Det bedste af Madagaskar
Oplev det bedste af Madagaskar. Glæd dig til unikke dyrearter og storslået natur - fra syngende lemurer, farverige kamæleoner og frodige regnskove til solnedgangen bag majestætiske baobabtræer.
Som perler på en snor ligger de klar til dig – oplevelser, som får de små hår på dine arme til at rejse sig af forundring, begejstring og benovelse.
Madagaskar ligner ikke noget andet sted på denne jord.
Det er som om, alle verdens kontinenter er samlet i ét land. 90% af dyrelivet findes ikke andre steder end her, og øen er verdens eneste naturlige hjem for samtlige lemurarter.
For nogle vil den største oplevelse i Madagaskar måske være indriernes sang i Andasibe Nationalpark, mens det for andre vil være de enestående smukke landskaber i Isalo.
Det kan også være, det er synet af den sjældne gyldne bambuslemur i Ranomafana Nationalpark, som for altid vil være indbegrebet af Madagaskar for dig, eller måske solnedgangen bag de majestætiske baobabtræer ved Morondava.
Flora, fauna, kultur og historie; Madagaskar har det hele. Det er bundet sammen af et venligt folkefærd, god mad og masser af lokal charme.
Det her er det bedste af Madagaskar!
Børn under 12 år fra 27.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 3.095 kr.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.