Perus højdepunkter
Højdepunkterne står i kø på denne rejse med besøg til Cusco, inkaruinen Machu Picchu, de smukke Andesbjerge, farverige samfund ved Titicaca-søen og kolonitidsbyerne Lima og Arequipa.
Peru er et slaraffenland for kultur- og naturelskere. På denne rejse besøger du de koloniale perler Lima og Arequipa samt det fantastiske Colca Canyon med gamle landbrugsterrasser og kondorer. Ved Titicaca søen kommer du tæt på lokalbefolkningen, hvor du får indblik i deres levemåde og kultur. Du oplever Inkarigets gamle hovedstad Cusco og Den Hellige Dal med besøg til den åbne museumsby Ollantaytambo, hvor indbyggerne holder fast i gamle traditioner og love. Det er også her du kan opleve alpakaer og lamaer. Peru er kendt for sine charmerende markeder og du besøger derfor markedsbyen Pisac. Inden rejsen slutter, besøger du den lille by Aguas Calientes tæt ved turens absolutte højdepunkt, inkabyen Machu Picchu, med de spektakulære inkaruiner. Fra Machu Picchu og dens omgivelser kan du nyde den betagende udsigt til høje bjerge og tågeskov, inden turen går tilbage til hovedstaden Lima og de danske himmelstrøg.
Børn under 12 år fra 19.895 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 3.995 kr.

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.