TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerSeværdigheder i Chiang Mai

Seværdigheder i Chiang Mai

28.02.2024
Vis alle indlæg

Trappe til Doi Suthep-templet i Chiang Mai i Thailand

På din rejse til Thailand kan du besøge Chiang Mai, der også er omtalt som Nordthailands kulturelle hovedstad.

Chiang Mai er en by, der byder på en fascinerende blanding af historisk rigdom og moderne dynamik. Byen, der var Lanna-kongerigets tidligere hovedstad, byder på mærkværdig kultur og rig historie.

I dette blogindlæg dykker vi ned i 7 seværdigheder, du kan opleve under dit besøg.

1. Wat Phra That Doi Suthep

Munk står ved Wat Phra That Doi Suthep-templet i Chiang Mai

Chiang Mai er hjemsted for over 300 buddhistiske templer, hvilket afspejler byens dybe åndelige arv. Wat Phra That Doi Suthep er en af de mest hellige og besøgte templer i Chiang Mai, beliggende på toppen af Doi Suthep-bjerget.

Templet er kendt for sin imponerende arkitektur og spirituelle betydning i buddhismen. Det blev grundlagt i 1383 og rummer et knoglefragment fra Buddha.

Hovedindgangen til templet nås via en lang trappe med 309 trin, flankeret af naga-statuer (vandslanger), som menes at bringe held og lykke. For dem, der foretrækker en lettere adgang, er der også en kabelbane til rådighed.

Wat Phra That Doi Suthep byder på storslåede udsigter over Chiang Mai og er særligt magisk ved solopgang eller i skumringen. Det er åbent dag og nat, selvom den indre del med chedi, som indeholder relikviet fra Buddha, lukker om aftenen.

2. Wat Chedi Luang

Wat Chedi Luang-templet i Chiang Mai i Thailand

Beliggende i hjertet af den gamle by, er dette tempel berømt for sin store chedi (pagode), som blev bygget i 1441 og troner 86 meter op i luften.

I sin tid var Wat Chedi Luang det største bygningsværk i Lanna-kongeriget. I 1468 blev den berømte Smaragdbuddha placeret i templet, men efter et jordskælv i 1545, der beskadigede templet betydeligt, blev Buddha-figuren flyttet til Luang Prabang.

I 1990’erne blev templet delvist restaureret med støtte fra UNESCO og den japanske regering. Til den 600-årige fejring af chedi i 1995 blev en kopi af Smaragdbuddahen, lavet af sort jade og kaldet Phra Yok, placeret i templet.

3. Lokale markeder

Streetfood på natmarked i Chiang Mai i Thailand

Ingen tur til Chiang Mai er komplet uden et besøg på de lokale markeder. Markederne er fyldt med alt fra håndværk til street food, og de er perfekte til at få en ægte smag af det lokale liv.

Weekend Walking Street er markeder, der finder sted hver weekend i den gamle by, og det er et paradis for souvenirsøgende og madelskere. Lørdage foregår det på Wualai Road og om søndagen på Ratchadamnoen Road. Her kan du finde alt fra lokale retter til kunsthåndværk og moderne varer.

Et andet marked, der er værd at besøge, er Handicraft Highway. Her sidder lokale folk og laver varer af thailandsk oprindelse, som du kan iagttage og købe.

4. Doi Inthanon Nationalpark

Pagode i Doi Inthanon Nationalpark i Chiang Mai i Thailand

Doi Inthanon Nationalpark, der også er kendt som Thailands tag, er en fantastisk naturoplevelse i Chiang Mai-provinsen. Parken er en del af Himalaya-bjergkæden, og den har Thailands højeste punkt, Doi Inthanon-bjerget, som befinder sig 2.565 meter over havets overflade.

En af hovedattraktionerne i parken er de to kongelige pagoder dedikeret til Thailands konge og dronning, som er omgivet af smukke blomsterhaver. Der er også forskellige vandfald i parken som f.eks. Sirithan og Wachirathan. Vandfaldene har en god vandstrøm året rundt, men den bedste sæson for vandføringen er under regntiden fra maj til oktober.

Doi Inthanon Nationalpark er åben året rundt, fra kl. 5:30 til 18:30 hver dag, selvom hovedstien i parken, Kew Mae Pan-stien, er lukket for besøgende fra juni til oktober af hensyn til årlig skovgenopretning.

5. Bådtur på Mae Ping-floden

Båd sejler på Mae Ping-floden i Chiang Mai

En bådtur på Mae Ping-floden i Chiang Mai tilbyder en unik og afslappende måde at opleve byens skønhed og det omkringliggende landskab. Turen tager typisk omkring to timer og giver dig mulighed for at se byens liv fra en anden vinkel, mens du sejler langs den rolige flod.

Når turen forlader byen, bliver du præsenteret for en mere landlig side af Chiang Mai. Du vil se smukke teakhuse og frodige, grønne områder.

Mange ture afgår fra kajen ved Wat Chai Mongkol og rejser nordpå ud af byen. Undervejs vil du opleve den ændrede flodscene, som skifter fra byens travlhed til fredelige, landlige landskaber. Denne tur er en fantastisk måde at opleve en anden side af Chiang Mai på.

6. Bua Tong Sticky Waterfalls

Bua Tong Sticky Waterfalls i Chiang Mai

Bua Tong Sticky Waterfalls, der befinder sig i Sri Lanna Nationalpark cirka halvanden times kørsel fra Chiang Mai, er en bemærkelsesværdig og unik naturoplevelse, der er populær blandt både besøgende og lokale.

Vandfaldet, som får sit vand fra en mineralrig kilde, har creme-farvede kalkstensformationer, der gør det muligt for besøgende at klatre direkte op ad vandfaldets skråninger uden at glide. Dette er grunden til, at det kaldes for sticky (klæbrig).

Vandfaldet er opdelt i flere niveauer, og der er reb fastgjort på alle niveauer for at hjælpe besøgende med at klatre op og ned. På grund af de mineralske aflejringer på klipperne, som gør dem nemme at holde fast i, er det muligt at klatre op ad vandfaldet med bare fødder. Dette unikke fænomen er både sjovt og smukt!

7. ChangChill

Elefant i ChangChill i Chiang Mai

ChangChill, der ligger halvanden times kørsel fra Chiang Mai, tilbyder en unik oplevelse for dem, der ønsker at opleve elefanter på en etisk og ansvarlig måde.

Stedet blev omdannet til et elefantvenligt reservat efter næsten to års samarbejde med World Animal Protection og åbnede dørene for besøgende i april 2019. ChangChill er blevet det eneste elefantreservat i Nordthailand, der har modtaget denne anerkendelse fra dyrevelfærdsorganisationen.

Her får besøgende mulighed for at observere elefanterne, mens de græsser, bader og socialiserer i deres naturlige miljø, hvilket repræsenterer en fremtid for elefantturisme, hvor dyrenes velfærd sættes i første række.

Ved at tilbyde en oplevelse, hvor du kan observere dyrene uden at røre dem eller komme i kontakt med dem, understreger ChangChill vigtigheden af at observere elefanterne på afstand, hvilket sikrer, at de kan leve så naturligt og uforstyrret som muligt.

Se rejser, der inkluderer Chiang Mai:

Chiang Mai er en by, der rummer utallige oplevelser. Uanset om du er interesseret i historie, kultur, eventyr, mad eller afslapning, vil Chiang Mai overraske og glæde dig. Planlæg din tur i dag og forbered dig på at blive fortryllet af denne smukke by i Nordthailand.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende