Serengeti & Masai Mara: Besøg to af verdens bedste safariområder på én og samme rejse. Du rejser fra Kenya til Tanzania – og retur, hvorfra du kan vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold.
Den klassiske rundrejse med de største højdepunkter fra Masai Maras øde sletter via den frodige Great Rift Valley til Amboselis elefanter med udsigt til Kilimanjaro.
Denne rejse er for dig, som vil opleve Kenyas højdepunkter.
Denne safarirejse er lavet til dig, som vil opleve det bedste af Kenya på én rejse.
Fra endeløse savanner og karakteristiske akacie-træer i det kendte og storslåede Masai Mara National Reserve, går turen videre gennem den dramatiske Great Rift Valley, som lokker med både søer og frodige landskaber. Rejsen rundes af i Amboseli National Park, hvor store elefantflokke bevæger sig på tværs af støvede sletter med udsigt til Mount Kilimanjaro.
Dette er den klassiske safari – en rejse gennem Kenyas største naturoplevelser, hvor variationen er i højsædet, og hvor hver dag byder på nye landskaber og dyremøder.
I dag er der afrejse fra valgte lufthavn, og turen går med fly til Kenya med mellemlanding(er) undervejs.
Ved ankomsten til Kenya bliver du modtaget i lufthavnen og kørt til dit hotel.
Hvis du lander om morgenen, kan du vælge at tilkøbe en af vores udflugter, så du allerede i dag kan komme i gang med oplevelserne.
Kenyas hovedstad, Nairobi er den vigtigste handelsby i Østafrika, men alligevel byder den på spændende naturoplevelser f.eks. i den kendte Nairobi Nationalpark. Byen er også en sand smeltedigel af forskellige kulturer – man keder sig aldrig i Nairobi!
Det kan også være, du bare vil slappe af på hotellet, hvor der naturligvis er pool.
Der er afgang fra hotellet efter morgenmaden, og kursen er sat mod prægtige Masai Mara.
Ikke langt fra hovedstaden møder du det frodige og bakkede landskab omkring Great Rift Valley. Der gøres (hvis vejret er klart) stop ved et udsigtspunkt, hvorfra der er en fænomenal udsigt over den spektakulære rift-dal, som går hele vejen gennem det afrikanske kontinent fra Mellemøsten til Mozambique. Forskerne mener, at dette riftsystem med tiden vil få den afrikanske kontinentalplade til at dele sig i to separate kontinentalplader og dermed rive en stor del af det afrikanske kontinent løs fra resten.
Du fortsætter køreturen gennem landbrugsområder og små landsbyer, hvor der handles med alt fra cykler til koste og tomater. Landsbyerne skiftes til at holde markedsdag, og mange steder vil du se Masaier, som er på vej til det lokale marked for at sælge kvæg eller geder.
Læn dig godt tilbage i sædet, tag din yndlingssnack med og en lydbog eller musik i ørerne, og nyd synet af Kenya, som glider forbi uden for vinduet.
Undervejs gøre der ofte et kort stop i Narok, masaiernes hovedstad, før du fortsætter mod Masai Mara.
Du ankommer først på eftermiddagen, hvor frokosten venter og herefter fortsætter du på rejsens første gamedrive. Velkommen til Masai Mara!
Du kan godt glæde dig, for der venter en hel dag med gamedrive i fantastiske Masai Mara.
Naturreservatet, som blev etableret i 1961, er en del af det enestående Serengeti-økosystem og byder på noget af det mest spektakulære dyreliv i verden. Her kan du være heldig at opleve store elefantflokke, giraffer der elegant bevæger sig over savannen, og flokke af zebraer og gnuer i deres evige vandring på jagt efter det grønneste græs. Og måske – hvis heldet er med dig – får du også et glimt af løver i skyggen, en gepard på jagt eller en leopard hvilende i et træ.
Men Masai Mara er ikke et sted, man “bare” oplever – det er et sted, man mærker. Naturen lever sit eget liv, og ingen dage er ens. Dyrene bevæger sig frit, og det uforudsigelige er en del af magien. Din guide følger naturens rytme og navigerer efter spor, lyde og bevægelser og forlydender fra andre guider, som deler observationer undervejs. Det skaber en særlig intensitet, hvor spændingen hele tiden er lige under overfladen.
