En person ligger i en hængekøje mellem palmer med udsigt over turkisblåt hav på Zanzibar
15 dage
FRA 30.495 kr.

Safari i Samburu, Nakuru & Masai Mara med badeferie på Zanzibar

Oplev det bedste af Kenya med Samburu, Lake Nakuru og Masai Mara og slut af med badeferie på Zanzibar.

Alle viste priser er pr. person
Dato:
Lufthavn:
Antal voksne:
Antal børn u/12 år:
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra den valgte lufthavn til Nairobi inkl. transfer
  • Lokal engelsktalende guide/chauffør
  • 6 nætter i Kenya inkl. helpension – dog eksklusiv middag dag 2 og frokost dag 5
  • Samburu vildtreservat – kryds ækvator og på safari efter leopard, elefanter og løver
  • Lake Nakuru Nationalpark – næsehorn og flamingoer
  • Masai Mara – verdens største koncentration af vilde dyr
  • Transport og safariture i 4 hjulstrukken Land Cruiser som har wi-fi og strøm
  • Vand dagligt på safariturene
  • Entreer og afgifter til nævnte nationalparker og vildtreservater
  • Fly fra Nairobi til Zanzibar inkl. transfer
  • 6 overnatninger på Zanzibar på Ocean Paradise Resort ****
  • Mulighed for at forlænge badeferien på Zanzibar
  • Fly fra Zanzibar til valgte lufthavn inkl. transfer
  • Individuel rundrejse, som foregår i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider og kun med TourCompass' egne gæster
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Rejsen kort fortalt

Denne rejse er for dig, der vil opleve Kenyas kontrastfyldte natur. Du rejser fra Samburus rå landskaber til Masai Maras ikoniske savanne og afslutter med afslapning på Zanzibars hvide sandstrande.

Samburu byder på unikke landskaber og sjældne dyrearter, som du ikke finder andre steder, mens Masai Mara imponerer med sine karakteristiske akacietræer og store koncentrationer af dyr.

Undervejs oplever du den dramatiske Great Rift Valley med vandfald, vulkankratere og den mangfoldige Lake Nakuru, hvor næsehorn og flamingoer lever side om side – et af Kenyas mest alsidige reservater. Kombinationen af Big Five og sjældne dyrearter giver en safarioplevelse, der er helt unik.

Efter eventyret venter afslapning på Zanzibar, hvor du kan nyde kridhvide strande, udforske Stone Town, smage øens krydderier og tropiske frugter, tage på sejltur i traditionel Dhow eller gå på opdagelse i Jozani Chwaka Bay Nationalpark.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Du oplever tre helt forskellige safariområder – fra Samburus rå landskaber til Masai Maras ikoniske savanne
  • Glæd dig til både næsehorn og flamingoer i Lake Nakuru
  • Kombinationen af Big Five og sjældne dyrearter, du kun finder i Samburu, giver en unik safarioplevelse
  • Rejsen afsluttes med afslappende badeferie på Zanzibar – hvide sandstrande og turkisblåt vand

Vores rejser inkluderer altid

Alle fly – både internationale og indenrigs
Alle overnatninger
Alle programlagte udflugter og aktiviteter
Døgnåben telefon – vi er med dig hele vejen
Dagsprogram
Det sker på rejsen - dag for dag
Dag 1
Afrejse fra valgte lufthavn

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn, og turen går med fly til Kenya med mellemlanding(er) undervejs.

Her skal du bo
Nairobi
Gem Forest Nairobi
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 2
Ankomst Nairobi

Du bliver modtaget i lufthavnen af vores lokale guide, som står for transporten til dit hotel.

Afhængigt af dit ankomsttidspunkt kan du bruge resten af dagen på at slappe af og glæde dig til morgendagens safari. Måske har du lyst til en tur i poolen? Hvis du ankommer sent, foretrækker du måske bare at gå direkte til ro.

Der er også mulighed for at tilkøbe en udflugt allerede i dag, så du kan opleve, hvad den spændende storby Nairobi har at byde på.

Her skal du bo
Nairobi
Gem Forest Nairobi
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Her skal du bo
Samburu National Reserve
Samburu Simba Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 3
Nairobi – Samburu National Reserve

Efter morgenmaden forlader du hotellet og begiver dig mod Samburu.

På vejen passerer du ækvator ved Mount Kenya, hvor du oplever en demonstration af Coriolis-effekten og får forklaret, hvorfor vindene afbøjes mod højre på den nordlige halvkugle og mod venstre på den sydlige.

Når du har prøvet at stå med ét ben på hver halvkugle, fortsætter turen nordpå. Undervejs ændrer både klima og vegetation sig – fra frodige højland og bjerge til mere tørre og åbne landskaber. Ved ankomst tjekker du ind på din lodge, hvor frokosten er klar.

Efter frokost står rejsens første egentlige game drive på programmet.

Samburu er kendt for sine helt særlige og smukke omgivelser. Reservatet ligger i omkring 1.000 meters højde og har et landskab, der minder om et plateau. Farverne varierer fra grå til rødbrune toner, og området er ofte tørt. Alligevel brydes landskabet af grønne oaser, og gennem den sydlige del løber den “brune flod”, Ewaso Ng’iro, som spiller en afgørende rolle for dyrelivet, da mange dyr søger hertil for vand.

Området er især berømt for flere unikke dyrearter, der kun findes her: Grevy’s zebra, girafantilopen, den imponerende oryx-antilope, somalistrudsen og netgiraffen.

Derudover kan du også være heldig at se elefanter, leoparder, løver, geparder, impalaer og et rigt fugleliv. Lokale fortæller endda, at Samburu har sin helt egen karakteristiske fuglesang.

Efter safarien vender du tilbage til lodgen, hvor middagen serveres.

Her skal du bo
Samburu National Reserve
Samburu Simba Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Samburu National Reserve
Samburu Simba Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 4
Samburu National Reserve

I dag kan du se frem til en hel dag med game drive i reservatet. Du har madpakke med, så du kan bruge mest mulig tid på safari.

Ud over de imponerende landskaber og det rige dyreliv kan du i dag også være heldig at møde Samburu-folket, som har givet navn til området.

De er kendt for deres traditionelle levevis, hvor livet i høj grad er knyttet til deres husdyr. På grund af det tørre klima i Samburu flytter de jævnligt rundt for at finde nye græsningsområder. Samburu-folket er nært beslægtet med masaierne og er – ligesom dem – klædt i farverige dragter, ofte i røde nuancer og pyntet med smukke, farverige smykker.

Tilbage på lodgen venter endnu en middag, og måske har du lyst til at nyde en drink ved bålet, mens du lader dagens mange indtryk bundfælde sig.

Her skal du bo
Samburu National Reserve
Samburu Simba Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Her skal du bo
Lake Nakuru Nationalpark
Lake Nakuru Sopa Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 5
Samburu – Lake Nakuru

Efter morgenmaden går turen videre mod syd. Du passerer endnu en gang Mount Kenya, og i takt med at du nærmer dig Great Rift Valley, ændrer landskabet sig tydeligt.

Den omkring 5.000 kilometer lange Great Rift Valley strækker sig gennem store dele af Østafrika og er præget af ældgamle vulkanske kratere.

Undervejs gør du et par stop, og ved Thompson Falls holder du pause, hvor du kan strække benene og købe frokost i den hyggelige café.

Dagens mål er den smukke Lake Nakuru Nationalpark, hvor du skal på et eftermiddags-game drive.

Nationalparken er især berømt for sine mange næsehorn og er et af de bedste steder at opleve det truede sorte næsehorn – så meget, at man næsten kan tale om næsehornsgaranti.

Langs søbredden kan du også være heldig at opleve tusindvis af flamingoer, som i perioder farver området i smukke lyserøde nuancer.

Når du ankommer til lodgen, kan du nyde den flotte udsigt og måske tage en forfriskende dukkert i poolen, inden aftensmaden serveres.

Her skal du bo
Lake Nakuru Nationalpark
Lake Nakuru Sopa Lodge
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 6
Lake Nakuru – Masai Mara

Du begynder dagen med et formiddags-game drive i Lake Nakuru Nationalpark.

Ud over næsehorn er parken hjemsted for mere end 450 fuglearter, hvilket gør den til et sandt paradis for fugleinteresserede. Kombinationen af sø, skov og savanne skaber ideelle forhold for både vandfugle og rovfugle.

Du kan også være heldig at spotte vandbukke, impalaer, bøfler, giraffer og zebraer. Det eneste dyr, du med sikkerhed ikke vil se her, er elefanten – men bare rolig, den oplever du både i Samburu og Masai Mara.

Husk også at nyde den smukke og varierede natur, som skyldes parkens placering i Great Rift Valley.

Senere på formiddagen tager du afsked med Lake Nakuru og fortsætter mod det imponerende Masai Mara vildtreservat – den kenyanske del af det enorme Serengeti-økosystem og i regntiden hjemsted for en af verdens største koncentrationer af vilde dyr.

Køreturen tager en stor del af eftermiddagen, så du kan læne dig tilbage og nyde landskabet, der glider forbi. Undervejs passerer du små landsbyer med livlige markeder, og der bliver også gjort et par stop på ruten.

Du ankommer sidst på eftermiddagen, hvor resten af dagen er til fri disposition og afslapning.

