De grimme fugle – gribben

Vi tager på safari i søgen efter de populære og de smukke. Den majestætiske løve. De farverige fugle.

Men en safari er ikke kun skønhed.

Og disse skabninger er hverken populære eller smukke. Men de er vigtige.

De tjener alle et formål, som vi som rejsende måske ikke tænker på.

Her får du historien om de grimme fugle.

Dette er historien om gribben.

Naturens skraldemand

Forestil dig, at du står midt på savannen og ser en grib med hovedet dybt begravet i resterne fra løvens middag. Det kan virke dystert. Men virkeligheden er en helt anden.

Gribben er nemlig en af naturens mest effektive rengøringsassistenter. Den er en skraldemand med mave til det, vi andre helst undgår. En ådselæder, ligesom hyænen, der spiser alt det, som de andre dyr har efterladt. På få timer kan den rense et kadaver, så kun knoglerne er tilbage.

Det virker makabert, men det er en vigtig og nødvendig opgave:

Hvor der er døde dyr, er der nemlig risiko for, at bakterier og virus udvikler sig og påvirker det lokale økosystem. Men gribbens fordøjelsessystem kan håndtere bakterier, der ville være dødelige for mennesker og andre dyr. Og netop det faktum er med til at gøre naturens skraldemand til én af menneskehedens helte.

Fakta om gribbe

Gribben er et fuldstændig fascinerende dyr. Men hvad ved vi egentlig om dem, udover det åbenlyse – at de ikke er så smukke.

Der findes 23 forskellige arter af gribbe, og du kan finde dem i hele verden med undtagelse af Australien og Antarktis.

Syv af disse arter tilhører ”New World”-gribbene, eller Vestgribbe, som lever i Nord- og Sydamerika, og de resterende er en del af ”Old World”-gribbene, som lever i Afrika, Asien og Europa.

Faktisk tilhører de to grupper af gribbe slet ikke den samme familie. Hvor Vestgribbenes tætteste slægtning er storken, så er ”Old World”-gribbe en del af høgefuglene.

Gribbene er i høj grad kendt for at være ådselædere, der spiser alt det, som andre dyr har efterladt.

Hvordan kan de spise alt det, de andre ikke kan?

Gribbes kroppe har over tid tilpasset sig, så de kan tåle at spise ting, som andre dyr ville dø af. Selv deres skaldede hoveder er bygget til at spise råddent kød. Det er praktisk, at man ikke får beskidte fjer omkring sit hoved, når man har haft det dybt inde i et råddent kadaver.

Grunden til at gribbe kan holde til at spise det, andre dyr efterlader, skyldes en meget stærk form for mavesyre, som kan slå selv de værste bakterier ihjel.

Er de alle ådselædere?

På trods af hvad man skulle tro, så er det ikke alle gribbe, der udelukkende er ådselædere.

F.eks. spiser Palmegribben (Gypohierax angolensis) også frugt. Og den adskiller sig også fra de andre – virkelig grimme gribbe – ved at have fjer på hovedet.

Den egyptiske grib/ådselsgrib (Neophron percnopterus) har også en diæt, der inkluderer andet end ådsler. Den er nemlig kendt for at bruge sten til at ødelægge strudseæg, som den så efterfølgende spiser.

Dog er langt de fleste gribbe udelukkende ådselædere.

Hvordan blev gribben en truet dyreart?

Gribben er blandt de mest truede fuglearter i verden. Og 13 af de førnævnte 23 arter er kategoriseret som truet på IUCN’s røde liste over truede dyrearter, herunder 11 af Old World-gribbene og 2 af New World-gribbene.

En af hovedårsagerne er, at gribbene spiser ådsler, som er forgiftede – enten med lægemidlet diclofenac, som tidligere blev brugt til husdyr, eller ådsler, der er blevet bevidst forgiftet i forsøg på at ramme rovdyr som f.eks. løver, der har været problematiske for lokalsamfund i Afrika. Dertil er der også eksempler (senest i Kruger Nationalpark i Sydafrika i 2025, hvor mere end 100 gribbe døde), hvor en elefant bevidst blev forgiftet af krybskyttere med det formål at høste dens kropsdele. Gribbene åd herefter af det døde, forgiftede dyr.

Brugen af gift – uanset den bagvedliggende årsag – har haft katastrofale konsekvenser for især gribbe i Asien og Afrika, hvor nogle populationer er faldet med over 90 %. Det gælder f.eks. i Indien, hvor populationen af indiske gribbe faldt med 50 millioner til næsten 0 i midten af 1990erne.

Foruden at det ville være fuldstændig ødelæggende for vores biodiversitet at miste gribbene, så vil det også få fatale konsekvenser for andre dyr og mennesker. Vi har brug for gribbene til at rydde op i naturen.

Hvad kan du gøre?

Der er mange organisationer, som kæmper for gribbene. Organisationer som den sydafrikanske NGO Vulpro gør et stort stykke arbejde for at bevare de afrikanske gribbearter ved blandt andet at redde, rehabilitere og sætte gribbe ud i naturen igen. Heldigvis!

Men hvad kan vi gøre? Vi, der rejser? Det er svært ikke at føle sig magtesløse. For ofte står vi bare og ser til, mens disse ting sker. For hvad kan vi gøre?

Men faktisk støtter du indirekte bevarelsen af disse truede dyrearter, når du besøger nationalparker som Kruger. Mange parker bruger nemlig en del af entréindtægterne på naturbevarelse, overvågning og bekæmpelse af krybskytteri. Og det kommer gribbene – såvel som alle de andre dyr – til gode.

Du kan selvfølgelig også selv vælge at støtte enten økonomisk eller ved at sprede budskabet, for jo flere, der forstår gribbenes rolle og værdi, desto stærkere bliver kampen for deres overlevelse.

En afsluttende hyldest

Og sådan slutter denne historie om de grimme, men vigtige, fugle. Kig efter dem en ekstra gang, hvis du er på safari i Afrika eller et af de mange andre steder, du kan være heldig at se dem. Og vid, at uden dem ville det smukke heller ikke være der.

I skyggen af skønhed, hvor andre ser væk,

går gribbene til med naturens respekt.

De bærer en byrde, vi helst ikke ser –

men uden dem rådner verden lidt mer.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende