Fra 6.095 kr. pr. person inkl. fly
Børn under 12 år fra 3.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 195 kr.
Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer. Øen Zanzibar er forkælet med både natur og kultur. Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og et fantastisk koralrev. Et varmt og solrigt klima året rundt. En højdramatisk historie fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende, der alle har sat hvert deres præg på øen. Og en af Afrikas mest spændende byer spækket med smuk arabisk arkitektur. Ej at forglemme det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.
Fra 5.295 kr. pr. person inkl. fly
Børn under 12 år fra 4.495 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 795 kr.
Slut din safari af med badeferie i Mombasa.
Her kan du slappe af på de kridhvide strande i skyggen af et palmetræ, bade i det lune azurblå hav og snorkle ved de flotte koralrev. Der er også tid til at tage på opdagelse i Mombasa by, der er Kenyas næststørste by. Her kan du glæde dig til at slentre gennem de snævre gader, der bærer præg af både swahili og arabisk kultur. De lokale markeder byder på et væld af lokal mad og eksotiske krydderier.
Dagene i Mombasa er til fri disposition, men det er muligt at tilkøbe ekstra ture, hvis du vil på opdagelse i Mombasa by eller omegn.
Fra 9.595 kr. pr. person inkl. fly
Børn under 12 år fra 9.095 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 3.895 kr.
Tropeøen Mauritius er en af de mest eksklusive og fascinerende øer i Det Indiske Ocean. Med sit dejlige klima og sin venlige lokalbefolkning er den lille paradisø det perfekte sted for en eksotisk ferie. Øen forbindes oftest med afslapning og romantik, men den er også ideel for dig, som er til gastronomi, vandsport og flot natur. Mauritius er omkranset af smukke strande med svajende palmer, krystalklart vand og farvestrålende koralrev. Her findes frodige skove, sukkerrørsmarker, bjerge, brusende vandfald og dramatiske kyststrækninger med små laguner. I hovedstaden Port Louis finder du gode butikker og spændende museer.
Dagene på Mauritius er til fri disposition.
Opholdet inkluderer halvpension.
Fra 20.095 kr. pr. person inkl. fly
Børn under 12 år fra 0 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 6.395 kr.
Du har med garanti set billeder af de blide behårede bjerggorillaer i Bwindi Impenetrable Nationalpark i Uganda.
Hvorfor ikke fuldende din rejse i Østafrika og forlænge din ferie med et smut til Uganda på udkig efter de enestående bjerggorillaer?
Vi har gjort det nemt for dig og lavet denne 5 dages forlængelse, hvor du udover gorilla-tracking også kommer på ”walking safari” i Lake Mburo Nationalpark.
Vi har naturligvis inkluderet fly, gorillatilladelse og helpension næsten alle steder.
Nemmere bliver det ikke!
Bemærk: Denne forlængelse gennemføres kun ved min. 2 rejsende.
Forlængelsen skal bookes senest 70 dage før afrejse.











