Udsigt over Toba-søen og Samosir-øen set fra luften, Sumatra, Indonesien
11 dage
FRA 18.395 kr.

Sumatras højdepunkter

På eventyr i de tropiske regnskove med orangutanger. Bo på øen Samosir i verdens største kratersø, Tobasøen. Oplev vulkanske og frodige grønne landskaber og vandfald. Forlæng turen med Bali.
Alle viste priser er pr. person
Dato:
Lufthavn:
Antal voksne:
Antal børn u/12 år:
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra Danmark til Medan t/r
  • 8 nætter på 2-4 stjernede hoteller
  • 8 x morgenmad
  • Genanvendelig vandflaske
  • Lokal engelsktalende guide på transfers og udflugter
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Alle nævnte transfers og udflugter foregår i internationale grupper fra 1-14 personer og kun med TourCompass’ egne gæster
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti - Rejsen gennemføres uanset antal deltagere
Omfattende udflugtspakke:
  • Byrundtur i Medan
  • Vandretur i Gunung Leuser Nationalpark og udkig efter orangutanger
  • Højlandsområdet Berastagi
  • Indonesiens højeste vandfald Sipiso-piso
  • Verdens største kratersø Toba
  • Ø-rundtur på Samosir
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Rejsen kort fortalt

Sumatra er den største ø i Indonesien og er kendt for sin fantastiske natur og kultur. Øen byder på tropiske regnskove, floder, vandfald, maleriske rismarker, der ligger som terrasser på de stejle skråninger, og frodige vulkanske landskaber med bjerge, kratersøer og dybe kløfter. Denne tidligere hollandske koloni er rig på både naturlige og kulturelle oplevelser.

På denne rejse vil du opleve Gunung Leuser Nationalpark og dens orangutanger på en 3-timers vandretur i regnskoven. Du vil også besøge Berastagi-højlandet og Lumbini Park, før turen går til Toba-søen og øen Samosir. Undervejs vil du besøge traditionelle Batak-landsbyer, hvor du får et indblik i indbyggernes kultur og livsstil med oksekærrer og håndværk.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Sumatra byder på tropiske regnskove, frodige vulkanske landskaber samt et unikt dyreliv
  • I Bukit Lawang i Gunung Leuser Nationalpark (UNESCO verdensarv), venter en vandretur ind i den frodige regnskov med en ranger for at spotte orangutanger
  • Oplev vandfald og verdens største kratersø, Tobasøen, hvor du skal bo på den smukke ø Samosir
  • Glæd dig til de betagende landskaber i højlandet ved Berastagi og Lumbini Park med den kendte guldpagode

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Flyrejse fra valgte lufthavn

Afrejse fra valgte lufthavn i Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Her skal du bo
Medan, Sumatra
Hotel Santika Premiere Dyandra Hotel & Convention
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Ankomst på Sumatra - Medan

Du lander i Sumatras hovedstad Medan. Ved ankomst går du gennem immigrationen, hvor du får dit turistvisum, og du samler herefter din bagage op. I ankomsthallen venter din guide med et TourCompass-skilt, og du mærker med det samme den varme indonesiske velkomst. Udenfor lufthavnen står din chauffør klar til at køre dig til hotellet i Medan. Efter check-in er dagen til fri disposition, hvor du kan slappe af og nyde byen på egen hånd.

Her skal du bo
Medan, Sumatra
Hotel Santika Premiere Dyandra Hotel & Convention
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Bukit Lawang, Sumatra
Bukit Lawang Ecolodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Byrundtur i Medan – Bukit Lawang

Efter morgenmad og check-out skal du på en guidet byrundtur i Medan, hvor du oplever byens prægtige bygninger. Første stop er Sultanens palads, Maimun, som er designet af italienske arkitekter. Du besøger også den ottekantede moské Masjid Raya Al Mashun, kendt som “Den Store Moske”. Sidst på formiddagen besøger du det kinesiske tempel Vihara Gunung Timur, som blev grundlagt af det taoistiske og buddhistiske samfund i byen.

Omkring middagstid bliver du kørt til Bukit Lawang, ca. 100 km vest for Medan. På vejen passerer du gummi- og palmeolieplantager, og jo tættere du kommer på Bukit Lawang, desto mere dominerende bliver regnskoven, som omgiver byen.

Ved ankomsten til Bukit Lawang er der check-in på hotellet, og resten af dagen er til fri disposition.

Bukit Lawang er en hyggelig lille by, der grænser op til Sumatras regnskov, som er en del af Gunung Leuser Nationalpark. Skoven har en af verdens rigeste økosystemer og er et af de få steder, hvor den truede sumatraorangutang stadig lever. Her findes også langurer, gibbonaber, makakaber, vildsvin, påfugle, kæmpeegern og flyveegern. Mere sjældne dyr som tigere, leoparder, sumatraelefanter og sumatranæsehorn kan også findes her, men disse skal man være mere end heldig for at opleve.

Her skal du bo
Bukit Lawang, Sumatra
Bukit Lawang Ecolodge
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Bukit Lawang, Sumatra
Bukit Lawang Ecolodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4
Vandretur i Gunung Leuser Nationalpark

I dag venter et af turens absolutte højdepunkter, når du skal på udkig efter regnskovens truede orangutanger i Gunung Leuser Nationalpark. Vi anbefaler, at du medbringer en lille rygsæk med vand og snacks.

Efter et solidt morgenmåltid skal du på en spændende 3-timers vandretur i den frodige regnskov. Du går langs flodbredden og krydser Bohorok-floden via en træbro. Her vil du opleve Sumatras unikke plante- og dyreliv. Med dig har du en lokal guide samt en ranger, som kender regnskoven som sin egen bukselomme. Han vil hjælpe med at lokalisere orangutangerne, men vær opmærksom på at orangutangerne er vilde dyr og derfor er der ingen garanti for at se dem.

Turen går herefter tilbage til hotellet, hvor eftermiddagen er til fri disposition til at nyde Bukit Lawangs fantastiske omgivelser. Du kan evt. besøge den nærtliggende landsby, hvor du får den lokale stemning at mærke. Nede ved floden kan du opleve landsbyens kvinder vaske tøj og byens børn lege og bade.

Her skal du bo
Bukit Lawang, Sumatra
Bukit Lawang Ecolodge
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Berastagi, Sumatra
Hotel Sinabung Hills Berastagi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 5
Bukit Lawang – Lumbini Park - Berastagi

Denne morgen bliver du kørt til Sumatras indre højland Berastagi, som ligger i et område domineret af vulkanerne Sinabung og Sibayak.

Ved ankomst til Berastagi besøger du Lumbini Park, som har en smuk udsigt over bjerglandskabet og den stedsegrønne natur. Parken er især kendt for dens smukke guldpagode, som er Indonesiens højeste og en kopi af Shwedagon-pagodaen i Myanmar.

Du besøger herefter Berastagis farvestrålende frugtmarked, hvor du kan smage den fremragende passionsfrugt.

Vel fremme ved hotellet er resten af dagen til fri disposition.

Her skal du bo
Berastagi, Sumatra
Hotel Sinabung Hills Berastagi
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Samosir, Sumatra
Tabo Cottages
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 6
Berastagi – Lake Toba - Samosir

I dag fortsætter rejsen til Toba-søen og øen Samosir.

Du bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og bliver kørt til Parapat via den japanske vej. Undervejs gør du stop i den traditionelle batak-landsby, Dokan, hvor du oplever de gamle traditionelle huse, hvor op mod 6 familier kan bo. I hver ende af husenes tage, hænger der bøffelhorn, hvilket oprindeligt var for at beskytte beboerne mod onde ånder og for at demonstrere status. De er med tiden blot blevet en påmindelse om tidligere traditioner.

Du kører videre til Indonesiens højeste vandfald Sipiso-piso, som er 120 meter højt og beliggende i Tonggiang-landsbyen.

Turen fortsætter til Parapat, hvor du skal med færge til øen Samosir, hvilket tager ca. 45 minutter. Samosir ligger som en perle midt i Toba-søen, som er 100 km lang, 30 km bred og 505 meter dyb. Med sin enorme størrelse tager Toba-søen førstepladsen for verdens største kratersø.

Du ankommer til dit hotel om eftermiddagen og resten af dagen er til fri disposition.

Her skal du bo
Samosir, Sumatra
Tabo Cottages
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Samosir, Sumatra
Tabo Cottages
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7
Ø-rundtur på Samosir

Efter et solidt morgenmåltid skal du på en ø-rundtur, hvor du besøger landsbyerne Ambarita og Tomok. Her vil du få indblik i Batak-kulturen og dens historie.

