Det traditionelle & moderne Japan
Fra fortidens højborge til nutidens metropoler. En rejse der viser dig det traditionelle og moderne Japan i smuk harmoni.
Omfattende udflugtspakke:
Rejsen tager dig med til hjertet af Japan, hvor du bevæger dig fra historiske byer til moderne storbyer og oplever landet fra flere vinkler. Undervejs får du indblik i både hverdagsliv, traditioner og de mange kontraster, der præger Japan, alt sammen i et tempo, der giver plads til egne oplevelser.
Med udgangspunkt i Kansai-regionen oplever du det bedste af Japans kulturelle hjerte. I storbyen Osaka mærker du byens sprudlende energi i de livlige gader, mens du guides gennem landets moderne gadekøkkener, der udspringer af stolte kulinariske traditioner. Herfra går turen til Japans første hovedstad, Nara, hvor kontrasten til Osakas pulserende byliv straks mærkes. Her kommer du tæt på landets tidlige historie, som ses blandt et væld af templer, helligdomme og frodige grønne områder, hvor fritgående dådyr ubesværet bevæger sig rundt som en naturlig del af bybilledet.
I Kyoto kan du gå på opdagelse i nogle af landets mest ikoniske kulturelle områder. Her venter klassiske templer, stemningsfulde gader med traditionelle træhuse og omgivelser, hvor historien stadig mærkes i tempoet og detaljerne. Du deltager desuden i en autentisk teceremoni, hvor du selv prøver kræfter med de præcise bevægelser og fornemmer den ro, nærvær og æstetik, der kendetegner Japans gamle traditioner.
Rejsen fortsætter til Kanazawa, hvor du oplever velbevarede geisha- og samuraikvarterer og en af landets smukkeste haver, Kenrokuen. En udflugt til Shirakawa-go i de japanske alper giver derudover et sjældent indblik i fortidens liv og traditionelle byggestil med stråtækte huse i bjerglandskabet.
Til sidst venter Tokyo, hvor tempoet igen skifter. Her kan du udforske alt fra travle kvarterer og moderne arkitektur til mere rolige områder med parker og helligdomme. Byen rummer det hele og er et levende symbol på Japans fascinerende evne til at forene fortid og nutid.
Børn under 12 år fra 20.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 7.995 kr.

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.