Hanoi, Lan Ha-bugten & det centrale Vietnam
Oplev Vietnams kontraster fra den charmerende hovedstad Hanoi og Lan Ha-bugtens kalkstensklipper til kejserbyen Hué og stemningsfulde Hoi An med lanterner, strand og kultur.
Omfattende udflugtspakke:
Tag med på denne rundrejse i det nordlige og centrale Vietnam, hvor du oplever kontrasterne mellem pulserende storbyer, fredfyldt natur og historiske kulturbyer.
Rejsen starter i Vietnams hovedstad, Hanoi, hvor du får et spændende indblik i landets historie og hverdag på en byrundtur blandt templer, kolonitidsbygninger og livlige gader. Der er også tid på egen hånd til at gå på opdagelse i den gamle bydel eller tilkøbe udflugter til fx Ninh Binh eller Ba Vi Nationalpark.
Herefter går turen til Lan Ha-bugten, hvor du skal på et 2-dages/1-nats minikrydstogt. Du sejler mellem kalkstensklipper og små øer, nyder udsigten fra dækket og oplever bugtens rolige stemning væk fra de mest besøgte områder. Lan Ha adskiller sig fra den mere kendte Ha Long-bugt ved at være mindre besøgt og mere fredelig, samtidig med at landskabet er lige så dramatisk og betagende.
Fra Hanoi flyver du videre til Hué, Vietnams tidligere kejserby. Her venter en byrundtur med citadellet, kejserlige grave og fortællinger om landets dynastier.
Rejsen fortsætter med "heritage"-tog over det naturskønne Hai Van-pas til charmerende Hoi An, hvor du bor midt i den UNESCO-fredede gamle bydel med farverige lanterner, historiske huse og små caféer.
I Hoi An har du dage på egen hånd til at slappe af, nyde stranden eller tage på oplevelser i området, inden hjemrejsen begynder efter 10 oplevelsesrige dage i Vietnam.
Børn under 12 år fra 13.395 kr.
Tillæg for enkeltværelse fra 2.895 kr.
Unikke fordele for grupper over 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.