ForsideNyheder og rejseartiklerMombasa: Kenyas kystperle ved Det Indiske Ocean

Mombasa: Kenyas kystperle ved Det Indiske Ocean

17.10.2025
Vis alle indlæg

Mombasas kystlinje

Forestil dig kridhvide sandstrande, turkisblåt hav og palmer, der svajer i vinden, mens duften af lokale krydderier rammer din næse. 

Det er Mombasa. En by hvor afslapning og oplevelser går hånd i hånd, og hvor du kan lade dig forføre af historiens vingesus.

Her kan du nyde solen, dykke ned i Kenyas fascinerende historie og møde en lokalbefolkning, der byder dig velkommen med varme smil.

Hvorfor skal du rejse til Mombasa? 

Gammel bydel i Mombasa

Kystbyen Mombasa, Kenyas næststørste by, ligger smukt ud til Det Indiske Ocean og er en livlig havneby, hvor du finder den perfekte balance mellem afslappende strandliv og spændende kulturoplevelser.

Byen og dens kystlinje er kendt for sine smukke, hvide sandstrande, der indbyder til afslapning i verdensklasse. Men en rejse til Mombasa byder også på et væld oplevelser, der vidner om Kenyas ældgamle historie og kultur.

Gennem århundreder har Mombasa nemlig været knudepunkt for handel for hele verden, hvilket afspejler sig i både arkitekturen og kulturen, der rummer inspiration fra arabiske, asiatiske og europæiske traditioner.

Mombasa kan altså tilbyde alt lige fra spændende kolonihistorie og kulturoplevelser til strålende, klare kystlinjer og en imødekommende lokalbefolkning. Det er derfor en oplagt destination for dig, der drømmer om at kombinere afslappende badeferie med kulturelle oplevelser.

Seværdigheder i og omkring Mombasa

Mombasa byder på oplevelser, der kan gøre dit besøg helt uforglemmeligt. Her er nogle af de steder og seværdigheder, du ikke bør gå glip af under dit ophold ved kystbyen.

Mombasa by

Trapper fra grotterne i Fort Jesus i Mombasa

Mombasa by emmer af historie, kultur og liv.

Den gamle bydel byder på smalle, snoede gader, og på det lokale marked kan du finde en mangfoldighed af eksotiske krydderier. På en rundtur til Mombasa by kan du f.eks. besøge den smukke byport, der er formet som elefantens stødtænder, og se Akamba-fabrikken for træskærerkunst.

Et af byens højdepunkter er Fort Jesus, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Fortet blev bygget af portugiserne i 1500-tallet, og de tykke stenmure og udsigten til havet vidner om fortets dramatiske historie og giver et spændende indblik i Mombasas kolonihistorie.

Diani Beach

Smukke Diani Beach, der ligger syd for Mombasa

30 kilometer syd for Mombasa finder du Diani Beach, der er kendt som en af Afrikas smukkeste strande. Her er kridhvidt sand og turkisblåt hav omgivet af svajende palmer.

Stranden er perfekt til afslapning, men du kan også deltage i et hav af aktiviteter som snorkling og dykning.

Langs stranden ligger hyggelige barer og restauranter, hvor du kan smage friskfanget fisk og nyde stemningen ved solnedgang.

Shimba Hills

Bænk med udsigt over Shimba Hills nær Mombasa i Kenya

Omkring 30 km sydvest for Mombasa ligger naturreservatet Shimba Hills, der er et oplagt udflugtsmål for dig, der ønsker at kombinere strandlivet med flere naturoplevelser.

Her kan du opleve sjældne sabelantiloper, giraffer, elefanter og et rigt fugleliv. Området byder også på fascinerende natur, herunder Sheldrick-vandfaldet, hvor du kan nyde udsigten over det grønne landskab.

Wasini Island

Smuk dag i landsby på Wasini Island nær Mombasa i Kenya

Endnu længere syd for Mombasa ligger Wasini Island i Kisite-Mpunguti Marine Nationalpark. På sejlturen mod øen kan du snorkle i det klare vand og opleve både koraller og eksotiske fisk, og hvis du er heldig, kommer delfinerne tæt på båden, hvor de leger i vandet.

På Wasini Island findes et spændende lille lokalsamfund, som du kan gå på opdagelse i, og hvis tiden er til det, kan du også besøge grotterne i Shimoni på vej tilbage til Mombasa. Her blev datidens slaver holdt fanget, inden de skulle på slavemarkeder og sælges.

Malindi

Gede-ruinerne i Malindi i Kenya

Malindi er en charmerende kystby nord for Mombasa, hvor historie, kultur og natur smelter sammen. Byen blev berømt, da Vasco da Gama gik i land her i 1498, og allerede tidligere var Malindi en vigtig havneby for krydderier, guld og elfenben.

Syd for byen ligger de spændende Gede-ruiner på UNESCOs verdensarvsliste, og nord for Malindi finder du dramatiske klipper i Hell’s Kitchen.

Du kan også nyde havet med katamaran- eller snorkelture i Malindi Marine Nationalpark – eller bare slentre langs stranden og slappe af.

FAQ: Det skal du vide før du rejser til Mombasa

Mombasa Tusks-monumentet i Mombasa by

For at gøre planlægningen af din rejse lidt nemmere, har vi besvaret oftest stillede spørgsmål om Mombasa herunder.

Hvornår er det bedst at rejse til Mombasa?

Du kan besøge Mombasa året rundt, men de fleste foretrækker at rejse til Mombasa i tørsæsonen mellem juni og oktober.

I disse måneder er vejret solrigt og varmt, hvilket er perfekt til både badeferie og udendørsoplevelser. På grund af Mombasas placering nær ækvator, kan du dog forvente et tropisk klima med varmt vejr året rundt.

Er det sikkert at rejse til Mombasa

Ja, når du rejser med TourCompass foregår alle udflugter og aktiviteter med erfarne og lokale guider, som kender byen indgående.

Som i alle større byer anbefales det dog at udvise almindelig opmærksomhed, især i tætbefolkede områder.

Vi gør altid vores bedste for, at du skal føle dig tryg, når du rejser med os. Derfor har du mulighed for at kontakte både vores rejsespecialister og lokale partnere døgnet rundt, hvis du har spørgsmål eller får brug for hjælp.

Hvordan foregår en badeferie ved Mombasa med TourCompass?            

Med TourCompass kan du tage på badeferie ved Mombasa som en del af udvalgte rejser til Kenya.

Udover at nyde Mombasas smukke strande kan du se frem til en uforglemmelig safarioplevelse i nogle af Kenyas mest ikoniske nationalparker.

Oplev Masai Maras endeløse savanner og imponerende katte, se elefanterne vandre i Amboseli med Kilimanjaro som bagtæppe, udforsk Samburus dramatiske landskaber og sjældne dyrearter, eller tag på autentisk safari i Tsavo East og West med rød jord, vulkanske klipper og et rigt dyreliv.

Du kan også kombinere rejsen med et besøg i Kenyas pulserende hovedstad, Nairobi, og opleve byens seværdigheder og kultur.

Book din rejse til Mombasa med TourCompass

Gammel bydel i Mombasa

Drømmer du om at kombinere din safari i Kenya med hvide sandstrande, farverig kultur og oplevelser under den afrikanske sol?

Vores dygtige rejsespecialister sidder klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige rejse til Mombasa.

Det er trygt at udforske verden med TourCompass – Vi er med dig hele vejen!

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende

Se vores rejser til Mombasa herunder: