af Patagoniens største naturvidundere med besøg ved Perito Moreno-gletsjeren og den spektakulære natur omkring El Chaltén
  • Oplev kontrasten mellem Chiles og Argentinas kultur, historie og gastronomi undervejs på rejsen

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Flyrejsen til Chile

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn, og turen går til Chile med flyskifte undervejs.

Her skal du bo
Santiago de Chile
Hotel Almasur Providencia
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 2
Ankomst til Santiago de Chile

Velkommen til Santiago de Chile, Chiles livlige hovedstad. Ved ankomsten bliver du mødt i lufthavnen af din guide, som kører dig til dit hotel. Undervejs får du dit første indtryk af byen, der ligger smukt ved foden af Andesbjergene. Guiden gennemgår rejsens program og besvarer eventuelle spørgsmål du måtte have, så du er godt klædt på til de kommende oplevelser.

Resten af dagen har du på egen hånd. Afhængigt af hvornår du ankommer, kan du tage hul på Santiago i dit eget tempo. Gå en tur gennem byens gader, nyd en kop kaffe på en af de mange caféer, eller find en hyggelig restaurant, hvor du kan smage på det chilenske køkken. Du kan også vælge at slappe af på hotellet og lade op til de kommende dages oplevelser.

Her skal du bo
Santiago de Chile
Hotel Almasur Providencia
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Santiago de Chile
Hotel Almasur Providencia
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Byrundtur i Santiago de Chile

Efter morgenmaden bliver du hentet på dit hotel og tager på en spændende byrundtur i Chiles livlige hovedstad, Santiago. Byen byder på en fascinerende blanding af historiske kvarterer, grønne parker og moderne byliv, og på klare dage kan du se de sneklædte Andesbjerge i baggrunden.

Turen begynder i den historiske bymidte, hvor du oplever byens vigtigste seværdigheder. Her ser du blandt andet præsidentpaladset La Moneda, som spiller en central rolle i Chiles historie, inden turen fortsætter gennem de hyggelige gågader til Plaza de Armas – byens historiske hjerte. Her ligger flere af Santiagos mest markante bygninger, heriblandt domkirken, det gamle posthus og rådhuset.

Herefter går turen op på Cerro Santa Lucía, den historiske bakke, hvor Santiago blev grundlagt i 1541. Herfra kan du nyde den storslåede udsigt over byen med Andesbjergene som en imponerende kulisse.

Du fortsætter forbi den grønne Parque Forestal og kunstmuseet Museo Nacional de Bellas Artes, inden du besøger det charmerende Lastarria-kvarter, som er kendt for sine caféer, restauranter og små specialbutikker. På den anden side af Mapocho-floden ligger Bellavista, et farverigt kvarter med en kreativ atmosfære, gadekunst og et rigt kulturliv.

Den sidste del af turen tager dig til det moderne Santiago, hvor du besøger bydelene Providencia, Las Condes og Vitacura. Her oplever du brede boulevarder, moderne arkitektur og Bicentenario Park – et af Santiagos mest populære grønne områder blandt de lokale.

Efter en dag med både historie, kultur og moderne storbyliv bliver du kørt tilbage til dit hotel.

Her skal du bo
Santiago de Chile
Hotel Almasur Providencia
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Santiago de Chile
Hotel Almasur Providencia
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4
Santiago de Chile på egen hånd

Der er ikke noget fast på programmet i dag, så du bestemmer selv, hvad dagen skal byde på i Santiago.

Der er masser af spændende muligheder i den chilenske hovedstad, uanset om du ønsker at fordybe dig i byens historie, nyde det lokale køkken eller opleve den særlige storbystemning. Gå en tur gennem de charmerende kvarterer Lastarria eller Bellavista, hvor caféer, restauranter, kunstgallerier og farverige gavlmalerier præger gadebilledet. Er du på udkig efter shopping, finder du både eksklusive butikker og store indkøbscentre i bydelene Providencia og Las Condes.

Har du lyst til at opleve Santiago fra oven, kan du tage kabelbanen eller svævebanen op til Cerro San Cristóbal. Herfra har du en fantastisk udsigt over byen med Andesbjergene i baggrunden.

Du kan også besøge et af byens mange museer, slentre gennem de grønne parker eller slå dig ned på en af de mange caféer og nyde et glas chilensk vin eller en god frokost.

Ønsker du at opleve mere af området omkring Santiago, kan du tage med på en spændende tilkøbsudflugt til Stillehavskysten med besøg i den farverige havneby Valparaíso og den elegante kystby Viña del Mar.

Her skal du bo
Santiago de Chile
Hotel Almasur Providencia
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Puerto Natales
Hotel Martin Gusinde
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 5
Fly fra Santiago de Chile til Puerto Natales

Det er tid til at tage afsked med Chiles hovedstad og fortsætte rejsen sydpå til Patagonien, nærmere bestemt Puerto Natales.

Du bliver hentet på dit hotel i Santiago de Chile og kørt til lufthavnen. Ved ankomsten til Puerto Natales bliver du mødt af din chauffør og kørt til dit hotel. Allerede undervejs får du de første indtryk af Patagoniens vilde landskaber, som står i skarp kontrast til storbyen og omgivelserne omkring Santiago.

Puerto Natales er en charmerende by, der ligger smukt ved bredden af Última Esperanza-fjorden og fungerer som porten til nogle af Sydamerikas mest populære naturoplevelser.

Brug resten af dagen på at gå en tur langs havnepromenaden, nyd udsigten over fjorden og de snedækkede bjergtoppe i horisonten, eller slå dig ned på en af byens caféer eller restauranter og smag lokale specialiteter som patagonsk lam, fisk og skaldyr.

I morgen venter en af rejsens store naturoplevelser, når du skal opleve den billedskønne Torres del Paine Nationalpark.

Her skal du bo
Puerto Natales
Hotel Martin Gusinde
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
Puerto Natales
Hotel Martin Gusinde
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 6
Heldagstur til Torres del Paine Nationalpark & Cueva del Miladón

I dag går turen til Torres del Paine Nationalpark – et af Patagoniens mest ikoniske naturområder.

Nationalparken dækker omkring 2.400 km² i den sydlige del af Andesbjergene og imponerer med dramatiske bjergmassiver, mægtige gletsjere, turkisblå søer, brusende vandfald og frodige dale. Mest kendt er de karakteristiske granittårne, Torres del Paine, som har givet nationalparken sit navn.

Fra Puerto Natales går turen nordpå gennem det åbne patagoniske landskab. Undervejs passerer du søer, skove og vidtstrakte sletter, og på klare dage er der gode chancer for at se kondorer svæve højt over bjergene. Første stop er udsigtspunktet ved Lago Sarmiento, hvorfra du kan nyde panoramaudsigten over nationalparken. Herefter fortsætter du til Laguna Amarga, der er kendt for sin smukke beliggenhed og ofte besøges af flamingoer. Området omkring Laguna Amarga og Lago Sarmiento er samtidig et af de steder i nationalparken, hvor chancen for at spotte den sky puma er størst – hvis heldet er med dig.

Herefter fortsætter du til Nordenskjöld-søen og udsigtspunktet ved Salto Grande, hvor enorme vandmasser bruser gennem en smal kløft og forbinder søerne Nordenskjöld og Pehoé. Ved Pehoé-søen får du en flot udsigt til de karakteristiske Cuernos del Paine, som spejler sig i det turkisblå vand.

Ved Grey-søen er der tid til en frokostpause ved et hotel med udsigt over søen og den imponerende Grey-gletsjer. Her har du mulighed for at købe frokost (for egen regning) eller udforske området omkring søen, inden turen fortsætter.

Torres del Paine er hjemsted for et rigt dyreliv, og undervejs kan du være heldig at opleve guanakoer, nanduer, ræve og kondorer i deres naturlige omgivelser.

På vej tilbage mod Puerto Natales besøger du naturmonumentet Cueva del Milodón, et imponerende grotteområde med stor arkæologisk og palæontologisk betydning. Her blev der i slutningen af 1800-tallet fundet rester af det uddøde kæmpedovendyr Mylodon darwinii, og ved indgangen til den største grotte står i dag en statue af dyret. Grotten er omkring 30 meter høj, 50 meter bred og strækker sig næsten 200 meter ind i klippen.

Efter en oplevelsesrig dag i Patagoniens vilde natur vender du tilbage til dit hotel i Puerto Natales.

Her skal du bo
Puerto Natales
Hotel Martin Gusinde
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Puerto Natales
Hotel Martin Gusinde
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7
Puerto Natales på egen hånd

Dagen i dag er på egen hånd i Puerto Natales.

Området omkring Puerto Natales er kendt for sin uspolerede natur, så hvis du har lyst til endnu flere naturoplevelser, kan du med fordel udforske området nærmere. Du kan blandt andet vælge en af vores spændende tilkøbsudflugter.

Er du glad for at vandre, anbefaler vi den populære Base Torres-vandretur i Torres del Paine Nationalpark. Den udfordrende heldagstur fører dig gennem dale, skove og over brusende floder, inden den sidste stejle stigning belønnes med udsigten til de tre majestætiske granittårne, Torres del Paine, som rejser sig lodret over den turkisblå gletsjersø – en oplevelse du ikke vil glemme.

Foretrækker du et mere afslappet tempo, kan du tage med på en bådtur til de imponerende Serrano- og Balmaceda-gletsjere. Undervejs sejler du gennem et smukt fjordlandskab omgivet af skove og bjerge, og hvis heldet er med dig, kan du opleve sæler, skarver og andre fugle.

Du kan også vælge at blive i Puerto Natales og gå en tur langs den hyggelige havnepromenade, hvor du kan nyde udsigten over fjorden og de omkringliggende bjerge. I byens centrum finder du små butikker, caféer og restauranter, og du kan også besøge et af byens museer og få et indblik i områdets historie, de oprindelige folk og de første opdagelsesrejsende, som udforskede det barske landskab.

Uanset om du vælger en afslappende dag i Puerto Natales eller endnu et eventyr i Patagoniens spektakulære natur, venter der flere uforglemmelige oplevelser.

Her skal du bo
Puerto Natales
Hotel Martin Gusinde
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 8
Bus fra Puerto Natales til El Calafate

Det er blevet tid til at tage afsked med Chile og fortsætte rejsen til Argentina. Tidligt om morgenen bliver du hentet på dit hotel og kørt til busstationen i Puerto Natales, hvorfra bussen mod El Calafate afgår. Husk at have dit pas ved hånden, da der bliver foretaget grænsekontrol undervejs.

Busturen tager omkring 5-6 timer, så læn dig godt tilbage og nyd udsigten over det storslåede patagonske landskab. Den sidste del af ruten følger den ikoniske Ruta 40, som strækker sig gennem store dele af Argentina langs Andesbjergene og passerer nogle af Sydamerikas mest fantastiske landskaber.

Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 9
Udflugt til Los Glaciares Nationalpark og Perito Moreno-gletsjeren

Glæd dig til at opleve et af Argentinas største naturvidundere på en dagsudflugt til den berømte Perito Moreno-gletsjer i Los Glaciares Nationalpark.

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet, hvorefter turen går gennem det åbne patagonske landskab mod nationalparken. Undervejs fortæller guiden om områdets natur og historie, mens du kan læne dig tilbage og nyde udsigten over de vidtstrakte sletter med bjergene i horisonten.

Perito Moreno er en af verdens mest berømte gletsjere, og det er ikke uden grund. Den er en del af Los Glaciares Nationalpark, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Gletsjeren strækker sig omkring 30 kilometer og er op til 5 kilometer bred, mens den mægtige isvæg flere steder rejser sig mere end 70 meter over Lago Argentino. Under vandoverfladen fortsætter isen yderligere omkring 100 meter, hvilket understreger gletsjerens enorme dimensioner. I mange år blev Perito Moreno betragtet som en af verdens mest stabile gletsjere, men ligesom mange andre gletsjere er den i dag påvirket af klimaforandringer.

Ved ankomsten til nationalparken begynder dagens første oplevelse med en sejltur på Lago Argentino, hvor du kommer helt tæt på den imponerende isvæg. Fra vandet får du for alvor en fornemmelse af dens enorme størrelse, og er du heldig, oplever du også den spektakulære kælvning, hvor enorme isblokke bryder løs og styrter ned i søen med et øredøvende brag.

Efter sejlturen har du god tid til at udforske området på egen hånd via nationalparkens velanlagte gangbroer, som fører til en række udsigtspunkter med panoramaudsigt over gletsjeren fra forskellige vinkler. Ved besøgscentret kan du købe frokost (ikke inkluderet), som du kan tage med ud på gangbroerne og nyde med udsigt til den mægtige isvæg.

Efter nogle timer ved Perito Moreno går turen tilbage til El Calafate, hvor resten af dagen er på egen hånd.

Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 10
El Calafate på egen hånd

Du bestemmer selv, hvad dagen skal byde på i El Calafate.

Efter gårsdagens store oplevelse ved Perito Moreno-gletsjeren kan du vælge at sætte tempoet lidt ned og nyde den afslappede stemning i den charmerende by. Slå dig ned på en café, gå en tur langs bredden af Lago Argentino eller kig forbi de små butikker, hvor du blandt andet finder lokalt kunsthåndværk, produkter fremstillet af patagonsk uld og delikatesser lavet på de lokale calafatebær. Byen har fået sit navn efter calafate-busken, og ifølge en gammel patagonsk legende vil den, der smager bærrene, en dag vende tilbage til Patagonien.

Er du nysgerrig på områdets fascinerende natur, kan du besøge Glaciarium – et moderne museum, hvor du bliver klogere på Patagoniens gletsjere, deres udvikling og betydning for landskabet. Du kan også besøge en traditionel estancia og få et indblik i livet på den vidtstrakte steppe og de stolte traditioner, som stadig præger denne del af Argentina.

Uanset hvordan du vælger at tilbringe dagen, er El Calafate et oplagt sted at opleve den særlige ro og den storslåede natur, som kendetegner Patagonien.

Her skal du bo
El Calafate
Hotel Sierra Nevada
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
El Chaltén
Fitz Roy Hosteria de Montaña
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Dag 11
Transfer fra El Calafate til El Chaltén

Denne morgen bliver du hentet på dit hotel og fortsætter rejsen gennem det patagoniske landskab til den lille bjergby El Chaltén, som ligger smukt ved foden af Andesbjergene.

Køreturen tager omkring tre timer, og undervejs passerer du den endeløse patagoniske steppe, hvor guanakoer, nanduer og ræve ofte kan ses, mens Andesbjergenes takkede silhuetter gradvist kommer tættere på. På klare dage dukker det ikoniske Fitz Roy-bjerg op i horisonten. En del af ruten følger endnu en gang den legendariske Ruta 40, så læn dig godt tilbage og nyd udsigten til de vidtstrakte landskaber undervejs.

Ved ankomsten til El Chaltén bliver du kørt til dit hotel. Byen blev grundlagt i 1985 og er Argentinas yngste by. I dag er den kendt som landets vandrehovedstad, og de fleste besøgende kommer hertil for at opleve den smukke natur i Los Glaciares Nationalpark.

Resten af dagen har du på egen hånd. Benyt lejligheden til at gå en tur gennem den charmerende by, eller nyd udsigten til de dramatiske bjergtoppe, inden morgendagens oplevelser.

Her skal du bo
El Chaltén
Fitz Roy Hosteria de Montaña
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
Her skal du bo
El Chaltén
Fitz Roy Hosteria de Montaña
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 12
El Chaltén på egen hånd

Du har dagen på egen hånd i El Chaltén. Selvom byen er lille, byder området på nogle af Patagoniens mest spektakulære naturoplevelser og vandreruter, og du har rig mulighed for at opleve dramatiske bjerglandskaber, gletsjere og turkisblå bjergsøer.

Alt afhængigt af din fysiske form kan du begive dig ud på egen hånd ad en af de mange afmærkede vandreruter eller vælge en guidet tilkøbsudflugt. Du kan blandt andet vandre til den smukke Laguna Capri, hvor Fitz Roy-bjerget spejler sig i lagunens rolige vand, eller tage den mere krævende heldagsvandring til Laguna de los Tres, som belønner dig med den ikoniske udsigt over den turkisblå bjergsø ved foden af det majestætiske Fitz Roy. Foretrækker du et mere afslappet tempo, kan du tage på udflugt til Lago del Desierto, hvor en sejltur kombineres med en kort vandretur gennem den storslåede natur.

Har du lyst til en roligere dag, kan du også nyde den afslappede atmosfære i El Chaltén. Byens små caféer, restauranter og butikker indbyder til en pause, mens de markante bjergtoppe danner en flot kulisse.

OBS: Vælger du at udforske nogle af de omkringliggende vandreruter, skal du købe entré til Los Glaciares Nationalpark. Entrébilletten kan købes ved indgangen til nationalparken eller online.

Her skal du bo
El Chaltén
Fitz Roy Hosteria de Montaña
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 13
Transfer fra El Chaltén til El Calafate lufthavn - fly til Buenos Aires

Det er blevet tid til at tage afsked med Patagonien og rejse videre mod Argentinas pulserende hovedstad.

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen i El Calafate. Ved ankomst i Buenos Aires står din chauffør klar til at køre dig til dit hotel i centrum.

Du har resten af dagen på egen hånd i Buenos Aires.

Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 14
Byrundtur i Buenos Aires

I dag venter nogle af Buenos Aires' mest ikoniske seværdigheder.

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og taget med på en spændende byrundtur gennem Argentinas livlige hovedstad.

Turen begynder ved Plaza de Mayo, byens historiske og politiske centrum, som gennem århundreder har dannet rammen om nogle af Argentinas vigtigste begivenheder. Her ser du blandt andet det ikoniske lyserøde præsidentpalads Casa Rosada.

Herfra fortsætter du til det charmerende San Telmo-kvarter, der er kendt for sine brostensbelagte gader, historiske bygninger og autentiske atmosfære. Her ligger også det berømte San Telmo-marked, hvor lokale specialiteter, kunsthåndværk og antikviteter skaber en livlig stemning.

Turen går videre til La Boca, hvor de farverige huse langs den berømte gade Caminito skaber en helt særlig atmosfære. Området var tidligere et travlt havnekvarter, hvor immigranterne byggede deres huse af overskudsmaterialer og malede dem med den maling, der var til overs fra skibene. Da der sjældent var nok maling til et helt hus, opstod kvarterets karakteristiske farverige udtryk. I dag emmer La Boca af liv, musik og lokal kultur, og her mærker du tydeligt byens passion for tango.

Byrundturen fortsætter gennem Puerto Madero, byens tidligere havneområde, som i dag er forvandlet til et moderne kvarter med elegante bygninger, restauranter og hyggelige promenader langs vandet.

Du kører også gennem det grønne Palermo-kvarter, hvor du passerer nogle af byens mest kendte parker og seværdigheder, herunder den botaniske have, planetariet, væddeløbsbanen og Argentinas berømte polobane.

Dagens sidste stop er elegante Recoleta, et af Buenos Aires' mest eksklusive kvarterer. De imponerende palæer, brede boulevarder og franskinspirerede bygninger vidner om den velstand, der har givet byen tilnavnet "Sydamerikas Paris". Her besøger du den berømte kirkegård, hvor mange kendte argentinere ligger begravet, blandt andre Eva Perón – argentinernes højtelskede førstedame, bedre kendt som Evita.

Byrundturen foregår i minibus med stop undervejs.

Om eftermiddagen vender du tilbage til hotellet, hvorefter resten af dagen er til fri disposition, så du kan udforske byen i dit eget tempo.

Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 15–16
Buenos Aires på egen hånd

Du har de næste par dage på egen hånd til at udforske Buenos Aires og opleve byens mange facetter. Måske har du på byrundturen fået lyst til at vende tilbage til et af kvartererne, eller måske frister nye oplevelser? Tag eventuelt et kig på vores tilkøbsudflugter og få endnu mere ud af dit ophold.

Buenos Aires byder på et væld af kulturelle oplevelser, spændende arkitektur og en helt særlig atmosfære. Du kan slentre gennem byens mange kvarterer, tage en pause på en af de hyggelige caféer eller nyde de grønne parker og haver, som giver et pusterum fra storbyens puls.

Er du interesseret i kunst og kultur, kan du besøge nogle af byens mange museer, herunder det anerkendte MALBA med fokus på latinamerikansk kunst, det imponerende Museo Nacional de Bellas Artes eller Museo Evita, som fortæller historien om Argentinas ikoniske førstedame Eva Perón.

Buenos Aires er også et sandt mekka for madelskere. Smag klassiske argentinske specialiteter som empanadas, milanesas og de berømte argentinske bøffer på en lokal parrilla (grillrestaurant), gerne ledsaget af et glas vin fra Mendoza-regionen. Glem heller ikke at prøve de populære alfajores, småkager fyldt med dulce de leche, som hurtigt kan blive vanedannende, eller smag den traditionelle urtedrik mate, som du næsten med garanti vil se i hænderne på de lokale porteños.

Det er næsten umuligt at tænke på Argentina uden også at tænke på tango, og Buenos Aires er det perfekte sted at opleve et autentisk tangoshow, hvor dygtige musikere og dansere bringer den passionerede dans til live.