Landskabet er i sig selv en oplevelse. Den ikoniske Mara-flod skærer sig gennem området og tiltrækker dyr i alle døgnets timer, mens vidtstrakte sletter, bølgende terræn og spredte akacietræer danner en kulisse, der føles næsten uendelig. Lyset og lugtene ændrer sig i løbet af dagen. Fra den bløde morgen med dug på græsset, hvor alt dufter frisk og klart til den varme gyldne eftermiddag, hvor støvet sætter sig i næseboerne
Midt i det hele gør du stop og nyder en picnicfrokost ude i det fri. Her, omgivet af naturens lyde og den åbne horisont, får du et øjeblik til at lade oplevelserne bundfælde sig – inden eventyret fortsætter.
Masai Mara er et sted, der bliver ved med at overraske. Hver køretur er unik, hvert møde med dyrene føles som et privilegium, og savannen ændrer sig konstant. Det er netop denne kombination af rå natur, skønhed og uforudsigelighed, der gør oplevelsen helt uforglemmelig.
Efter dagene på de åbne sletter går rejsen videre mod et helt andet Kenya. Landskabet ændrer sig gradvist, når du bevæger dig fra savannes gyldne nuancer til den frodige og grønne natur i Great Rift Valley.
Her venter Lake Naivasha – en ferskvandssø beliggende på det højeste punkt af Great Rift Valley på 1890 meter over havet. Søen er omgivet af akacietræer og med et rigt fugleliv og flodheste i vandkanten. Tempoet sænkes, og oplevelsen skifter karakter – fra klassisk safari til rolige naturoplevelser ved søens bred.
Du ankommer til Lake Naivasha ud på eftermiddagen, og resten af dagen kan bruges på at nyde lodgen og den rolige natur ved søen.
Om formiddagen er der mulighed for at tilkøbe en udflugt, hvis du ønsker det. Du kan også vælge at sove længe og nyde lodgen, hvis du trænger til at slappe lidt af.
Op ad formiddagen går turen mod Amboseli Nationalpark. Du gør et stop i Nairobi, hvor du kan glæde dig til en lækker frokost, inden du fortsætter mod Amboseli.
Du ankommer til din lejr i Amboseli ud på eftermiddagen, hvor du – hvis skyerne tillader det – kan glæde dig til en flot solnedgang med Afrikas majæstætiske bjerg, Kilimanjaro i baggrunden!
Dagen er afsat til safari i Amboseli, som er en af Kenyas mindste nationalparker. Til gengæld venter her store oplevelser.
Et af de helt klassiske billeder fra Afrika er billedet af en stor elefantflok midt på savannen med Mt. Kilimanjaro i baggrunden. Så ved du, at du er i Afrika.
Netop elefanterne er grunden til, at parken er så kendt. Du finder næppe større elefanter – med større stødtænder – noget andet sted i Afrika. Den sparsomme bevoksning i parken gør desuden, at det er lettere at finde dyrene her end andre steder. Parken byder desuden på et rigt fugleliv.
Du har madpakken med i dag, så du får hele dagen i parken – madpakken spises oftest på toppen af en lille høj, hvorfra der er en fænomenal udsigt over både de sumpede og de knastørre områder af Amboseli.
Tilbage i campen venter middagen!
Efter en rolig morgen er der afgang mod lufthavnen i Nairobi, hvorfra hjemrejsen starter med mellemlanding(er) undervejs.
Du kan også vælge at tilkøbe en tur til Ugandas frodige nationalpark Bwindi Impenetrable Forest, hvor du kan komme helt tæt på de enestående bjerggorillaer. Det er en ekstraordinær oplevelse at observere de blide skabninger på klos hold.
Du lander i valgte lufthavn efter en eventyrlig rejse.
|
|
Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Serengeti & Masai Mara: Besøg to af verdens bedste safariområder på én og samme rejse. Du rejser fra Kenya til Tanzania – og retur, hvorfra du kan vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold.
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.
Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.
Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed.
Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.
Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.