Peru er et utroligt smukt og spændende land. Denne rejse tager dig med på et eventyr du sent vil glemme. Du kan se frem til at opleve byerne Lima og Arequipa, som begge er præget af flotte kolonitidsbygninger. Omgivet af storslåede vulkaner finder du den dybe dal Colca Canyon med hyggelige landsbyer, ældgamle landbrugsterrasser og et spændende dyreliv bestående af lamaer, alpakaer og kondorer. Ved den højtbeliggende Titicaca-sø får du indblik i det oprindelige folks kultur og dagligdag. Du besøger Inkarigets gamle hovedstad Cusco med beundringsværdig stenhuggerkunst, Den Hellige Dal med imponerende terrassesystemer, charmerende landsbyer og farverige markeder samt det berømte Machu Picchu, som er et af Verdens nye vidundere. Rejsen slutter i den frodige Amazonas regnskov med farverige sommerfugle, frøer, papegøjer, aber og et væld af grønne planter.
Børn under 12 år fra 21.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 4.495 kr.

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.