Det bedste af Yucatán
Glæd dig til at opleve det bedste, af hvad Yucatán har at byde på - med alt lige fra storslåede mayaruiner og charmerende kolonitidsbyer til kridhvide sandstrande og en fortryllende lagune med syv farver.
Omfattende udflugtspakke:
Oplev det bedste af, hvad Yucatán-halvøen i Mexico har at byde på, på denne uforglemmelige rejse fyldt med kultur, historie, naturoplevelser og afslapning.
Vi har håndplukket nogle af vores absolutte yndlingssteder, så du kan opleve magien og mangfoldigheden i det farverige Yucatán, og måske endda ende med at blive lige så forelsket i området, som vi er.
Glæd dig til at slentre gennem de farverige gader i de charmerende kolonitidsbyer Valladolid, Mérida og Campeche, hver med deres unikke atmosfære og smukke arkitektur, for ikke at nævne Izamal, Den Gule By, hvor du kan gå på opdagelse i gader, hvor næsten alt er malet i varme, solrige nuancer.
Du kommer helt tæt på mayaernes fascinerende kultur, når du besøger det imponerende Chichén Itzá og det storslåede Calakmul-ruinkompleks, der ligger skjult dybt inde i Yucatáns frodige jungle.
Ved ankomst til Bacalar bliver tempoet sat ned, og du kan lade dig fortrylle af den smukke lagune med de flotte, forskellige nuancer af blå farver.
Rejsen rundes af i strandbyen Playa del Carmen, hvor du kan glæde dig til at bruge de sidste dage på ren afslapning i selskab med hvide sandstrande og azurblåt vand.
Børn under 12 år fra 19.395 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 10.695 kr.

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.