Har du lyst til endnu flere oplevelser, kan du vælge blandt vores spændende tilkøbsudflugter. Tag for eksempel til den historiske by Colonia del Sacramento i Uruguay, besøg en traditionel estancia og mød de argentinske gauchoer, sejl gennem Tigre-deltaets frodige kanaler, oplev byen fra cykelsadlen på en guidet cykeltur eller deltag i en foodie-tour eller et argentinsk madlavningskursus.

Her skal du bo
Buenos Aires
Kenton Palace Buenos Aires
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Dag 17
Hjemrejsen starter

Det er blevet tid til at sige adiós til Sydamerika og vende hjem med bagagen fuld af nye oplevelser.

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Dag 18
Hjemkomst

Du ankommer hjem efter en oplevelsesrig rundrejse i Chile og Argentina.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
2 nætter
Oplev naturens kræfter ved Iguazú-vandfaldene

Fra 4.595 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 3.495 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 0 kr.

På grænsen mellem Brasilien og Argentina ligger Iguazú-vandfaldene, der er et af Sydamerikas mest spektakulære naturområder og blandt kontinentets mest imponerende oplevelser.

De ikoniske vandfald ligger omgivet af subtropisk regnskov, der danner et unikt landskab, hvor naturens enorme kræfter virkelig kommer til udtryk.

Afslut din rejse med en forlængelse til de fascinerende vandfald og kom helt tæt på de brusende vandmasser, når du oplever dem fra både den argentinske og den brasilianske side. To forskellige perspektiver, der tilsammen giver dig en oplevelse for livet.

Her skal du bo
Puerto Iguazú
La Reserva Virgin Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Hotelopgradering
5 nætter
Natur og storby ved Iguazú-vandfaldene og Rio de Janeiro

Fra 10.595 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 7.995 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 1.095 kr.

Forlæng din rundrejse med to af Sydamerikas absolutte højdepunkter. Først venter de imponerende Iguazú-vandfald, hvor du kommer helt tæt på de enorme vandmasser fra både den argentinske og den brasilianske side og oplever naturens kræfter fra to forskellige perspektiver.

Herefter fortsætter du til den farverige brasilianske storby Rio de Janeiro, hvor ikoniske seværdigheder, livlige strande, frodige bjerglandskaber og den smittende brasilianske livsglæde er med til at give dig en uforglemmelig afslutning på din rejse.

3 nætter
Storbyforlængelse i Rio de Janeiro

Fra 5.895 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 4.395 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 1.095 kr.

Rio de Janeiro summer af liv, sambarytmer og fantastiske oplevelser, og den pulserende storby er den perfekte afslutning på din rundrejse.

Kom med til den brede Copacabana-strand, til toppen af Corcovado-bjerget med Kristusstatuen på toppen, til de farverige kunstnerkvarterer og meget, meget mere. Rio de Janeiro har så meget at byde på, at du får svært ved at vælge, hvordan dagene skal bruges. På denne rejseforlængelse kommer du med på en spændende byrundtur, som giver dig det bedste udgangspunkt for at udforske byen på egen hånd.

6 nætter
Storby- og badeferie i Rio de Janeiro og Ilha Grande

Fra 8.695 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 6.495 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 2.795 kr.

Fuldend din rundrejse med storby og badeferie i farverige Brasilien. På denne rejseforlængelse besøger du livlige Rio de Janeiro med den ikoniske Copacabana-strand, det berømte bjerg Sukkertoppen og naturligvis et af Verdens Syv Nye Vidundere – Kristusstatuen, der skuer ud over byen fra toppen af Corcovado-bjerget.

Rejsen fortsætter til Ilha Grande, hvor der er god tid til afslapning og oplevelser i den smukke natur. Øen gemmer på mere end 100 strande, heriblandt Lopes Mendes-stranden, som regnes for en af Brasiliens absolut smukkeste. Derudover byder øen på fantastiske vandrestier gennem det kuperede landskab.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
ManTirsOnsTorsFreLørSøn
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
1735.395 kr.
18
1934.695 kr.
20
21
22
23
2437.295 kr.
25
2638.495 kr.
27
28
29
30
3139.895 kr.
1
239.795 kr.
3
4
5
6
739.095 kr.
8

Fra 34.695 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 26.295 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 7.795 kr.

Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Latinamerika
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Tom Søndergaard
Latinamerika
Kontakt vores rejsespecialist

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.