Her skal du bo
Masai Mara National Reserve
Enkorok Mara Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 7
Masai Mara

Du har en hel dag foran dig med game drive i fantastiske Masai Mara.

Naturreservatet blev grundlagt i 1961 og er en del af det enestående Serengeti-økosystem. Dyrelivet her er helt i særklasse – elefanter, bøfler, giraffer, zebraer, gnuer, antiloper, løver, geparder og leoparder findes alle i området.

Det er dog ikke kun dyrene, der imponerer. Masai Maras landskab er betagende og skifter karakter med årstiderne. Mara-floden løber fra nord til syd gennem området og skaber en smuk kontrast til de vidtstrakte sletter, bølgende græsland og områder med akacietræer.

For at få mest muligt ud af dagen har du picnicfrokost med, som nydes ude i den vilde natur.

Masai Mara bliver man aldrig træt af – savannen er konstant i forandring, hvor lys, farver, dufte og dyreliv hele tiden skaber nye oplevelser.

Her skal du bo
Masai Mara National Reserve
Enkorok Mara Camp
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Dag 8
Masai Mara - Nairobi - Zanzibar

Efter morgenmaden forlader du Masai Maras fantastiske dyreliv og kører til Nairobi. Herfra flyver du videre til den eksotiske ø, Zanzibar, hvor du har 6 nætter.

Ved ankomst på Zanzibar venter vores lokale samarbejdspartner på at køre dig til hotellet, hvor det venlige personale vil tage godt imod dig.

Her skal du bo
Kiwengwa Beach
Ocean Paradise Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Dag 9–13
Afslapning og oplevelser på Zanzibar

Dagene er til fri disposition.

Zanzibar ligger i Det Indiske Ocean og består af hovedøerne Unguja (uofficielt kendt som Zanzibar) og Pemba samt et utal af småøer.

Her bliver du forkælet med både natur og kultur. Nyd de kridhvide sandstrande, det azurblå hav og et fantastisk koralrev. Øen har et varmt og solrigt klima året rundt.

Den højdramatiske historie, er fuld af arabiske sultaner, portugisiske søfarere, slavehandel og europæiske opdagelsesrejsende, der alle har sat hvert sit præg på øen. Og så byder øen på en af Afrikas mest spændende byer, Stone Town, som er spækket med smuk arabisk arkitektur.

Og vi må ikke glemme at nævne det lækre swahilikøkken og den venlige befolkning.

Her skal du bo
Kiwengwa Beach
Ocean Paradise Resort
Overnatning inkluderet i prisen
Tilkøb ekstra oplevelser
Dag 14
Hjemrejsen begynder

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen starter.

Dag 15
Hjemkomst

Du lander i valgte lufthavn efter en dejlig rejse.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
2 nætter
Oplevelser i Stone Town

Fra 1.495 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 795 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 795 kr.

Hvis du elsker Marrakesh, vil du også elske Stone Town. Smalle, snørklede gader uden fortove, hvor der konstant er et mylder af børn og voksne, cykler, æsler og handlende, som falbyder alt fra de små butikker, der ligger helt ud til vejen. På torvenes ”barazaer” (indbyggede bænke) midt i labyrinten sidder mændene og snakker over en kop stærk kaffe, mens ungerne spiller bold, og en kat strækker sig dovent i solen.

Byen ser ved første øjekast temmelig faldefærdig ud, men tag så lige et kig på dørene! De store, tunge og veludsmykkede trædøre er på mange måder nærmest synonym med Zanzibars største by.

Her er markeder og museer, masser af udflugtsmuligheder og en livlig havnefront. Om dagen er havnefronten velbesøgt af lokale, der spadserer, unge knægte, der laver udspring fra kajen og fisker- og turistbåde, som ankommer og lægger fra, og om aftenen er her et lokalt marked.

Stone Town er på mange måder en nærmest sanselig oplevelse. Her er dufte og lyde, smagsindtryk, farver, historie og kultur – Stone Town har det hele. Det er ikke underligt, at byen er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Her skal du bo
Stone Town
Tembo Hotel
Overnatning inkluderet i prisen
Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28 39.895 kr.
29
30
31 38.195 kr.
1
2
3
4 38.395 kr.
5
6

Fra 30.495 kr. pr. person inkl. fly

Børn under 12 år fra 21.695 kr.

Tillæg for enkeltværelse fra 3.395 kr.

Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

FØR DU REJSER
Godt at vide
Anmeldelser fra Trustpilot
Vores gæsters oplevelser i Kenya
Vores rejsemål
Udforsk vores spændende destinationer
Ingun H. Nikolajsen
Afrika
Kontakt vores rejsespecialist

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Indhent tilbud
Din rejse
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.