Relaterede rejser
Udforsk lignende eventyr
Denne tur kombinerer to fantastiske Sydamerikanske destinationer; Peru og Ecuador. Det bliver en uforglemmelig rejse, der starter i inkaernes gamle hovedstad Cusco, som er et skatkammer af arkitektoniske bygningsværker og ruiner fra både inkatiden og de spanske koloniherrer. Ad snoede bjergveje kører du igennem Andesbjergene til Den Hellige Dal og afslutter med et besøg til den mest berømte inkaruin af dem alle; Machu Picchu.
Herfra går turen til Ecuadors hovedstad, Quito, der også ligger smukt i Andesbjergene omgivet af bjergtoppe og vulkaner. Her skal du bl.a. på en spændende byrundtur i den UNESCO-listede gamle bydel og se de mange imponerende bygninger, pladser og katedraler fra kolonitiden. Du oplever også ækvatorlinjen, som går igennem landet lige nord for Quito.
Rejsen afsluttes i varme tropiske omgivelser med ø-hop på de magiske Galapagos-øer. Du besøger to af øgruppens unikke øer; Santa Cruz og Isabela. Her venter der dig en spektakulær natur med frodigt højland, rå vulkanlandskaber og smukke uberørte sandstrande. Og vi tør godt love, at du vil blive overvældet af det rige dyreliv, der er herude. Mød bl.a. de kæmpestore Galapagos-skildpadder, de legesyge søløver, de monsterlignende havleguaner og mange flere.
Børn under 12 år fra 29.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 7.795 kr.

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.