Ambarita er kendt som mødestedet for Sialagan-kongerne, lederne af Sialagan-klanen, der tilhører Batak-folket. Sialagan-kongerne var særligt berømte for deres retssystem, som involverede retssager afholdt i stencirkler. Kriminelle blev dømt og i nogle tilfælde henrettet på en stencirkel i landsbyen. Kongerne spillede en vigtig rolle i samfundet ved at opretholde lov og orden samt beskytte deres folk mod fjender. Mange af de kulturelle traditioner og historiske steder fra Sialagan-kongernes tid er bevaret og kan stadig opleves. Dette inkluderer bl.a. henrettelsespladsen.

I Tomok kan du opleve de unikke Batak-huse med deres karakteristiske buede tage. Husene er bygget på pæle og prydet med udsmykkede træudskæringer. Der er også et lille museum, der giver indblik i Batak-kulturen og dens historie. En af de mest kendte seværdigheder i Tomok er Kong Sidabutars grav. Gravmonumentet er lavet af sten og dekoreret med traditionelle udskæringer og symboler.

Du er tilbage på hotellet om eftermiddagen.

Her skal du bo
Samosir, Sumatra
Tabo Cottages
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Samosir, Sumatra
Tabo Cottages
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 8
Samosir på egen hånd

Dagen er til fri disposition til at opleve denne smukke ø. Du kan vælge at slappe af eller tage på en kombineret cykel- og vandretur, som du selv arrangerer på stedet. Denne tur starter ved Tomok, og herfra cykler du forbi grønne rismarker og plantager. Du stopper ved landsbyen Garoga, hvor du møder de smilende indbyggere og oplever deres traditionelle huse. Her kan du stille din cykel og vandre ned til et lille vandfald med en lokal guide, en tur på ca. 45 min. Fra Garoga cykler du videre gennem små landsbyer og passerer forskellige plantager, som dyrker chili, kakao, peanuts, bønner mm. Turen slutter ved Ambarita, og du cykler tilbage til hotellet, hvor du kan nyde resten af dagen.

Her skal du bo
Samosir, Sumatra
Tabo Cottages
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Medan, Sumatra
Hotel Santika Premiere Dyandra Hotel & Convention
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 9
Samosir – Medan

I dag forlader du Samosir-øen. Du bliver sejlet tilbage til Parapat, hvorfra du bliver kørt til Medan – en tur på ca. 6 timer.

I Medan har du en enkelt overnatning, inden turen går hjem mod de danske himmelstrøg.

Her skal du bo
Medan, Sumatra
Hotel Santika Premiere Dyandra Hotel & Convention
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 10
Hjemrejsen starter

Du bliver hentet på hotellet og kørt i lufthavnen, hvorfra du flyver mod Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 11
Hjemkomst

Du lander i Danmark efter en fantastisk ferie.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Bali
Badeferieforlængelse til Sanur

Fra 4.295 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 3.395 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 1.195 kr.

Denne badeferieforlængelse tager dig med til badebyen Sanur på det sydøstlige Bali.

Sanur er en af Balis mest populære badeferiedestinationer, der har formået at bibeholde sin hyggelige og afslappede stemning. Byens store trækplaster er den 5 km lange gyldne og brede sandstrand, der ligger beskyttet af et koralrev. Revet gør stranden utrolig børnevenlig, da bølgerne brydes et stykke ude. Langs stranden ligger strandpromenaden, der indbyder til både gå-, løbe- og cykelture. Her kan du møde de lokale, der har travlt i deres små butikker.

Langs byens hovedgade finder du et større udvalg af butikker samt gode restauranter og hyggelige cafeer, hvor du kan slå dig ned og nyde en kop kaffe, mens du betragter livets gang i byen. Går du et stykke væk fra hovedgaden, kommer du ned i de charmerende sidegader med små huse, templer og lokalt liv.

Om aftenen kan du tage en slentretur langs strandpromenaden og opleve himlens smukke farver og synet af de høje svajende palmer, små pavilloner og traditionelle fiskerbåde. Nyd herefter en lækker middag på en af restauranterne og afslut med en drink i en af de stemningsfyldte loungebarer.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters badeferieophold på resort med morgenmad samt transfers. Kommer du fra Sumatra er flyvningen mellem Sumatra og Bali inkluderet.

Du kan forlænge badeferien med yderligere nætter, præcis som du ønsker det.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
ManTirsOnsTorsFreLørSøn
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16 20.795 kr.
17
18
19
20
21
22
23 22.495 kr.
24
25
26
27
28
29
30 21.895 kr.
31
1
2
3
4
5
6 21.895 kr.

Fra 18.395 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 13.195 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 2.395 kr.

Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Indonesien
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Mira Lindholm
Asien
Kontakt vores rejsespecialist

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.