Kenya & Madagaskar
Egentlig er Madagaskars enestående natur og dyreliv centrum for denne rejse. Men hvorfor ikke bryde rejsen lidt op og starte med safari i Kenya med mulighed for at opleve Big 5?
Denne rejse tager dig fra Kenyas ikoniske Amboseli Nationalpark og safari med udsigt til Kilimanjaro til Madagaskars fortryllende regnskove fyldt med et helt unikt dyreliv.
Du begynder rejsen i storbyens mylder, hvor næsehornene vandrer under skyskraberne i Nairobi Nationalpark. Oplev duften af friskristet kaffe på en kaffefarm i Great Rift Valley og nyd stemningen på byens hippe streetfood-marked.
I Amboseli Nationalpark troner Kilimanjaro sig op i det ellers så pandekageflade landskab, mens elefanterne vandrer forbi med støvet dansende omkring sig.
Dernæst går turen til Madagaskar – en ø så unik, at 90% af dyrelivet kun findes her.
Her venter lemurer i alle afskygninger, baobabtræer, der rejser sig som skulpturer i det gyldne aftenlys og fossaer, kamæleoner og muselemurer i en af verdens mest truede, men beskyttede skove.
Du møder kulturen, historien og det lokale hverdagsliv og rejser tværs gennem øens landskaber fra højlandets risterrasser til vestkystens vilde naturfænomener.
En rejse fuld af kontraster og kærlighed til naturen – fra savannens vilde dyr til magiske og på mange måder uberørte Madagaskar.
Børn under 12 år fra 32.795 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 3.695 kr.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.